TEMA. BEVÆGELSE: Derfor gør idræt godt

Fysiske færdigheder

Det er sundt for kroppen at lege og bevæge sig. Når vi løber og har høj puls, træner vi kondition og udholdenhed. Når vi arbejder med egen og andres kropsvægt og laver kamp- og slåslege, træner vi styrke. For at blive stærke motorisk skal vi træne grundbevægelserne – at hoppe, dreje, hinke, løbe, snurre osv. Når vi bruger kroppen på mange forskellige måder og træner færdigheder som at kravle, slå kolbøtter og sætte af til et hop, træner vi kropskontrol og koordination.

Når vi leger, kan vi øve os i at kommunikere med kroppen – at vise en stemning eller handling. Vi kan styrke vores sanser, når vi arbejder med sanseoplevelser som at mærke koldt, varmt, stikkende osv. Når vi bruger vores krop og mærker kontakten til redskaber, underlag eller kammeraterne, styrker vi kropsbevidstheden.

Psykiske færdigheder

Idræt, leg og bevægelse kan mere end bare at styrke fysikken. Når vi udfordres til at kravle højt op og springe ned, kan vi arbejde med vores mod og opleve, hvordan det er at blive udfordret, hvordan det er at klare en udfordring – men indimellem også hvordan det er ikke at turde. Vi kan blive bevidste om egne grænser. Vi kan opleve, hvad det vil sige at øve sig på noget og opleve sejren, når vi bliver bedre.

Legen kan styrke selvværd og selvtillid, når vi pludselig opdager at være gode til noget eller at blive bedre til noget. Legen kan give plads til og udfordre de forsigtige, når vi får en rolle i legen, hvor vi skal tage initiativ, være anfører, igangsætter eller fanger. Legen kan lære os at øve os på modstand, kontrollere os selv og løse konflikter, når det er rigtig træls, at de andre vinder eller måske endda snyder.

Sociale færdigheder

Leg og bevægelse lærer os at samarbejde og at acceptere hinandens forskelligheder, styrker og svagheder. Nogle holdaktiviteter kræver, at alle deltager, for at aktiviteten kan gennemføres, og samarbejde er en nødvendighed. Andre holdaktiviteter er en øvelse i at få alle til at være aktivt deltagende og give plads til alle, selvom aktiviteten godt kan fungere med nogle passive deltagere.

Leg lærer os at lytte til hinanden, at forhandle og at indgå kompromiser, både når vi leger regelstyrede lege i de formelle rum, og når vi leger rollelege i det uformelle rum. Leg lærer os rollefleksibilitet i lege, hvor man skiftes til at være fanger og i centrum eller skifter makker.

Leg lærer os at tage hensyn og udvise empati, når vi skyder lidt blødere efter dem, der er bange for bolden, eller passer på ikke at skubbe for hårdt i en brydeleg, og leg lærer os at være bevidste om andres grænser.

Kognitive færdigheder

Træningen af kognitive færdigheder indgår ofte i leg og bevægelsesaktiviteter, men er også noget man kan fokusere på specifikt – ligesom man kan lave aktiviteter, der specifikt fokuserer på at styrke samarbejde, arbejde med grænser eller træne koordination.

Legen kan træne kreativitet og fantasi. Legen kan lære os at erkende, tænke, reflektere og fokusere. Hvis vi virkelig er bidt af en leg og er motiverede, kan vi fokusere. Vi kan øve os i at huske, have overblik, tænke strategisk og forstå komplicerede regelsæt, når vi leger lege med mange regler.

Legen kan træne tal, bogstaver og ord, når vi leger lege, hvor vi med kroppen mærker mængder eller bogstavers former og griner og har sjove oplevelser, som vi kan knytte til det, vi lærer. Vi kan nemmere lære sprog og begreber, når der er en kropslig forankring. Hvis vi fokuserer på, at nu gemmer vi os BAGVED nogen, nu kravler vi OP i ribben, nu holder vi fast i HJØRNET af tæppet.

Kilder: Birgitte Møs, bevægelseskonsulent i ’Bevægelsesteam København’ og Grethe Sandholm, master i læreprocesser og lektor på VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe.

Katrine Andersen og Balder Brøndsteds legebøger ’Leg så benene vokser – Legebog for vuggestuebørn’ og ’Leg så hjernerne banker – Legebog for børnehavebørn’.