TEMA: Begejstret eller kritisk?

Hvad betyder digitalisering for sanserne, hjernen, læring, fællesskab og nærvær? Vi har spurgt to engagerede eksperter, der er uenige.

Digital optimist

Eva Fog, uddannet Steiner-pædagog, arbejder i dag med teknologi, multimedier, gadgets, undervisning og digital, kreativ pædagogik.



Giver digitalisering bedre læring?

»Spørgsmålet er ikke, om digitalisering giver bedre læring. Spørgsmålet burde være, om der er viden og ressourcer – både menneskeligt og digitalt – nok til, at digital læring kan give mening. Giver det digitale bedre læring i sig selv? Nej, for det er afhængigt af brugere og udøvere for at være andet end apps og programmer. Giver det digitale bedre læring formidlet gennem vidende, veludrustede lærere og pædagoger? Ja. Når en pædagog eller lærer bruger det digitale, opstår der nye lag og muligheder for at udforske, skabe og gemme. Det er vores rolle at sørge for, at børn bliver aktive brugere i stedet for passive forbrugere.«



Hvad tilfører det digitale i forhold til kreativitet og sanselighed?

»Der er selvfølgelig ting, som tekno­logien ikke kan stimulere. For at udvikle finmotorikken ved brug af tablets anbefaler jeg altid at bruge en stylus pen, som er et godt værktøj. Jeg synes, at teknologi er dybt kreativ. Fx kan jeg godt lide at filte dyr, men i 3D-universet kan jeg få dem til at bevæge sig og skifte farve. Jeg har lavet en workshop med piger, der lavede papfigurer, som vi tilsluttede maskiner, så de bevægede sig. Der byggede vi noget med vores hænder og tilførte teknologi. Det digitale giver nye skabermuligheder. Jeg elsker at lave digital kunst, fordi vi har mulighed for at bruge teknologi til at skabe, tegne og male, lave 3D, nye former og for at redigere og fortryde.«



Hvad betyder det digitale for relationer og nærvær?

»Det digitale gør det muligt at have samvær på nye måder. For børn er det endnu et lag i deres leg, som de bruger til fx at have en kontinuerlig leg kørende, som fortsætter, når de er sammen fysisk. Jeg har set børn åbne sig socialt og for kreative egenskaber. Eksempelvis drenge, der sidder og spiller Clash of clans sammen over nettet. Det fællesskab forstærker deres venskab. Som da vi var små og talte om tv-programmer, taler børn nu om de spil, de har spillet sammen, eller ting, de har set. Derudover er videokommunikation og sociale medier en fantastisk måde at holde kontakt på.«



Digital pessimist

Morten Munthe Fenger, forskningspsykolog og forfatter til bogen ’Når mobilen tager magten’.



Giver digitalisering bedre læring?

»Jeg er endnu ikke stødt på forskning, der dokumenterer, at ­computere og iPads giver bedre læring og mere robuste børn. Omvendt ved man, at motion og fysisk leg giver bedre læring. Man kan måske godt finde intelligente læringsspil, men om det slår den kreative lærer, bøgerne og eksperimenter, ved jeg ikke. Modsat en bog så afleder og ødelægger skærme koncentrationen og forstyrrer læring. Spørgsmålet er, hvem der har størst interesse i digitalisering: industrien eller børnene? I dag lærer børn at blive brugere af den digitale verden, men de lærer ikke at forstå den.«



Hvad gør det ved hjernen?

»Vores belønningssystem i hjernen er 20 millioner år gammelt. Det er designet til at leve på savannen, hvor det er livsvigtigt at holde øje med forandringer og nyheder. I den moderne verden er der alt for gode muligheder for at udforske nyheder, og derfor bliver man stresset og overstimuleret af strømmen af farver, lyde, og notifikationer. Det virker stærkt, fordi den tænder hjernens belønningssystem og udløser en lille dopaminrus.«



Begrænser digitalisering sanseligheden?

»Evnen til at sanse omgivelserne forsvinder med en mobil i hånden, fordi man ikke er så nærværende og får svært ved at aflæse andre og udvikle empati. Et barn, som kun har fået stimuleret hjernen digitalt, bliver sårbart. Skærmen fratager os muligheden for at udvikle fysiske og sociale evner. Vi skal ud at lære motorik og sanse verden i stedet for at opleve den gennem internettet.«



Hvad gør digitalisering ved relationer og nærvær?

»Mennesket er et flokdyr. Vi vil ses, føle os accepteret og er bange for at gå glip af noget. Men vores hjerne forstår kun socialt samvær som at sidde over for hinanden, og derfor er der ikke ’næring’ i online-kommunikation. Institut for Lykkeforskning har lavet en undersøgelse, hvor en gruppe mennesker loggede af Facebook i en uge. Efter bare én uge var de mindre stressede, ulykkelige og ensomme. Det kan godt være, du føler, at du er social på nettet, men du bliver kun lykkeligere af at være sammen med dine venner i virkeligheden.«

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.