TEMA. 2013 TUR/RETUR: 2013 med BUPL-briller

Reform med knaster

Når folkeskolereformen træder i kraft i august 2014, er pædagogerne indskrevet i folkeskoleloven. Reformen betyder også, at skoledagen bliver forlænget, og det er en udfordring for børns og unges fritidsliv. Igennem året har BUPL holdt mange arrangementer, hvor medlemmerne har diskuteret reformen. Tiden har været præget af spørgsmål, kritik, begejstring og kampånd. BUPL har deltaget aktivt i forhandlingerne, både centralt og lokalt med budskabet: Fremtidens folkeskole skal ikke kun være mere af det samme. Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende, motiverende, legende, inspirerende, lærerige og sjove. Reformen er en stor udfordring, men også en stor anerkendelse af pædagogernes rolle i skolen.



Ledelse med helhedssyn

Når pædagogerne skal spille en større rolle i folkeskolen, skal de ledes af pædagogfaglige ledere. Det stiller nye krav til skolelederne og SFO-lederne, som skal sikre, at medarbej­derne får den bedste faglige ledelse og sparring på en arbejdsplads, der er præget af høj faglighed og diskussioner om valg af bedste pædagogiske og didaktiske løsninger. Folkeskolen skal have en stærk tværfaglig teamledelse og et helhedsperspektiv, der bygger på tillidsfulde samarbejdsrelationer med institutionerne omkring skolen.



500 millioner brugt på skrømt

Regeringen og Enhedslisten var enige om at afsætte 500 millioner kroner ekstra til børneområdet fra 2013 og frem. Det var en sejr for BUPL og pædagogerne, men glæden blev vendt til skuffelse, da BUPL’s undersøgelser viste, at 6 ud af 10 kommuner enten ikke brugte de ekstra millioner kroner på daginstitutionsområdet, eller kun brugte dem delvist på dagtilbud. BUPL har fulgt pengene nøje og i hver enkelt kommune arbejdet på at få mest muligt ud af pengene. Nogle kommuner er blevet overtalt til at bruge det, de manglede, andre er blevet overtalt til at aflyse planlagte besparelser.



Pædagoger gør en forskel

Igennem året er der kommet øget politisk fokus på vuggestuen og dens betydning for børns udvikling på kort og langt sigt. En ny undersøgelse bekræfter, at vuggestuerne gør en positiv forskel, især over for udsatte børn. Det faglige arbejde pædagogerne udfører i vuggestuen, forbereder børnene på en bedre skolestart, det har en positiv betydning for deres karakterer i folkeskolen og for om de starter på en ungdomsuddannelse. BUPL arbejder for flere vuggestuepladser til de socialt udsatte børn og for at øge andelen af pædagoger i vuggestuen.



Reform af uddannelsen

En samlet pædagoguddannelse med mere specialisering og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Det var de bærende ambitioner bag det forlig om reform af pædagoguddannelsen, som Folketinget vedtog i september 2013. Den nye pædagoguddannelse træder i kraft til sommer og cirka 2/3 af uddannelsen er specialisering. De studerende kan vælge mellem tre retninger: Dagtilbudspædagogik, Skole og fritidspædagogik eller Social- og specialpædagogik. Antallet af praktikperioder udvides fra 3 til 4. Den sidste praktik knyttes til bachelorprojektet og er på SU ligesom den første praktik. BUPL er glad for, at uddannelsen fastholdes som enhedsuddannelse med en solid fællesdel, som sikrer, at pædagoger kan arbejde på tværs af ansættelsesområder.



’Jagten’ brugt strategisk

I januar 2013 blev temaet om seksuelle overgreb i dagtilbud og ubegrundede mistanker massivt aktualiseret i medierne af filmen ’Jagten’. Det lykkedes BUPL at påvirke debatten i en positiv retning, ikke mindst i relation til ligestillingsdagsordenen, ved at koble filmen til resultaterne fra et forskningsprojekt om institutioners retningslinjer for mandlige pædagoger. Projektet var støttet af BUPL’s forskningsfond. Retningslinjeundersøgelsen blev omtalt i næsten alle landets medier og var med til at flytte fokus i debatten fra mistanken om seksuelle overgreb til de uheldige konsekvenser på især de mandlige pædagogers arbejdsforhold og omsorgsarbejdet med børnene.



Efteruddannelse på skrump

En af pædagogernes væsentligste medfinansieringer af efter- og videreuddanne er SVU, også kaldet voksen SU. Med finansloven for 2014 blev det af sparehensyn besluttet, at det fremover primært vil være kortidsuddannede, der kan søge SVU. Det forringer kraftigt pædagogers, læreres og sygeplejerskers mulighed for at få efter- og videreuddannelse. Konsekvensen vil i første omgang være, at pædagoger i mindre omfang kan deltage i uddannelse end før. På længere sigt kan det påvirke den faglige udvikling i de pædagogiske institutioner og mulighederne for at få tilført ny viden.



Ny minister – igen

Efter det seneste folketingsvalg samlede regeringen børn fra 0 til 18 år i ét ministe­rium, ledet af Christine Antorini (S). Det gav god mening, at daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler kom under samme hat, og BUPL roste beslutningen. Da Annette Vilhelmsen (SF) ved en ministerrokade i august blev både social-, børne- og integrationsminister, blev børneområdet igen splittet op mellem flere ministerier, hvilket undrede BUPL, som dog arbejder tæt og godt sammen med den nye minister. Arbejdet koncentrer sig især om at få ministerens opbakning til mere fokus på de allermindste og en forbedring af pædagogers faglighed, især dem, der arbejder med udsatte børn og unge.



Nye overenskomster

Aftaler og overenskomster blev i foråret fornyet inden for en snæver økonomisk ramme, som skyldes det fortsatte pres på dansk økonomi. Der var dog et par lyspunkter. Det blev aftalt, at pædagoger omfattes af en tryghedspulje, der kan yde op til 10.000 kroner til at kompetenceudvikle ansatte, som afskediges på grund af besparelser, organisationsændringer eller lignende. Der er også indgået aftale om en kompetencefond, som kan give støtte (maksimalt 25.000 kroner pr. pædagog) til vikarudgifter og/eller kursusafgifter, når en pædagog deltager i kurser eller videreuddannelse på akademi-, diplom-, master- og universitetsniveau.



Berørt af lockout

Kommunernes lockout af lærerne fik omfattende konsekvenser for de mange pædagoger, der arbejder i skolen. De oplevede, at de blev taget som gidsler i striden om lærernes arbejdstidsregler. Mange pædagoger fik omlagt deres tjeneste eller blev beordret til at føre tilsyn med flere elever end normalt. BUPL rejste derfor en sag ved Arbejdsretten med påstand om, at kommunerne brød de gængse spilleregler i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt. Der afsiges dom i sagen i begyndelsen af april 2014.



Ny arbejdstidsaftale på plads

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret blev BUPL enig med Kommunernes Landsforening (KL) om at forhandle skolepædagogers arbejdstidsregler, når folkeskolereformen var i hus. Forhandlingerne begyndte i sensommeren og sluttede med et forlig i november. Den nye arbejdstidsaftale ligner på flere punkter lærernes og understreger betydningen af pædagogernes rolle i folkeskolen. Der findes ikke længere en centrale timepulje til ’øvrige opgaver’ og heller ikke faste omregningsfaktorer. Med aftalen indgår der i stedet en beskrivelse af, hvordan planlægning, udvikling og evaluering fortsat skal indgå i arbejdstiden, ligesom det er naturligt, at medarbejderne fortsat inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdstiden via MED-systemet.



Lønsedler er fulde af fejl

I ugerne 45-46 var BUPL med i en landsdækkende løntjekkampagne, der var koordineret af FTF og LO. Kampagnen satte fokus på de mange fejl, der er i lønsedler. Der er udviklet en række værktøjer, som skal gøre opmærksom på, at man ikke blindt skal stole på sin lønseddel. Når BUPL gennemgår medlemmernes lønsedler, bliver der fundet mange fejl. De typiske fejl handler om indplacering på forkert løntrin, manglende udbetaling af funktionstillæg og rod med ancienniteter. BUPL vil blive ved med at sætte fokus på løntjek.



Sjæl og krop i arbejdsmiljøet

BUPL arbejdede i 2012 for, at Arbejdstilsynet skulle lave en særlig indsats med fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. I 2013 blev indsatsen søsat og afsluttet. Der har også været fokus på, at den enkelte daginstitution kan igangsætte projekter på områderne ergonomi og psykisk arbejdsmiljø med støtte fra Forebyggelsesfonden. Det har mange gjort, og BUPL arbejder for, at det også er muligt i 2014. I løbet af året har BUPL klædt arbejdsmiljørepræsentanter og ledere bedre på til at arbejde med arbejdsmiljøproblemer. Der har været fokus på folkeskolereformens arbejdsmiljømæssige konsekvenser. BUPL har i samarbejde med blandt andre lærerne udviklet en ny guide til indretning af underviserarbejdspladser på skolen.



Skadet af og på jobbet

BUPL har især arbejdet med at påvirke forslag til modernisering af arbejdsskadesystemet med det hovedformål at forhindre forringelser for de mange arbejdsskadede pædagoger. Antallet af anmeldte arbejdsskadesager for pædagoger er steget i 2013. Pædagoger får ofte gener i form af smerter i ryggen eller andre steder på kroppen. Arbejdsulykkerne skyldes ofte fald eller løfteskader. De fleste arbejdsskader opstår efter længerevarende belastninger eller på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, som primært bunder i samarbejdsproblemer, manglende kontrol og overblik i arbejdet, mobning og vold og trusler. En stor del af disse sager bliver afvist, men BUPL arbejder fortsat for at få anerkendt flere psykiske arbejdsskader.



Ramt af ledighed

Hundredvis af pædagoger har i 2013 mistet retten til dagpenge på grund af halveringen af dagpengeperioden. Mange kan få uddannelsesydelse, mens andre har fået seniorjob, SU eller er gået på efterløn. Men de fleste har været tvunget til at leve for ydelser, som er væsentligt lavere end dagpengeniveauet. For at hjælpe de berørte pædagoger har BUPL i samarbejde med a-kassen været med til at lave mange jobrotationsforløb. Derudover har BUPL forsøgt at påvirke dagpengesystemet, så ledige kan få en varig og holdbar løsning. BUPL har forsøgt at påvirke gennem møder med partiernes ordførere, foretræde for Folketingets udvalg, politisk debat på Folkemødet på Bornholm m.v. BUPL ikke er tilfreds med de midlertidige løsninger, der er indført og forsætter påvirkningsarbejdet.