Tag børns miljø alvorligt

Til forskel fra de andre planer og vurderinger, som institutionerne skal lave, nævner loven om børnemiljøvurderinger børnene. Og at det skal ses fra børnenes perspektiv, når man skal vurdere og ændre på det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor mener børneforskerne Søren Smidt og Erik Sigsgaard fra Videncenter for Institutionsudvikling på Højvangseminariet, at man ikke skal sylte vurderingerne. Tværtimod skal man bruge anledningen til at reflektere over, hvad man gør eller kunne gøre for at understøtte et godt børneliv.

"Det gælder om at give arbejdet med børnemiljøvurderinger et reelt indhold, så det ikke bliver spild af tid, men en pædagogisk og kulturel berigelse," siger Erik Sigsgaard.

"Den største fare er, at vi får en masse planer, vurderinger og skemaer, som ikke bliver brugt til noget. En anden vinkel at arbejde med børnemiljø på kunne være at reflektere over, hvad der foregår blandt børnene. Man kunne overveje, hvilke styrker, der ligger i børnemiljøet, og hvordan man styrker børns egen kultur," siger Søren Smidt.

Mange fokuserer udelukkende på de ofte dårlige fysiske rammer, når de tænker på børnemiljøet, men de to børneforskere mener, at man kan gå et skridt videre. Erik Sigsgaard fortæller om Lise Ahlmann, forfatter til flere bøger om børn og bevægelse, der i en institution spurgte, hvorfor de havde afsat de mindste rum til de største bevægelser. Det gav anledning til, at pædagogerne omrokerede, så de store bevægelser fik mere plads.

"I den institution fik de ikke en eneste kvadratmeter mere, men de havde fået et indspark, så de bedre kunne se tingene fra børnenes perspektiv. Hvis man skriver i sin børnemiljøvurdering, at man mangler kvadratmetre, så bliver næste spørgsmål, hvad man gør i de syv måneder, syv eller 37 år, der går, inden man får nogle flere, siger han.

"Lige så forfærdeligt det ville være, at børnemiljøvurderinger ender med at blive udarbejdelse af nogle afkrydsningsskemaer, ville det være, hvis man hvert tredje år afleverer en rapport, hvor der står, at de fysiske rammer er for dårlige. Punktum. Hvis ingen forsøger at finde ud af, hvad der kan gøres for at bruge den plads, man har, bedst muligt, vil det ikke bare gå ud over børnene, men også over pædagogernes engagement og energi," siger Søren Smidt.



Projekt søger viden. Erik Sigsgaard og Søren Smidt vil undersøge, hvad man kan gøre for at vurdere og eventuelt forbedre børnemiljøet i danske daginstitutioner. De skal for midler bevilget af FOA's Udviklingsfond lave et inspirationsmateriale til arbejdet med børnemiljøvurderingerne. Men de mener dog ikke at sidde inde med alle svarene og slet ikke dem, der knytter sig til den konkrete praksis.

Det gør derimod pædagogerne, som forskerne tror, har gjort sig mange tanker og måske også har udarbejdet planer for, hvordan man forbedrer børnemiljøet. Derfor opfordrer de alle, der har færdigarbejdet materiale eller har gjort sig nogle tanker til at kontakte dem. De vil også åbne en netkonference, hvor man kan skrive sine overvejelser og snakke med andre pædagoger samt Søren Smidt og Erik Sigsgaard om dem. Desuden vil de samle den forskningslitteratur, der måtte findes om emnet. Når de har sammenskrevet indkommet materiale, deres egne vurderinger og tanker samt forskningsmateriale, vil en ny netkonference blive åbnet og en debat vil finde sted på det nye grundlag.

"Vi tror, at der foregår en masse, som har med børnemiljø at gøre, men som ikke har fået den overskrift. Der står ting om det i læreplaner, eller man har arbejdet med delaspekter af det i andre projekter. Og én ting er vi sikre på - pædagoger gør sig umanerligt mange tanker om, hvad der skal til, for at børn har det godt," siger Erik Sigsgaard.

Søren Smidt har hørt, at mange pædagoger er trætte af, at initiativerne ovenfra hver gang får æren for at gøre kvaliteten i institutionerne bedre.

"Det er jo det samme som at sige til pædagogerne, at det, de har gjort indtil videre, ikke er godt nok. Men det er det mange steder. Her i landet er der en lang tradition for en forståelse af, hvad børnemiljø er: At lægge vægt på legen, at definere sig væk fra skolen, at se på både gruppen og det enkelte barn. Det kunne være spændende at få formuleret nogle af de grundtanker i den tradition, som i højeste grad handler om, hvordan man giver børn et godt liv og en god barndom," siger han.



Hjælp forskerne

Erik Sigsgaard og Søren Smidt skal være færdige med inspirationsmaterialet i foråret 2008. Har I fået lyst til at sende materiale eller jeres tanker om børnemiljøet, kan de kontaktes på: es@cvustork.dk og sm@cvustork.dk. Skulle der sidde forvaltningsfolk i kommunerne med projekter eller tanker om børnemiljøet, er de også meget velkomne til at henvende sig.