Sprogvurderinger; Vi ved ikke om det virker

Et flertal af institutionerne finder mellem én og fem procent af børnene, som skal have sproglig opmærksomhed i institutionen eller tilbud om en særlig indsats i form af støtte fra talepædagog eller andet. Det viser Børn&Unges undersøgelse foretaget blandt BUPL's medlemmer. Om det er mere eller mindre end tidligere, ved ingen, for det er endnu ikke undersøgt på landsplan, om indsatsen med sprogvurderinger af alle treårige har haft en effekt.

En rundringning til syv kommuner viser, at kun én af kommunerne har opgjort, hvor mange børn, der er henvist til talepædagog, efter at sprogvurderingerne kom i gang. Det er Nyborg Kommune, som har fundet, at tre børn skulle have en særlig sproglig indsats i form af støtte fra talepædagog. Det er ikke flere end året før, hvor sprogvurderingerne endnu ikke var indført i kommunen.

Marianne Hjord Olsen, pædagogisk konsulent i Nyborg Kommune, kan godt forstå, at man kan mene, at det er at skyde over målet at teste alle treårige, hvis man ikke finder flere børn, og at man hellere vil bruge ressourcerne på noget andet

"Men når jeg så får meldinger om, at pædagogerne faktisk har fundet nogle børn med vanskeligheder, som de ikke ville have opdaget uden vurderingerne, så må vi sige, at vi hele tiden kan lære noget nyt," siger hun.



For tidligt. Sprogvurderingerne blev en opgave for daginstitutionerne, fordi man fra politisk hold mente, at børns sprog var alt for dårligt, når de mødte op i børnehaveklassen.

Dorthe Bleses, forsker ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, har været med til at designe sprogvurderingerne. Ifølge hende, viser de indrapporteringer, som kommunerne laver til www.sprogvurdering.dk, at 10 procent af børnene befinder sig i gruppen med behov for fokuseret indsats, og at det samme gælder gruppen med behov for en særlig indsats. Det er flere, end man havde regnet med.

Hun siger dog også, at det er alt for tidligt at måle, om sprogvurderingerne virker efter hensigten, fordi ikke alle kommuner er i gang, og fordi testen de fleste steder kun har været et tilbud til alle treårige i et år til halvandet.

"Nu må vi vente og se, om sprogvurderingerne kan bruges i praksis på længere sigt, eller om det bare var en god idé i teorien," siger hun.

Men indtil videre er hun meget tilfreds med den måde, pædagogerne har taget imod sprogvurderingerne på.

"Jeg vil gerne bidrage til, at børns sprog styrkes, og derfor er det dejligt, at pædagogerne tilsyneladende bruger vurderingerne, og at kommunerne har igangsat en række initiativer, der støtter sprogindsatsen. Det viser sig, at pædagogerne synes, at de er blevet mere opmærksomme på børns sprog, og alene det er jo en god ting," siger hun.



Testens styrker. Pædagogisk konsulent i Nyborg Kommune Marianne Hjord Olsen og tale-høre-konsulent i Aalborg Kommune Anni Mackenhauer mener begge, at selvom det endnu ikke er påvist, at der findes flere børn med sprogvanskeligheder via vurderingerne, så har testen andre styrker.

"Det øgede fokus på sprog og sprogudvikling, som testen giver, danner grobund for en kompetenceudvikling inden for sprog og sprogstimulering i daginstitutionerne. Pædagogerne får indsigt i sprog på en anden måde. De bliver præcise, skarpe og målrettede i sprogiagttagelse og i sprogarbejdet som sådan. Derudover skal man vide, at sprogvurderingerne kun er et øjebliksbillede af det enkelte barns sprog, og at sprogudvikling er en dynamisk proces. Men de kan bruges som retningslinje for, hvad man skal være opmærksom på og inddrage i den almene sprogstimulering i den daglige pædagogiske praksis," siger Anni Mackenhauer.

"Jeg får mange tilbagemeldinger fra pædagogerne om, at det er godt at få mulighed for at dykke ned i det enkelte barns sprog. For pædagoger er jo generalister og skal kunne lidt af det hele, men det er godt for dem at blive sporet ind på, hvad sproget består af og lytte til det, børnene kan eller ikke kan. Det betyder måske, at de får øje på lidt flere børn, som har brug for, at den sproglige udvikling følges nærmere," siger Marianne Hjord Olsen.