Tænk før du skriver

At skrive er at leve, synes nogle. Andre vil hellere dø end at skulle sætte sig til computeren for at skrive noget, andre skal læse. Bo Skjoldborg hører til de første, for han har gjort skrivning til sit levebrød. Pædagoger hører ofte til den anden kategori.

Det har forfatter Bo Skjoldborg erfaret på de kurser, han holder i at skrive bedre og få "en god skriveproces". Men da et af tidens mange nye krav til pædagoger er, at de skal skrive meget mere, kan det være en god idé at lære at elske det. Eller i hvert fald at lære sig at hade det lidt mindre.

Et af problemerne for pædagoger er, at de ikke altid har gjort sig klart, hvad de vil formidle, mener Bo Skjoldborg.



"Det virker nogle gange, som om de skriver for at finde ud af det. Og så er vi ovre i de tekster, som let bliver meget lange. Det kan være en god måde at komme i gang på bare at skrive løs. Man skal så huske, at teksten skal revideres og kortes ned, så andre kan holde ud at læse det. Og at få disponeret stoffet, så det er til at orientere sig i. Det kan man gøre ved at begynde med konklusionen eller de tre mest centrale budskaber, man er kommet frem til," siger han.



Bo Skjoldborg har lært mange pædagoger at benytte sig af nyhedstrekanten - det væsentlige eller nyheden først, hvorpå indholdet bliver mindre væsentligt ned gennem teksten. Det er samme teknik, som journalister benytter sig af, når de skriver.



Lige som mange andre, der sætter sig foran computeren eller det blanke papir for at skrive, har pædagoger forskellige problemer, som de kan gøre noget ved. For nogle drejer det sig om mangel på konkrete skrivekompetencer, som stammer fra skoletiden. Det synes Bo Skjoldborg ikke skal bremse nogen.



"Det væsentlige er at tage sig sammen til skrive det, man skal. Nogle vil gerne udsætte skrivearbejdet, og så bliver det let sidste-øjebliks-løsninger, hvor teksterne ikke bliver så gode. Venter man for længe, forstærker man leden ved at skrive, fordi man hele tiden oplever den stressende brandslukningstilstand," siger han.

Tekster, der er skrevet i sidste øjeblik, bliver ofte lange, fordi det tager længere tid at skrive en kort god tekst end en lang upræcis tekst. Og det stiller krav til dem, der skal læse teksten, om at orientere sig i, hvad budskabet er. En god tekst tager tid at skrive, fordi det tager tid at revidere den.



Bo Skjoldborg har netop udgivet bogen "Flowskrivning - vejen til flydende skriveprocesser". I bogen har han ikke bare beskæftiget sig med skriveprocessen, men også med, hvordan den spiller sammen med ens øvrige arbejde.

"Man skal gøre sig klart, hvad der forhindrer én i at få skrevet. Hvad er ens forventninger til, at man skal skrive? Er man på forhånd negativ indstillet til arbejdet med at skulle skrive? Bruger man uforholdsmæssig meget energi på at brokke sig over, at man sidder i den forbandede situation, som regeringen har trukket ned over hovedet på en? Det sidste kan der være gode grunde til at stille spørgsmålstegn ved som pædagog, men det kan være godt at blive klar over, hvad man bruger kræfterne på," siger han.

Bo Skjoldborg har selv oplevet store forandringer i sin skriveproces ved at arbejde på det mentale plan.



"Hvis jeg har præstationsangst, er det en god idé at finde ud af, hvad man tænker om at skrive og prøve at justere sine tanker. Visualisering virker for mange. Fra sportsverdenen er det dokumenteret, at repeterer man en forestilling intenst 21 gange indenfor 30 dage - for eksempel at det er rart at skrive - så begynder kroppen at reagere, som om det er virkeligheden. Nogle vil sikkert synes, at det er lige lovlig langt ude, men er man skræmt, eller går det bare virkelig trægt, kan visualisering være en stor hjælp," siger han.



Indforstået sprog. Ifølge Bo Skjoldborg har pædagoger en tendens til at skrive for indforstået, for fagligt og for ukonkret.

"Ofte bliver teksterne så indforståede, at man ikke forstår dem og derfor ikke forstår, hvor pædagogerne vil hen. Der skal ofte flere præcise ord på, eller et eksempel, der viser, hvad det betyder - den lille øjeblikshistorie, der gør tingene mere konkrete for læserne. Det er sådanne små fortællinger, der gør en væsentlig del af forskellen på den gode og den dårlige rapportering i den dagbog, som mange institutioner har liggende," siger han.



Det er godt, hvis man undgår de overordnede, abstrakte formuleringer eller det floskelagtige og skriver i et mere dagligdags sprog.

"Nogle blæser sig op, og så bliver teksten overfladisk, fordi de forsøger at få den til at lyde mere kancelli-agtig eller akademisk. Prøv at være ærlig. Lad være med at puste dig op rent sprogligt. Lidt mindre (faglig) forfængelighed og lidt mere "ren i spyttet" er ofte at foretrække. Undgå klicheer og undgå at gentage dig selv, for det giver nogle enormt lange tekster, som egentlig ikke fører noget nyt med sig," råder Bo Skjoldborg.



Den mulige tekst. Det er også vigtigt at beslutte, hvilket kvalitetsniveau teksten skal have. Hvis man har forventninger til, at teksten skal være dødgod hver gang, tør man måske ikke skrive noget. Men slår man sig til tåls med, at det i hvert fald nogle gange bare skal være ok, kan det lette arbejdet.

I hans bog handler et kapitel om hurtige tekster. Det er blandt andet rettet mod pædagoger, der har travlt med deres egentlige arbejde og lige skal lave et nyhedsbrev, skrive et brev til forældrene eller skrive i barnets bog.

"Her handler det om at forlige sig med tanken om, at det også er en del af ens arbejde at skrive. Men det kan også handle om, at man får den tid og ro, man har brug for, til at få arbejdet gjort," siger Bo Skjoldborg.

Meget ofte et det dog de indre forstyrrelser, man først skal have ryddet op i.



"Det er en træningssag ikke at forstyrre sig selv ved for eksempel hele tiden at tænke: "Vorherre bevares, hvorfor skal jeg dog skrive det her?". Uanset hvor lidt man bryder sig om det, skal man tage beslutning om, at man har tænkt sig at skrive. Har man det, må man finde en vej, der hjælper én i stedet for at forstyrre én. En musiker fortalte mig, at han havde lært sig selv at sige "Det er sjovt det her", når han skulle synge det samme igen og igen, fordi lydteknikerne ikke var tilfredse med indspilningen. Det er jo en måde at overbevise sig selv om, at det, man laver, trods alt er sjovere end at grave grøfter."





10 gode råd om at skrive

1. Hvad bremser dig?

Find ud af, hvad der hindrer dig i at skrive. Og prøv at gøre noget ved det. Hvis det er skrivekompetencer som stavning eller kommasætning, så få et kursus i det. Er det præstationsangst, så snak med dine kolleger om, at du ikke føler dig helt klar til den type opgaver. Tegn eventuelt dit forhold til at skrive: Del et papir op i to dele. På den ene side tegner du, hvad der hindrer dig, på den anden den ønskede situation, som du gerne vil have, det skal være, når du skal skrive.



2. Find det rigtige niveau

Gør dig klart på hvilket niveau teksten skal skrives. Nogle tekster skal bare skrives og være ok. Andre skal der kæles for, så de bliver så gode, som du kan skrive dem. Det kræver ofte mere tid.



3. Hvem skriver du til?

Som pædagog skal du ofte skrive til flere slags modtagere på én gang. Det er ikke let for eksempel at skulle skrive til en meget differentieret forældregruppe, så man på den ene side ikke taler ned til den ene samtidig med, at den anden skal kunne forstå det. Prøv at skrive modtagerrelateret i stedet for at skrive afsenderrelateret. På den måde tænker du over, hvilke oplysninger modtageren har brug for eller glædes over i stedet for, at teksten flyder over med indforståede faglige overvejelser.



4. Planlæg skrivningen

Alt for mange planlægger ikke deres skrivning, hverken tiden eller indholdet. Det sidste kan klares med en disposition. Det første kræver aftaler om tid til arbejdet.



5. Få feedback

Få kolleger til at læse det, du har skrevet. Vælg en eller flere, du har tillid til. Eller indfør kollektive skriveprocesser, hvor I hjælper hinanden. Drop følsomheden og vis hinanden jeres tekster, så udvikler alle sig.

6. Skriv konkret

Mange bruger for klichefyldt og ukonkret sprog. Det hjælper ikke læseren til en god oplevelse og til rent faktisk at forstå, hvad du vil sige. Kuren mod det er, at læse nogle gode eksempler på det, man gerne vil skrive. Eller abe efter det nyhedsbrev, som ens kollega skrev så godt i sidste uge.



7. Revider teksten

Ved at læse teksten igen - og igen og skrive om - igen og igen, gør du teksten bedre.



8. Nonstop-skrivning

Skriv nonstop i et kvarter uden at kigge på skærmen - hæng eventuelt et viskestykke over. På den måde bliver du ikke forstyrret af det, du skriver og kan bedre skrive frit. Ret ikke i teksten undervejs, men brug det skrevne til at komme i gang eller videre, hvis du er kørt fast.



9. Brug en logbog

Skriv indfald og brokker ned, når de falder dig ind. Skriv iagttagelser når du ser dem. Så arbejder din underbevidsthed videre med stoffet. Det er en måde at holde retning i dine tanker på, så du kommer fremad i skriveprocessen, selv om du faktisk ikke er begyndt på den endnu.



10. Skriv cirkulært

Mange har en opfattelse af, at gode tekster skal skrives, som de bliver læst. Og det er faktisk en stor hindring, for så bruger man alt for meget tid på at finde en god begyndelse, som det første. Skriv hellere på indholdet og se så, om der kommer et eller andet. Start med at skrive der, hvor der er et flow, hvor der kommer noget sprog på bordet. Begynd at skrive der i teksten, hvor du starter en associationsrække, har noget viden eller brænder for det, der står.



Kilde: Bo Skjoldborg: "Flowskrivning - vejen til flydende skriveprocesser".





Hvilken skrivetype er du?

Den travle skriver har et hæsblæsende arbejde med kolleger og andre, der henvender sig og har brug for én. Midt i virvaret forsøger hun at få skrevet det, hun skal, men producerer ikke særlig meget færdig tekst. Pædagoger må generelt siges at være travle skrivere.



Den isolerede skriver sidder ofte alene på et kontor og må selv gøre noget for at tale med andre. Derfor får hun sjældent vendt sine ideer og tekster med andre. Pædagoger arbejder gerne i team og kan derfor ikke siges at være isolerede - heller ikke i skriveprocessen.



Perfektionisten er beslægtet med den pæne pige, som også kendetegner pædagoger. Det kan være grænseoverskridende for perfektionisten at skrive hurtigt og uden den fornødne tid og plads til at gå i dybden. Mange pædagoger er perfektionister, som stiller for høje krav til selv korte tekster af oplysende karakter.



Den kompetencesvage skriver skriver lidt og helst slet ikke. Hun har dårlige erfaringer fra skolen og studietiden. Hun associerer automatisk skriveprocessen med noget ubehageligt, svært og noget, hun skal tage sig sammen til. Ifølge Bo Skjoldborg er mange pædagoger kompetencesvage skrivere. Ofte har de valgt en akademisk uddannelse fra, fordi de ikke kan klare kravene til skriftlighed, og som bander de stigende krav om at skulle skrive mere som pædagog langt væk.



Kilde: Bo Skjoldborg: "Flowskrivning - vejen til flydende skriveprocesser"