Teater; Teaterpædagogik kan forhindre mobning

Børns leg med roller i teatrets verden giver dem mere end blot publikums bifald ved premieren. Det hjælper dem også til at forstå, hvordan kommunikationen mellem børn, voksne og mennesker generelt foregår, siger lektor ved Afdeling for Dramaturgi under Århus Universitet, Janek Szatkowski.

Han har igennem flere år undervist i dramaturgi og skrev i 2006 bogen "Rollespil - i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv", der handler om rollespillets pædagogiske potentiale.

"Teatret handler om kommunikation om kommunikation. Det, børn og unge derfor får ud af at lege med teatret, er, at de bliver klogere på, hvordan vi rent faktisk kommunikerer til hverdag. Det er en fantastisk vigtig indsigt," siger han og fortæller, at barnets forståelse af andre kan forhindre, at mobning får frit løb i klassen, klubben eller institutionen.



Antimobning. Ifølge Janek Szatkowski kan dygtige teaterfolk og pædagoger give børnene redskaber til at analysere de enkelte kommunikationshandlinger, som børns dagligdag er stykket sammen af.

"Meget af det, vi i dag kalder mobning, er i virkeligheden et eksempel på, at børn er enormt raffinerede i deres brug af kommunikation. Og hvis ikke vi voksne giver dem nogle redskaber til at sætte ord på og forstå, hvorfor mobningen er skadelig, får den lov til at skride ud over alle grænser og ødelægge samværet og børnemiljøet."

Og her er teatret netop et godt instrument til at kunne stoppe kommunikationen midt i en interaktion mellem to børn, siger Janek Szatkowski. Når børnene er i gang med skuespillet, kan pædagogen eller teaterlederen sige stop og holde en pause for at evaluere sammen med børnene, hvad det er, de laver på scenen. Det sætter tanker i gang om børnenes kommunikation på scenen, men også når de omgås til daglig i institutionerne.

"Teaterpædagogik rigtigt behandlet giver lige præcis de muligheder, at man i en sjov og legende situation får mulighed for at tænke over, hvad det egentlig er, vi siger til hinanden, og hvordan vi forstår hinanden," siger Janek Szatkowski, der mener, at man kan bruge analyseredskaber, børnene får fra teatret til mobbesituationer, men også til sjov og ballade sammen.

"Det vigtige er, at børnene ved at gå ind i processen får en fornemmelse for, hvor sammensat vores udtryk til dagligt kan være, og hvad iscenesættelse i den forstand egentlig betyder."

Når vi som tilskuerer tolker, at en person er sur, hvad er det så egentlig, vi tolker på, spørger han.

"Tit tolker publikum på nogle stereotype træk i ansigtet og holdninger i kroppen. Og det kan man jo godt lege med: "Hvis vi nu vil have, at publikum skal forstå, at Peter er sur, hvordan skal Peter så se ud i hovedet"," eksemplificerer Janek Szatkowski.

For ham er det helt centralt, at pædagogerne, der beskæftiger sig med teater i sin pædagogiske praksis rent faktisk ved, hvad dramaturgi og skuespil er.

"Jeg tror, at vi engang imellem lider lidt af, at vi alle sammen tror, vi kan lave teater, fordi vi bruger vores krop og stemme. Men de færrste musiklærere vil bede en flok børnehavebørn om at spille Beethovens 5. Symfoni. Det er det samme med teater - det kræver en vis respekt," siger lektor Janek Szatkowski og hilser Jovica-teatret ved skuespilleruddannede Rene Laustsen i Vanløse velkommen.