Støj - Skru ned

Morten Jessen var 16 år, da han fik tinnitus. "Jeg spillede høj musik, da jeg gik på efterskole i 10. klasse, og på et tidspunkt da jeg kom hjem på ferie, kunne jeg ikke sove, fordi det ringede og susede i ørerne. Først var jeg ikke klar over, hvad det var, men jeg fandt så ud af, at det var tinnitus," forklarer Morten, der i dag er 22 år.

Han er blevet meget opmærksom på at passe på ørerne, når han går til koncerter og på diskoteker.

"Jeg kunne aldrig drømme om at gå ind på et diskotek eller tage til festival uden ørepropper nu, men jeg kan se, at der ikke er ret mange andre, der bruger dem," siger han.

"Problemet er, at når man har fået noget at drikke, lægger man ikke mærke til, hvor høj lyden er, og så bliver det farligt."

Morten mener ikke, at unge mennesker er klar over risikoen ved den høje musik.

"Før jeg fik tinnitus, havde jeg ikke hørt om det - der var ikke nogen, der talte om det på efterskolen - hverken de voksne eller eleverne. Jeg synes, der mangler information om det - især til de helt unge," sige Morten.

Han er i dag ikke plaget voldsomt af sin tinnitus:

"Jeg tror, jeg fik en "advarsel". Jeg har ikke problemer med at sove mere, men hvis jeg glemmer at sætte ørepropper i, når jeg er et sted, hvor der bliver spillet højt, er den der lige med det samme igen, så jeg ved, at jeg skal passe på resten af livet," siger han.

En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen sidste år viste, at blandt de børn og unge (16-20 år), som havde oplevet at have ringen og susen for ørerne, var der 40 procent, som mente, at det skyldtes, at de enten havde været til fest i byen eller på diskotek. 34 procent sagde, at det var efter, at de havde været til koncert, 19 procent fordi de havde hørt for høj musik i deres mp3-afspiller, og 18 procent fordi de havde hørt for høj musik derhjemme.

Det er den samlede eksponeringstid af støj, der påvirker øret. Des højere lydniveauet er, des længere tid man befinder sig i støjen, og jo flere forskellige støjkilder og 'peaks' (støjtoppe), der er, desto større er risikoen for, at man udvikler en høreskade. Hvis musikken for eksempel bliver spillet med en decibel på 100, kan man tåle at opholde sig i rummet i 10 minutter, før der er risiko for, at ørerne tager skade.



Hvem har ansvaret? Men det kan være svært at undgå for meget støj i underholdningsbranchen, i ungdomsklubberne og i fritiden, da der ikke er enighed om, hvem der egentlig er ansvarlig for, at lyden holder sig inden for det sundhedsmæssige forsvarlige.

"Argumentet i underholdningsbranchen er ofte det, at det jo er frivilligt om man for eksempel vil gå ind på et diskotek, og at det er de unge selv, der efterspørger det høje lydniveau," siger Marie Louise Bistrup, cand.arch. og Master of Public Health, der på Statens Institut for Folkesundhed og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, har forsket i støjpåvirkning af børn og unge.

"Børn og unge er ikke beskyttet af nogen lovgivning, hvad angår støjen - som det er nu, er det op til underholdningsbranchen at sørge for, at der bliver skruet ned og brugt noget ordentlig lydudstyr. Og så kunne kommunerne, som ejer mange af de offentlige lokaler, hvor støjen finder sted, også gøre en større indsats. Men indtil der kommer lovgivning på området, er der ikke ret meget andet at gøre end at oplyse forældrene, de unge og børnene og andre, der har ansvar for dem, om at de skal passe på," siger Marie Louise Bistrup.



For høj musik i klubber. Sundhedsstyrelsen lavede sidste år en undersøgelse af lyden på ungdomsklubbers sodavandsdiskoteker for 4.-8. klasse. Den viste, at det gennemsnitlige lydniveau lå på 105 decibel, hvilket svarer til lydniveauet i en lufthavn, når et fly letter. Og så er det højere end gennemsnittet på 'almindelige' diskoteker. Arbejdstilsynet anbefaler folk, der arbejder sådan nogle steder, at bruge ørepropper eller høreværn, der blokker støjen ude, men lader tale trænge igennem. Men det er der ikke ret mange, der gør.

"Det ville være absurd, hvis klubpædagogerne rendte rundt med høreværn eller ørepropper, når børnene skal tåle det. Så er det bedre, at de for eksempel sørger for, at der kommer en "lås" på volumeknappen, så lyden simpelthen holder sig inden for den sundhedsskadelige grænse," siger Niels Bang Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL.



Værst i børnehøjde. Men det er ikke kun de unge, der er udsat for støj. Også daginstitutioner kan være et støjinferno, hvor støjen let kommer over høreskadegrænsen på 85 decibel, som er fastsat i arbejdsmiljøloven. Det kan ikke kun give varige høreskader, men også påvirke koncentrationsevnen, hukommelsen, sprogforståelsen, give stress og forhøjet blodtryk.

Børn er mere følsomme over for støj end voksne, fordi det er sværere for dem at forholde sig til den. Støjkilder - støj fra andre børn, når de er i institution, og når de leger med larmende legetøj - er tættere på børnenes ører, og det er ikke altid, at de har mulighed for at gå hen, hvor der er mere stille.

Der har igennem de senere år været fokus på at nedbringe støjen i daginstitutioner og SFO'er. Pjecer om, hvordan man indretter stuerne, så akustikken bliver bedre, og støjvogterkurser har hjulpet en del steder med at sætte lydniveauet ned.

"Generelt kan man sige, at tæpper, gardiner, sofaer og andet, der er 'blødt', virker lyddæmpende - det er en rimelig nem og billig metode at bruge, men det kræver, at de bliver vasket og renset ofte, så det ikke giver problemer med hygiejnen," siger Marie Louise Bistrup.

Om kurser, kampagner og pjecer har en langtidseffekt på støjniveauet er dog tvivlsomt ifølge Niels Bang Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL.

"Når en daginstitution eller en kommune sætter fokus på at nedbringe støjen, så sker der noget i en periode, men året efter er støjniveauet det samme som før. Det, der skal til, er permanent fokus på problemet og konstant opfølgning," vurderer Niels Bang Hansen.

Til daglig er det lederen af en daginstitution, der har ansvaret for støjniveauet, men mange af de faktorer, der kan gøre, at støjen bliver for høj, er ude af institutionens hænder.

"Det er kommunalpolitikkerne, der bestemmer, hvor mange kvadratmeter der skal være per barn, hvordan normeringen er, hvor institutionen skal ligge, og hvilke materialer den skal bygges af," siger Niels Bang Hansen.





Lydniveau

Tid du kan tåle lydniveauet dagligt



85 dB - 8 timer 88 dB - 4 timer 91 dB - 2 timer 94 dB - 1 time 97 dB - 30 min 100 dB - 15 min 103 dB - 71/2 min 106 dB - 4 min 109 dB - 2 min 112 dB - 1 min 115 dB - 30 sek 118 dB - 15 sek 121 dB - 71/2 sek 124 dB - 4 sek



Kilde: Høreforeningen