TEMA. Arbejdstid handler om faglighed

Tarup og Pårup var engang to små fynske landsbyer. Nu er de forstæder til Odense og en del af Odense Kommune. Her ligger de syv børnehuse Fuglereden, Honningkrukken, Lærkereden, Pårup Børnehus, Børnehuset Tarup, Tingvallagården og Willeruplund. Tilsammen udgør de Børne­institutionen Tarup-Pårup, hvor der i alt arbejder 59 pædagoger. Af dem er kun 22 på fuldtid.



»Det er nu ikke med min gode vilje, at det er sådan. Jeg vil gerne have flere på fuldtid,« siger institutionens leder, Mette Rose Vejersø.



Hun er udmærket klar over, at nogle af hendes lederkolleger foretrækker relativt mange pædagoger på deltid, og at der på de arbejdspladser er pædagoger, som forgæves forsøger at komme på fuldtid.

»Det er dog ikke hele sandheden. Mange pædagoger vil netop gerne være på deltid, og når jeg slår fuldtidsstillinger op, oplever jeg, at ansøgere spørger, om der er mulighed for at få færre timer,« siger Mette Rose Vejersø.



Hun vil gerne have nuancerne med, både når det gælder pædagogers og lederes holdninger til arbejdstid.

»Som ledere har vi forskellige måder at anskue faglighed og kvalitet på. Nogle foretrækker deltidsstillinger for at få flere hænder og større fleksibilitet. Andre steder, som hos os, vil man helst havde fuldtidsstillinger af faglige grunde,« siger lederen.



Familielivet. Selvom Mette Rose Vejersø kender argumentet med større fleksibilitet gennem flere hænder, er hun ikke ubetinget enig.

»En del pædagoger på deltid er jo låst fast af, at de af familiehensyn har valgt, som de har valgt. De vil have god tid med deres egne børn om morgenen og/eller være hjemme hos dem om eftermiddagen. Derfor vil de helst ikke have åbne- eller lukkevagter, og de vil helst ikke have ydertimer i det hele taget. Det kan gøre dem mindre fleksible,« siger Mette Rose Vejersø.



Netop familielivet er det, lederen oftest hører som begrundelse for at være på deltid.

»Ligesom nogle ledere ønsker medarbejdere på deltid, er der pædagoger, som foretrækker færre timer, og det kan der være flere grunde til. Selvfølgelig kan arbejdspresset spille ind. Der er pædagoger, der på grund af normeringerne ikke kan eller har svært ved at klare et fuldtidsjob i en daginstitution. Kravene er store, og man er virkelig 'på'. Det kan gøre det svært for nogle pædagoger at klare 37 timer, men det er nu ikke den begrundelse, jeg oftest hører, når jeg tilbyder 35 timer og derover. Det er hensynet til familien,« siger Mette Rose Vejersø.



I de syv børnehuse i institutionen Tarup-Pårup er nogle af de deltidsansatte på 36-33 timer, og andre er på 32-25 timer. Det er sidstnævnte gruppe, lederen gerne vil have op i tid.



Men når hun spørger medarbejdere, om de vil op i tid, er svaret typisk negativt, fortæller hun.

»Det er en udfordring for mig som leder. For to-tre år siden havde jeg en større timerest i et af mine børnehuse og spurgte derfor, om nogen ville gå op i tid. Det ville ingen. Sammen med den daglige leder sagde jeg, at timerne jo skal bruges, for vi kan ikke have 10 timer hængende. Tre medarbejdere blev herefter sat op i tid med det varsel, der nu overenskomstmæssigt er. Efter et par måneder måtte vi sætte dem ned i tid igen, fordi det skabte mistrivsel. Begrundelsen var deres familieliv,« fortæller Mette Rose Vejersø.



Fagligheden. I Tarup-Pårup Børneinstitution går de to veje for at højne fagligheden: Medhjælperstillinger konverteres til pædagogstillinger og deltidsstillinger til fuldtidsstillinger, hvis det er muligt. Den højere faglighed ved flere på fuldtid skyldes, at pædagogerne befinder sig flere timer sammen i institutionen, mener lederen for institutionen Tarup-Pårup.



»Udfordringen med mange deltidsansatte er, at de har svært ved at planlægge og koordinere sammen, fordi de er her på forskellige tidspunkter. I et børnehus er det jo vores fælles børn, og kerneopgaven er vi fælles om. Man er ikke på blå stue med ’sine’ børn. Man er fælles om alle børnene med fælles ansvar. Den sammenhæng er svær at skabe med mange deltidsstillinger, hvor folk er der på forskellige tider. Dermed mister man faglighed. Ikke hos den enkelte pædagog, men samlet i huset,« siger Mette Rose Vejersø.



Efter hendes mening medvirker det også til større faglighed, at pædagogen kan observere det enkelte barn hele dagen og ikke kun nogle timer om formiddagen eller eftermiddagen.



Lederformand: Vi bør se på den enkeltes ønsker



Som formand for lederne i BUPL er Eva Munck Immertreu ikke i tvivl: Lederne ønsker til enhver tid at have det bedst mulige tilbud med den bedst mulige normering og med de fagligt dygtigste ansatte.



»Men når man sætter disse parametre op mod hinanden, er der indbyggede modsætninger,« fastslår hun.

»Hvis du som leder udelukkende vil have fuldtidsansatte, sidder du måske over for en superdygtig pædagog, der kun vil arbejde 30 timer. Skal du så vælge den pædagog fra? Nej, man er nødt til både at se på den enkeltes kompetencer og ønsker,« siger hun.



Eva Munck Immertreu er klar over, at deltidsansatte kan have svært ved at nå opgaverne, fordi der stilles så store krav til dokumentation, møder mv.

»Jeg havde på et tidspunkt en medarbejder, der ikke var interesseret i mere end 25 timer. Her måtte jeg reducere i mødeaktiviteten. Hvis hun skulle deltage lige så meget som dem, der var på 37 timer, ville der være for lidt tid tilbage til kerneopgaverne. De opgaver, som handler om andet end decideret pædagogisk udviklende arbejde, er jo de samme, uanset om man er på heltid eller deltid. Hvis vi ønsker, at der også skal være tid til faglig refleksion, skal vi have så mange som muligt på fuldtid. Dermed kan de ansatte være der på samme tid, så de kan reflektere sammen med deres kolleger,« siger Eva Munck Immertreu.



Lederformanden er på den anden side ikke i tvivl om, at det kan få utilsigtede konsekvenser, hvis en leder prøver at tvinge medarbejderne op i tid.

»Hvis vi meddeler, at alle nu skal være fuldtids, kan det ende med, at nogen rejser. Det er nødvendigt, at der indgås aftaler med den enkelte, for en stor gruppe vil ikke være på fuldtid. Nogle har indrettet familielivet efter deltid, mens andre egentlig gerne vil på fuldtid, men synes, det er for hårdt og først vil op i tid, hvis der bliver bedre forhold,« siger Eva Munck Immertreu.



Hun mener, at samarbejde er den eneste vej frem.

»Vi er nødt til at være i tæt samarbejde med pædagogerne. Hvordan sikrer vi den bedste model ud fra vores forudsætninger og ønsker? Hvad vil medarbejderne, og hvad vil institutionen, og hvordan matcher vi det på den bedst mulige måde? Hvis vi har pædagoger, der er rigtig tilfredse med den arbejdstid, de har, så yder de bedre. Hvis vi omvendt har medarbejdere, der synes, det er for hårdt, eller som hellere vil have mindre tid, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen på hjemmefronten, så yder de mindre. Det her handler jo om trivsel. Og vi ved, at tvang meget sjældent fører noget godt med sig,« siger Eva Munck Immertreu.