Succes holder gejsten oppe

Det er systematikken og vedholdenheden i dialogisk oplæsning, der giver resultater. Derfor skal pædagogerne blive ved med at læse bøger, når de først er begyndt. Der er ingen slinger i valsen, siger projektleder Maria Ellehuus Nielsen fra Videncenter for Integration i Århus Kommune.

"Pædagogerne skal læse tre gange om ugen. De skal læse de bøger, vi udleverer, og så skal de læse, som metoden foreskriver. Det er vi meget strikse med. Det er vigtigt at få systematikken indarbejdet, for forskningen viser, at der er forskel på at læse en bog én gang eller tre gange," siger hun.

Men det er ikke noget problem for pædagogerne på Stjernestuen i Troldebo at holde gejsten oppe i projektet. De kan se, at metoden virker, og at børnene er vilde med den. Pædagog Bitten Lyhr Michelsen mener, at man nemmest fastholder både voksne og børn, hvis man gør oplæsningen til en fast del af den ugentlige planlægning.

"Det kræver, at vi prioriterer oplæsningen trods sygdom og travlhed. Vi har valgt, at det her skal vi bare satse på. Mister man for mange gange, tror jeg ikke, at man ser de fremskridt, vi har set, og så vil man holde op. Når man har fået gang i oplæsningen og lægger den ind i ugeplanen, fylder den ikke så meget. Kun på den gode måde," siger hun.

Pædagog Camilla Kalstrup synes ikke, at metoden er svær at lære.

"Det kræver, at man lige kommer ind i tankegangen, men det er en måde at arbejde på, som hurtigt giver mening. Nogle syntes, at det var svært, da vi skulle lære det, men selvfølgelig kan vi finde ud af det. For metoden er jo sund fornuft og logik," siger hun.



Før smed de med bøgerne. Camilla Kalstrup og Bitten Lyhr Michelsen har valgt, at dialogisk oplæsning ikke kun er forbeholdt de fire børn på stuen, som projektet er rettet mod. De læser også for de andre børn. Det har givet alle børn et helt andet forhold til bøger.

"Vi har en kurv med bøger, som vi oplæser fra i middagsstunden. Før i tiden smed de med bøgerne, gik på bøgerne og brugte dem ikke ordentligt. Nu bladrer de i dem, og nogle af børnene har en yndlingsbog, som de kigger i igen og igen. Og så spørger de, om vi vil læse højt for dem i løbet af dagen. Det spørgsmål fik vi aldrig før. Hvis man sætter sig og læser højt, sidder der hurtigt en rand af børn, som lytter stille og koncentreret, hvilket tidligere var noget op ad bakke," fortæller Bitten Lyhr Michelsen.

Projektet har i det hele taget giver pædagogerne inspiration til at arbejde med sproget hos alle børnene.

"Vores praksis har fået et løft, så alle børn får gavn af det her, selvom vi ikke bruger metoden ens til alle børn. Det kan godt være, at ikke alle børn kan rumme dialogisk oplæsning, men metoden har givet os inspiration til at se, hvordan vi kan fange flere børn rent sprogligt," siger Bitten Lyhr Michelsen.



Man bliver så glad. Pædagogerne kan mærke på børnene, at de profiterer af den øgede fokus på ord. Flere er begyndt at interessere sig for bogstaver. De genkender bogstaver fra deres eget navn i andre ord, og de bruger bøgernes univers i deres lege. De fire tosprogede børn, som er med i læsegruppen, gør også store sproglige fremskridt. Et af de største er, at børnene er begyndt at snakke helt spontant og uopfordret, og at sætningerne er blevet længere.

"En af drengene måtte før fortælle om en fodboldkamp ved hjælp af fagter. Han manglede helt tydeligt sprog for at kunne udtrykke sig. Men nu kan han godt fortælle om en tur til Djurs Sommerland med mange ord og hele sætninger. Så bliver man bare så glad. Det kan godt være, at han vil dumpe i en sprogtest, fordi hans sætninger ikke er helt korrekte, men han har i hvert fald et bedre udgangspunkt, end han havde før," fortæller Bitten Lyhr Michelsen.

"Nu sætter den samme dreng sig også spon-

tant og tegner, fordi han er blevet fortrolig med det i projektet. Det ville aldrig være sket før," siger Camilla Kalstrup.



Skolen er med. Alle de 45 deltagende institutioner får ekstra penge til for eksempel at købe flere bøger, til at styrke samarbejdet med skolen og til vikarer, så projektet ikke må opgives på grund af sygdom. I Troldebo har man blandt andet valgt at bruge penge til at købe børnehaveklasseleder Sonja Skov Nielsen fra Bakkegårdsskolen fri til også at læse for børnene.

"Jeg låner Stjernestuens børn en time hver 14. dag og tager dem med over på skolen. Her læser vi og laver de kreative ting, som knytter sig til netop den bog. Når jeg læser for børnene, sidder de bomstille, og i starten troede jeg kun, at det var, fordi jeg bad dem om det. Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at de faktisk sad stille, fordi de lyttede til historien. En af de første bøger, vi læste, var 'Gaven til far'. Her tager hovedpersonen Knud og hans mor ind i det stormagasin, hvor man har alt. Pludselig råber alle fire børn: 'Det er Bilka', og så tænker jeg, at de faktisk har forstået, hvad der bliver læst," siger hun.

Sonja Skov Nielsen kan se en stor fordel i, at hun lærer børnene at kende, inden de til næste år skal i børnehaveklasse.

"Det bliver spændende, om vi kan mærke en forskel i skolen. Men det er jeg faktisk overbevist om, at vi kan," siger hun.



Ord skal læres på mange måder

Dialogisk oplæsning er en amerikansk metode. Det er tosprogskonsulent Jette Løntoft, som har udviklet den model, som bruges i Århus-projektet. Hun har lænet sig op ad to teoretikere. Den ene er Paul Nations fra New Zealand, som siger, at sprogbrugeren skal være i besiddelse af viden omkring et ord, før ordet beherskes. Derfor er det vigtigt, at børn ser, hører, leger, tegner og bruger ordet. Den anden er Aidan Chambers fra Skotland, som har udviklet fire spørgsmål til bogsamtaler.

Bogen læses tre gange i løbet af en uge, og så samtaler man med børnene om bogens sprog og indhold. Jette Løntoft har udviklet en sprogfolder til hver bog, hvor der står, hvilke ord man skal fokusere på, og hvordan man kan lege med ordene.

Metoden er:

• Første oplæsning: Der læses så vidt muligt uden afbrydelser.

• Anden oplæsning: Det er samtaleoplæsning, for her kigges der nøjere på bogen, og oplæsningen afbrydes for at snakke om ord og indhold.

• Tredje oplæsning: Nu inddrages børnene endnu mere. Man kan bede børnene om at 'læse' bogen eller genfortælle handlingen. Og man kan lave en bogquiz, hvor man tjekker, hvor meget børnene har forstået.

• Herefter kan pædagogerne lave alle de kreative projekter, som de kan komme i tanke om. Det er vigtigt, at bøgerne også bearbejdes med sanser og krop.

Institutionerne, der deltager, får gratis bøger - en ny hver uge - bogfoldere, undervisning af pædagogerne og en pose penge, som de kan bruge til at købe flere bøger, samarbejde med skolen og/eller en vikar for, så projektet kan køre videre trods sygdom. Eller de kan købe oplægsholdere, der kan give ny viden om sprog til pædagogerne.