Sprogvurderinger; Ikke spild af tid men ...

Pædagogerne har mange ting at kritisere ved sprogvurderingerne, som 1. august fyldte to år. Alligevel mener de ikke, at de er det rene spild af tid. Det er resultatet af en undersøgelse, som Børn&Unge i samarbejde med BUPL's politisk-økonomiske team har foretaget blandt pædagogerne. Undersøgelsen er den første, der har forsøgt at finde ud af, hvilke plusser og minusser der er ved sprogvurderingerne. 363 pædagoger, der har arbejder i institutioner med treårige, har deltaget.

Et flertal af pædagogerne vurderer, at sprogvurderingerne skærper pædagogernes opmærksomhed omkring børnenes sprog. Men samtidig kritiserer pædagogerne den manglende tid til at gøre sprogarbejdet ordentligt og i overensstemmelse med deres faglighed. Der er ikke nok ressourcer til sprogvurderingerne eller det opfølgende sprogpædagogiske arbejde. Desuden stjæler opgaven tid fra samværet med børnene og tid til at tale med børnene i de daglige aktiviteter, mener de fleste af pædagogerne.

De er også utilfredse med, at alle børn skal testes, for det tager ressourcer fra de børn, der virkelig har sproglige vanskeligheder.

En del mener, at de ikke har fået tilstrækkelig uddannelse til at udføre vurderingerne og til den efterfølgende støtte og stimulering af sproget hos de børn, der viser sig at have behov for det.



For lidt ressourcer. 65 procent af pædagogerne mener, de slet ikke har fået ekstra ressourcer til at gennemføre sprogvurderingerne. Og det er et problem. For selvom mange pædagoger er enige i, at sprogarbejdet er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, siger de, at såvel sprogvurderingerne som mange af de andre nye administrative og pædagogiske tiltag stjæler den tid, som de kunne bruge på at støtte og stimulere børnenes sprog i hverdagen.

"Jeg ser sprogvurderingerne som endnu et stykke papirarbejde, der er læsset over på os, hvor ressourcerne ikke følger med, derfor bliver arbejdet lavet halvhjertet", svarer en af deltagerne i undersøgelsen.

En anden uddyber:

"For mig er sprogvurderingerne endnu et dokumentationsarbejde uden ressourcer. Ud over det bryder jeg mig ikke om, at arbejdet i den grad skal kontrolleres og sættes i miskredit. Vi er på vej mod en alt for top-down styret ledelse, der tager alt ansvar og engagement fra den enkelte pædagog."

78 procent af pædagogerne svarer, at de heller ikke har fået ekstra ressourcer til at følge op på sprogvurderingerne.

"Sprogvurderingerne er gode til at spotte et barns vanskeligheder, men mulighederne for at gøre noget ved det er for ringe," svarer en pædagog.

En anden siger:

"Jeg kunne godt tænke mig, at det var muligt at have tid til at følge op på sprogvurderingerne - og tid til at vejlede forældrene og give dem redskaber og viden om, hvordan de kan hjælpe deres barn videre med en positiv sprogudvikling. Det er forvirrende med alle de forskellige krav, der stilles til os, når tiden til at udføre dem ikke er der. Det skaber stress og en følelse af utilfredsstillende arbejde og dårlig samvittighed."

En tredje pædagog siger det kort:

"Giv børnene nogle flere voksne, som de kan samtale med!"

Og der bruges meget tid på at vurdere sprog i institutionerne. Lidt over halvdelen af pædagogerne bruger cirka en time om ugen på sprogvurderingerne og på det opfølgende sprogarbejde. Resten er næsten ligeligt fordelt på et tidsforbrug på mellem 15 minutter og en time eller mellem halvanden og tre timer.



Positive på trods. Et mindretal af pædagogerne er dog rigtig glade for sprogvurderingerne. En pædagog udtrykker det sådan:

"I en travl hverdag giver de os mulighed for - og accept fra alle - til at gå fra med et barn. Samarbejdet med barnet omkring testen giver mig mulighed for at se, hvordan barnet reagerer i helt konkrete situationer, og som jeg kan bruge i det daglige arbejde."

En anden siger:

"Jeg synes, det er utroligt spændende og informativt, og forældrene er glade for gennemgangen, som gør dem bevidste om vores og deres indsats, og om hvad der er barnets fokuspunkter."



Men vi kan selv. Et flertal af pædagogerne mener, at sprogvurderingerne kan være et velegnet redskab til at blive opmærksom på børns sprogproblemer. Men endnu flere mener, at de ikke behøver obligatoriske sprogvurderinger til at finde de børn, som skal have ekstra opmærksomhed omkring sproget. Det kan de gøre selv, og de har i øvrigt altid været opmærksomme på børns sprog som en integreret del af det pædagogiske arbejde, lyder meldingen.

Denne tilsyneladende modsætning kan skyldes, at pædagogerne som regel alligevel finder de børn, der skal have støtte til sproget, men at vurderingsmaterialet kan være et redskab til at underbygge deres bekymring.

"Det kan være nyttigt, hvis vi er i tvivl, men vi kan ellers nemt spotte børn med sprogvanskeligheder uden screening. Der er ikke ressourcer til ekstra sprogstimulation, selvom vi har børn med sproglige problemer", siger en af de adspurgte pædagoger.

Et mindretal mener, at sprogvurderingerne sagtens kan undværes helt, enten fordi pædagogerne selv kan spotte de børn, der har sprogproblemer, fordi sprogvurderingsmaterialet er for dårligt, eller fordi det er 'overkill' at vurdere alle børn.

Og så opleves det af mange som en unødig kontrol af pædagogerne:

"Jeg oplever, at sprogscreeningerne er unøjagtige og spild af tid. Vi ved udmærket, hvilke børn der har behov for en ekstra indsats eller skal tilses af en talepædagog," siger en af pædagogerne.





Forældre er vilde med test

Mange forældre vil gerne have deres børn testet, selvom der ikke er noget galt med barnets sprog. Det tager tid fra de børn, der har brug for støtte, mener pædagogerne.



Sprogvurderingerne har ifølge Børn&Unges nye undersøgelse blandt pædagogerne kun været et reelt tilbud til alle treårige børn i et halvt til halvandet år, selvom loven er to år gammel. Men i løbet af den relativt korte tid er sprogtesten allerede nået at blive vældigt populær hos forældrene. Måske endda lidt for populær.

Undersøgelsen viser, at i halvdelen af institutionerne er det næsten alle forældre, der tager imod tilbuddet om at få testet deres barns sprog. I besvarelserne kan der dog skimtes en popularitetsforskel mellem landsdelene, idet forældre i Østjylland ikke er så tilbøjelige til at tage imod tilbuddet som forældre i Københavnsområdet.

Der er en tendens til, at man sprogvurderer alle de børn, som forældrene ønsker vurderet. Men 57 procent af pædagogerne har den opfattelse, at de kan påvirke forældrene til at opgive testen, hvis de siger, at barnet ikke har behov for den.

En tredjedel mener dog, at forældrene holder fast på deres ret på trods af pædagogernes anbefalinger.

De fleste pædagoger mener, at sprogvurderingerne kun bør omfatte de børn, der, som pædagogerne finder, har behov for en test. De mener, at det er forkert brug af ressourcerne, at alt for mange forældre siger ja tak til vurderingerne, selvom der ikke er behov for det.

En kalder det at skyde gråspurve med kanoner, mens en anden udtrykker det på denne måde:

"Det er godt med øget fokus på sprog både i hjemmet og i institutionen. Men når vi bruger tid på at vurdere sprogligt stærke børn, fordi forældrene ønsker et skulderklap, mener jeg, at vi bruger ressourcerne forkert."