TEMA. ÆLDREPÆDAGOGIK. Tidslinje

Middelalderen

Familien har ansvaret

Ældre, der ikke kan underholde sig selv, er familiens ansvar, ellers træder kirke og klostre til. Senere bor ældre især på landet i aftægtsboliger på den gård, som næste generation har overtaget.

1536

Fattigkasser

Den sociale forsorg bliver lagt over i fattigkasser, der er finansieret gennem frivillige donationer. Først efter reformationen påtager det offentlige sig i stigende omfang en sikring af socialt udsatte og ældre.

1849

Første offentlige hjælp

Grundloven sikrer i princippet alle danskere ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kan forsørge sig selv. Hjælpen fra det det offentlige bliver dog anset som nedværdigende at modtage.

1891

Ret til alderdomsunderstøttelse

’Værdigt trængende’ uden for fattigvæsenet får aldersdomsunderstøttelse. Understøttelsen gives til folk over 60 år og nu uden, at de mister stemmeretten.

1922

Fast beløb fra 65 år

Aldersrenten er et fast, indtægtsreguleret beløb. Det er en særdeles beskeden ydelse, som bliver ydet fra det 65. år. Den bliver fundamentet for den senere udvikling af alderdomsforsørgelsen i Danmark.

1949

De første ’hjemmehjælpere’

Husmorafløseren yder praktisk bistand i hjemmet til ældre med midlertidigt behov for pleje. Hvis behovet er større, er ældre henvist til en plads på alderdomshjemmet.

1956

Folkepension indføres

Alle borgere over 67 år får ret til folkepension. Pensionen er en offentlig ydelse, der gives uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst.

1964

De rigtige hjemmehjælpere

Kommunerne bliver pålagt at etablere hjemmehjælp inden 1. april 1968 som en afløser for husmorafløserordningen. Hjemmehjælperne tilbydes uddannelse.

1960-70’erne

Længst muligt i eget hjem

De kommunale kasser presses af et hastigt voksende antal af ældre med plejebehov og hjemmeplejen udbygges. Sloganet ’længst muligt i eget hjem’ dominerer debatten om ældreomsorgen.

1980-82

Ældre får medbestemmelse

Den første Ældrekommission understreger omstillingen til den nye ældrepolitik, hvor de bærende principper skal være ’selvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer’.

1987

Flere valgmuligheder

De ældre skal tilbydes flere valgmuligheder for pleje, og den skal kunne følge den ældre uanset boligform. Folketinget stopper opførelsen af plejehjem.

1995

Ældre på kontrakt

Tildelingen af hjemmehjælp baseres på skriftlige aftaler mellem den ældre og kommunen.

1998

Ældre bliver taget alvorligt

Kvalitetsstandarder i hjemmeplejen skal bidrage til en synliggørelse af borgernes rettigheder og afstemme de ældres forventninger til de kommunale tilbud om hjælp.

2000

Fleksibel hjemmehjælp

Hjemmehjælpsmodtagere har ret til at få andre ydelser end dem, de har krav på. De ældre får dermed mulighed for selv at tilrettelægge hjælpen fra besøg til besøg.

2002

Frit valg af bolig

De ældre får frit valg til ældre- eller plejebolig mellem tilbud inden for og på tværs af kommunale skel.

2003

Frit leverandørvalg

Der gives mulighed for at vælge mellem en privat og en offentlig leverandør af pleje.



Kilder:’Fælles sprog og ældreplejens organisering i et historisk perspektiv’ af Jens Ringmose og Morten Balle Hansen, Politologiske Skrifter Nr. 1/2005, Syddansk Universitet.’Begreber om kvalitet i ældreplejen’ af Tine Rostgaard, 2007 SFI.