Støj - SHHHH

Fem børn sidder på et legetæppe og synger Mester Jakob sammen med en voksen. I rummet ved siden af leger tre andre børn med biler. Ude på gangen går tre drenge rundt og pjatter, mens to piger pakker et spil sammen. I hvert rum er der en voksen sammen med børnene, og det er langt fra tilfældigt. Børnehaven Tusindfryd i udkanten af Kolding har i fem år arbejdet med at mindske støjen i institutionen. De seneste to år har institutionen været en del af det støjprojekt, Kolding Kommune for nylig modtog en arbejdsmiljøpris for.

Prisen betyder dog ikke meget for de ansatte og børnene i børnehaven. Det gør effekten af den mindre støj til gengæld.

"Det er bedst, at der er stille, når vi skal lege i dukkekrogen og spille computer," siger Halima, der er fem år.

"Ja, når der er meget larm, får vi ondt i ørerne," supplerer Jawan.

De to piger er enige om, at drengene larmer mest. Den holdning bliver bekræftet, da pædagog Karl Johan Kruse træder ind i institutionen. En gruppe drenge løber ham i møde og giver ham kram, mens de råber højt. Abdi på fem år kender dog godt reglerne for larm.

"Fangeleg er udenfor. Dem, der skal skrige og slås, skal også udenfor, men nogle gange er vi også stille," fortæller han.

"Ja, vi er stille i dag, fordi vi har savnet børnehaven i ferien," supplerer Muquin.

I det hele taget er der ikke så meget larm som tidligere.

"For fem år siden var der helt vildt meget larm - også sammenlignet med andre børnehaver jeg har arbejdet i. Det betød, at vi var mere stressede, og vi nåede ikke de ting, vi gerne ville," siger Karl Johan Kruse, der er tillidsrepræsentant og har været en af drivkræfterne bag støjprojektet i institutionen. Han synes, det er blevet mere tilfredsstillende at arbejde i institutionen.

Det samme mener hans kollega Lis Nielsen, der som sikkerhedsrepræsentant også har været med fra begyndelsen.

"Før kunne vi dårligt høre hinanden, når vi læste historie eller spillede et spil. Nogle børn fik lov til at gå rundt og lave ingenting. Dem kan vi bedre hjælpe nu, fordi både voksne og børn bedre kan koncentrere sig," siger hun.



Tæt på de støjende børn. Pædagogerne satte ind på flere fronter over for støjen. Rent praktisk puttede de læderdupper på stolene, udskiftede plastikkasser med kurve og lagde voksduge på bordene.

"Tiltagene har været gode sammen. Det giver mindre larm at have dupper på stolene og kurve i stedet for plastikkasser, men hver især batter de jo ikke så meget," siger Lis Nielsen.

Men de vigtigste ændringer er mere pædagogiske. Blandt andet sørger pædagogerne nu for, at der hele tiden er voksne i nærheden af alle børnene.

"Groft sagt sad der for fem år siden tre pædagoger på stuen, selvom 15 børn løb rundt ude på gangen. Det gør der ikke mere. Nu er vi der, hvor børnene er," siger Lis Nielsen.

Samtidig sørger personalet for at være i nærheden af de børn, der har brug for megen voksenkontakt.

"Masser af vores børn kan sagtens lege selv. De får bedre plads nu, fordi vi holder de larmende børn tæt til os," siger Lis Nielsen og forklarer, at det har været en stor udfordring at vende tankegangen på hovedet.

"Når man er vant til at sende de støjende børn ud på gangen eller legepladsen, er det vanskeligt at gøre det modsatte. I begyndelsen gav det faktisk endnu mere larm, fordi næsten alle børn blev på stuerne, men nu søger børnene selv ud i de andre lokaler og spiller eller leger," siger hun.



Små grupper giver mere ro. Personalet fordeler børnene ud i alle børnehavens lokaler ved at splitte dem op i mindre grupper. Opdelingen foregår forskelligt fra stue til stue. Lis Nielsen er pædagog på en stue, hvor der er små børn. Der danner børnene i grove træk selv grupperne efter, hvem de lige leger med, og så følger de voksne med.

"De leger selv, og så sidder jeg ved siden af dem. Hvis legen så er ved at gå i stå, guider jeg dem videre i legen. Det er ikke noget med, at jeg siger, hvordan de skal gøre. Jeg inspirerer dem bare. Samtidig kan jeg også gribe ind, når der er konflikter," siger Lis Nielsen og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at børnene ikke lærer at løse konflikterne selv.

"Jeg griber kun ind i konflikterne, når de bider og slås," siger hun.

Den samme taktik gælder for de større børn, som Karl Johan Kruse arbejder med. Opdelingen af børnene foregår dog på en mere formel måde.

Hver formiddag er der samling, hvor alle børn på stuen mødes. Når samlingen er slut, går børnene i grupper på fem - seks børn.

"Det er de samme børn hver dag. Vi har lavet grupperne, så det er børn, der har det godt med hinanden. Gruppen er så sammen med en voksen, og det har de brug for. Om fredagen er børnene ikke i grupper, og der kan vi mærke, at der er betydeligt mere støj,", siger Karl Johan Kruse, som også spiser med børnene i den lille gruppe.

I det hele taget har pædagogerne lært sig selv at tænke grupperne ind i dagligdagen.

"Når de skal vaske fingre, stiller vi ikke alle op i en kø. Vi tager dem med ud på badeværelset i små hold. Det samme gør vi i garderoben, eller når børnene er med til at dække bord," fortæller Lis Nielsen.



Lærer at bruge legetøjet. Børnehaven Tusindfryd ligger i et område domineret af boligblokke. En stor del af beboerne er tosprogede, og i selve børnehaven er tre ud af fire børn tosprogede.

En del af børnene taler dårligt dansk, når de begynder i børnehaven.

"Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og det giver konflikter," siger Karl Johan Kruse, der kan mærke, at der bliver færre sammenstød mellem børnene efterhånden, som de behersker sproget bedre.

Det har også betydning for legen, at en del børn kommer fra en anden kultur end den danske.

"De har ikke værelset fyldt med legesager derhjemme. Derfor skal de først lære at lege med de ting, vi har her. Deres lege kan ofte være larmende og kræve meget plads, fordi de er vant til at lege ude," siger Lis Nielsen.

Mange af børnene er vant til at lege alene og skal i nogle tilfælde lære at indgå i de mere stille lege sammen med andre børn.

"Vi lærer børnene, at de ikke skal forstyrre hinanden. Ofte kommer der lige en forbi og spørger: Hvad laver I? Det er der ikke noget ondt i, men det forstyrrer," siger Lis Nielsen.



Tæpper giver færre konflikter. Det har også været en hjælp, at der er lagt legetæpper på gulvene.

"Tæpperne giver et legerum til børnene. Det er ligesom et lille værelse for dem. Det er nok den største gevinst set fra børnenes synspunkt. De leger bedre på tæpperne. Når de for eksempel tager en togbane frem, så bliver de på tæppet og leger med det, og de andre børn respekterer også, at de ikke skal forstyrre legen," siger Lis Nielsen.

Generelt er Børnehaven Tusindfryd blevet et bedre sted at arbejde i løbet af de fem år, pædagogerne har arbejdet med at mindske støjen. Lis Nielsen og Karl Johan Kruse er også mere tilfredse, når de går hjem efter en arbejdsdag, fordi de bedre lever op til deres egne ambitioner end tidligere. Til gengæld er de ikke mindre trætte.

"Men det hænger vist sammen med, at vi er blevet fem år ældre," griner Lis Nielsen.





Det har pædagogerne i Tusindfryd gjort

• Pædagogerne er meget sammen

med de støjende børn

• Børnene deles i grupper

• Børnene fordeles rundt i

institutionen



Praktisk

• Læderdupper på stolene

• Plastikkasser er udskiftet

med kurve

• Voksduge på bordene

• Legetæpper på gulvene







Arbejdsmiljøpris

Kolding Kommune modtog i 2006 ArbejdsmiljøPrisen for sit arbejde med at nedbringe støj i skoler og institutioner. Prisen bliver uddelt af Arbejdsmiljørådet.

Kommunen har haft fokus på støj siden 2004. Der er blevet afholdt kurser og temadage for medarbejderne og otte institutioner har udviklet og afprøvet metoder til at dæmpe støj. Metoderne har varieret fra at opstille skillevægge til at ændre i dele af pædagogikken. I de fleste institutioner oplever personalet, at indsatsen har virket.

Kolding Kommunes bygningsafdeling har også haft fokus på akustik og støj ved om- og nybygninger af institutioner og skoler.