TEMA. Babyboom i hyttefadet. Vi tager imod med et smil på læben

Et babyboom i den lille nordjyske by Løkken har resulteret i stor tilgang af nye børn i byens daginstitution Hyttefadet. I den samme uge er indkøringen af fire nye småbørn på mellem 9 og 11 måneder i gang, og en måned tidligere modtog vuggestuen et barn på bare 8 måneder.

»Det er lidt tidligere, end vi plejer at få dem, men 10-11-månedersalderen er almindelig,« fortæller vuggestuepædagog Tina Moes.

De nye børn er både barn nummer tre i en familie og børn af tilflyttere til vesterhavsbyen, som er blevet et populært bosætningsmål blandt unge surfere og andre, der føler sig tiltrukket af byens status som ’urban kystby’. Det var også det, som for 10 år siden trak Lars Ditlev Johansen og Nikkie Breinholt Dahm til byen. Siden har

de fået Lili – et af de nystartede børn i Hyttefadet, som du kan læse om på side 16-17.

Lili er syg og hjemme i dag, men hendes primærpædagog Tina Moes vil gerne fortælle, hvordan det er, når mange nye småbørn begynder i en vuggestuegruppe på samlet 16 børn med en personalenormering på to pædagoger, en medhjælper og en barselsvikar efter behov.

»Her må børnene jo deles om de voksnes opmærksomhed. Udfordringen er derfor både at rumme de børn, som vi plejer at have, og tage imod de nye på en god måde.

De små kræver meget en til en-kontakt og har først og fremmest behov for at føle sig trygge ved os nye voksne, så vi tager imod med smil på læben og et kropssprog, der viser, at vi vil dem,« siger Tina Moes.

Børnene mødes med knus og kram, men det er også vigtigt at kende børnenes grænser, påpeger pædagogen.

»Nogle børn er klar til at sidde hos os fra første dag, mens andre er mere forsigtige

eller reserverede. De vil måske helst blive på mors arm under indkøringen, og der må

vi som pædagoger justere vores adfærd efter børnenes grænser. Vi skal gøre os fortjent til deres tillid, før de kan knytte sig til os,« siger Tina Moes.

For hende handler indkøring også om at vinde forældrenes tillid.

»Hvis forældrene er trygge, udstråler de en ro, som børnene kan mærke, og det hjælper barnet til en god start,« siger hun.



JUSTERER EFTER ALDER

I en uge med fire nye små i børnegruppen er det også vigtigt, at personalet planlægger en struktur for dagen og evaluerer og justerer undervejs.

»Vi skal også som personale udstråle ro, for at børnene kan være trygge ved at være i deres nye omgivelser, og det kræver, at vi overordnet ved, hvem der gør hvad,« siger Tina Moes.

Også omgivelserne skal tilpasses den nye aldersfordeling i børnegruppen, og derfor er der lige nu mere babylegetøj fremme, mens andre ting er blevet gemt væk.

»Der må ikke være for meget fremme, for det kan overvælde de små med for mange

indtryk,« siger Tina Moes.

To af de yngste får stadig flaske før luren, og der er større uro omkring frokostmåltidet,

fordi det tager tiden fra de store, at de små skal mades. Så for at tilgodese både små og store har personalet besluttet at danne nye spisegrupper og fremover flytte de ældste børn og en voksen ud af spisestuen.

»Man skal altid være parat til at ændre børnenes læringsmiljøer efter børnegruppens

sammensætning,« siger Tina Moes.

I vuggestuen er det også et læringsmiljø for børnene, når pædagogen sætter sig på gulvet iblandt dem.

»Her er opgaven at gribe det, som børnene selv kommer med,« fortæller Tina Moes.



SKABER LÆRINGSMILJØER

Mange af de lege, som børnene kommer med, afspejler det, de kender hjemmefra. Mens Børn&Unge er på besøg, er Albert i fuld gang med at lave kaffe til og hygge sig med en af de voksne, som har sat sig ved legekøkkenet. Cecilie går rundt med en babydukke pakket ind i en stoflift, som hun svinger frem og tilbage som for at vugge dukken i søvn. Senere pakker hun dukken ud af liften, lægger sit hoved tæt ind til den og giver den et godmorgenkys. Andre børn har sammen med en pædagog fundet på, at hulrummene i en tom reol er lejligheder, som de skiftes til at bo i. Da en pædagog sætter musik på, er der straks nogle børn, som begynder at danse rundt, indtil de rundtossede vælter over hinanden, og legen udvikler sig til en vild fangeleg.

De mindste børn, som endnu ikke kan gå, holder sig på afstand, men kigger nysgerrigt

på, enten fra en pædagogs trygge skød eller på den sikre side af glasvæggen ind til

tumlerummet.

»De små kan have behov for at blive skærmet lidt, men de lærer en masse af at se på de store,« siger Tina Moes.

Hun er som pædagog ydmyg overfor at være med til at udvikle børnene i de år, hvor

udviklingen går allerstærkest.

»Selv de mindste børn er megakompetente og kan indgå i mange forskellige kontekster, så længe de er trygge. Den tryghed har de med sig hjemmefra, og vi kan være med til at udvikle den ved at skabe gode læringsmiljøer her i vuggestuen. Det er her vi lægger de første grundsten til, hvordan børnene kan lege og være sammen med andre og danne nye relationer. Det er den ballast, de skal ud at møde verden med, og derfor er det så vigtigt, de kommer trygt fra start,« siger Tina Moes.