Talkrigen; Lovlig sikker sejrsmelding

Regeringens selvudråbte sejr i talkrigen mod BUPL bygger på en formodning. Kun hvis antallet af børn i dagpasning falder, holder påstanden om, at der i 2007 er flere penge per barn i dagpasning, end der var i 2006.

Der er ikke noget at komme efter. Vi havde ret, BUPL tog fejl. Aldrig i Danmarkshistorien er der blevet brugt så meget på dagpasning, som der bliver næste år. Helt præcist 300 kroner mere per barn i 2007 end i 2006.

Sådan lød regeringens triumferende melding, da den 31. oktober sidste år udråbte sig selv som vinder af talkrigen mod BUPL. Det var den, der havde handlet om, hvorvidt kommunerne, som frygtet af BUPL, ville skære ned, eller, som hævdet af regeringen, ville tilføre dagspasningen flere ressourcer.

Sejrmeldingen er blevet gentaget adskillige gange siden, og det har især i provinspressen ikke været til at sparke sig frem for indignerede og hoverende læserbreve fra lokalpolitikere med tilknytning til regeringen og dets støtteparti.

Et typisk et af slagsen bragtes i Jyske Vestkysten den 16. februar. Et forhenværende byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Kell Kristiansen fra Broager i Sønderjylland, forlangte under overskriften "Nu må de stikke piben ind" bodsgang fra ikke bare BUPL, men også Danmarks Radio.

"Nu bliver det så dejligt, at DR hiver alle klagerne og protestmagerne i studiet igen, hvor de får lov til at forklare, hvorfor de talte usandt og kørte kampagne mod regeringen på faktuelt forkerte oplysninger. DR bør desuden forklare, hvorfor man ukritisk bragte sådanne oplysninger," hedder det i indlægget.



Usikkerheden består. Hvis kommunerne virkelig, som regeringen har påstået, tilfører dagpasningen flere ressourcer i 2007, vil BUPL's forbundsformand Henning Pedersen være den første til at fest-juble. Indtil videre får proppen dog lov at blive siddende i champagneflasken.

"Der hersker fortsat usikkerhed om, hvad konsekvensen af de vedtagne budgetter for 2007 bliver. Vi ved det ikke, og gået på klingen indrømmer regeringen og dens embedsværk, at den heller ikke selv gør det. Det, vi hørte fra de lokale fagforeninger, mens budgetlægningen stod på, var, at der blev lagt op til drastiske besparelser, og det, vi hører nu, hvor budgetterne er ved at blive implementeret, er desværre, at der ikke går fremad, men tværtimod lader til at gå den anden vej. Jeg siger "lader til", fordi det er uhyre svært for fagforeningerne at få klarhed over, hvad budgetterne betyder, når de omsættes til virkelighed på den enkelte institution," siger Henning Pedersen.



Standarden falder. Forundring over både den skråsikkerhed og den hurtighed, hvormed regeringen har meldt ud, var der også i BUPL's hovedbestyrelse, da den for en måned siden drøftede budget-situationen i de nye, sammenlagte storkommuner.

Hvordan lader det sig gøre, at regeringen 14 dage efter budgettets vedtagelse, hvilket er langt tidligere end normalt, har så meget overblik, at den kan sige, at der vil blive brugt flere penge på dagpasningen, når vi flere måneder senere ved henvendelse til kommunerne får at vide, at man endnu ikke har styr på konsekvenserne af det lagte budget, blev der blandt andet spurgt.

Svaret lader stadig vente på sig.

"Foreløbig ser det sådan her ud, men der kan sagtens komme ændringer", lyder den besked, institutionerne typisk får, når de spørger til deres økonomi for 2007," fortæller Claus Clemmensen, sagsbehandler hos BUPL Midtsjælland.

Han afviser ikke, at der findes kommuner, som totalt set bruger mere på dagpasning i 2007 end i 2006, men han har ikke selv kendskab til kommuner, hvor forbruget per barn går i vejret.

"Lad mig give Ny Holbæk Kommune som et eksempel. Her startede man med at skære ned med 6,6 millioner kroner i forhold til 2006 budgetterne i de fem sammenlagte kommuner. Herefter blev der tilført 17 millioner kroner til drift af nye institutionspladser. Så jo, i Ny Holbæk Kommune er budgettet vokset, fordi der er en stor tilflytning, men enhedsudgiften per barn, det vil sige standarden, falder ikke desto mindre," påpeger Claus Clemmensen.



Fjumreår. Som følge af fortsat udbygning er der i det midtsjællandske område ikke udsigt til pædagog-fyringer. Så heldigt stillede er pædagogerne andre stedet i landet ikke.

Jens Jensen, formand for BUPL MidtVestjylland, fortæller, at der i syv ud af otte kommuner er besluttet standardforringelser, som kommer til at koste pædagoger jobbet,

"Mit forsigtige skøn er, at de nye budgetter betyder, at der i 2007 bliver flere end 100 stillinger færre end i 2006," siger Jens Jensen.

Michael Rosenberg, faglig konsulent hos BUPL Sydjylland, betegner 2007 som et budgetmæssigt fjumreår for kommunerne.

"De har ikke overblikket. Selv ikke de enkleste spørgsmål kan vi få svar på. Jeg ved ikke, om de bare holder tallene tæt til kroppen, eller om det er en konsekvens af, at man endnu ikke er kommet på plads i de nye kommuner, men det skaber utryghed ude i institutionerne, at de ikke ved, hvad de har at gøre med," siger Michael Rosenberg og tilføjer, at han personligt ikke tror en skid på det af regeringen bebudede standardløft.



Usikker forudsætning. De nyeste tal for udgiftsudviklingen på de kommunale serviceområder kom i sidste uge fra Danmarks Statistik og viser, at kommunerne under et vil bruge 28,5 milliarder kroner på dagtilbud i 2007. Det er 200 millioner kroner mindre end i 2006. Når regeringen mener, at der alligevel vil være flere penge per barn til rådighed, skyldes det en forventning om, at færre børn end i 2006 vil benytte dagtilbud.

Om holdbarheden af den forventning siger Tina Lundholm Petersen, der er konsulent i politisk-økonomisk sektion på BUPL's forbundskontor.

"Det kan godt være, at regeringen får ret, men det er langt fra sikkert. Selv om antallet af 0-6 årige børn faldt med 4800 fra 2005 til 2006, steg antallet at børn i dagpasning med 3100. Det samme kan tænkes at ske fra 2006 til 2007."

Spørgsmålet er på den baggrund, hvor solidt funderet regeringens selvudråbte sejr i talkrigen mod BUPL i virkeligheden er.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.