Sprogstimulering; Fokus på sproget giver resultater

Eventyrkufferter med Guldlok og Rødhætte og Ulven er blevet en del af den sproglige bagage, de mindste børn i Albertslund får med sig, før de begynder i skole. Den sproglige bagage fra børnehaven er første spæde skridt til en bedre integration i en kommune med mange tosprogede familier, og flere etnisk danske børn med et mindre godt sprog. I første omgang ser det ud til at virke.

I Albertslund Kommune har daginstitutioner sat særligt fokus på sproget på mange forskellige måder. Pædagogerne har i tre år tænkt sproget ind i hverdagen, men de er ikke blevet dikteret, hvordan de skal gøre det. Konceptet har været at gøre det, du brænder for. Hvis du er god til at fortælle historier, gør du det, hvis du hellere vil gå ud i naturen og snakke med børnene om, hvad I ser, så gør du det. Betingelsen er, at sproget skal være i fokus. En anden betingelse er, at børnene skal være aktive, de skal lege, fortælle, optræde med sproget - projektet er læring, men ikke undervisning.

Sidst, men ikke mindst skal fagligheden være i orden. Derfor har flere pædagoger været på kurser i eventyrfortælling og tosprogede børns sproglige udvikling, og de har fået oplæg om små børns læring. Pædagogernes opgave har derefter været at formidle deres viden videre og engagere deres kollegaer i det sproglige projekt.



Markant forskel. Ni af pædagogerne, som har deltaget i et særligt projekt, har mødtes to gange om året for at udveksle erfaringer og ideer og give hinanden inspiration.

Projektleder, Lene Nybo Maltzahn, siger, at projektet allerede har hjulpet.

"Børnehaveklasselederne fortæller, at der er en markant forskel på de tosprogede børn, når de begynder i skolen i dag i forhold til for otte år siden. Nogle mødte op i skolen og kunne så lidt dansk, at man tænkte, om de overhovedet havde været i børnehave. De børn møder de ikke mere," siger hun.

Projektet er en politisk beslutning taget af byrådet i Albertslund Kommune. En sprogscreening af førskolebørnene viste, at mange børn - og ikke kun de tosprogede - havde brug for ekstra sprog-stimulering i daginstitutionen. Screeningen viste også, at børnenes begrebsudvikling heller ikke var god nok. Et eksempel kunne være, at enkelte børn ikke vidste, hvad en skov er.

Det blev derfor besluttet, at sproget skulle være en del af den pædagogiske hverdag, fra når rullebordet bliver kørt ind med morgenmad, til børnene bliver hentet.

Pædagogerne har været på eventyr/fortællerkursus, og 10 gode eventyr er blevet valgt - ikke som en binding, men som en inspiration at arbejde ud fra i den enkelte daginstitution.

"Det handler også om integration, og et fælles kulturelt afsæt i eventyr er meget værd. Det giver samtidig også et bedre samarbejde mellem børnehaven og børnehaveklassen, at børnene kender Bukke Bruse, når de begynder i skole," siger Lene Nybo Maltzahn.

Tove Carlsen er tale- og hørekonsulent i Albertslund. Hun kan også mærke, at børnene rent sprogligt er blevet klart bedre rustet til at begynde i skolen.

"Dels er der kommet mere fokus på sprogstimulering, og dels begynder børnene nu tidligere i daginstitution. Vi har for eksempel mange børn, som går i vuggestue, tidligere kom mange børn først i børnehave et år før skolestart," siger Tove Carlsen.



Omgivet af lyde. Det treårige projekt er netop slut, og mange af pædagogerne i Albertslund mødes denne dag i Pædagogisk Center i Albertslund for at evaluere projektet. Langs med væggene i lokalet står borde med bunker af sproglige værktøjer og virkemidler. I daginstitutionerne er sproget ikke bare det talte ord, det er fysisk håndgribeligt. Bordene bugner af eventyrkufferter, poser med tinglotteri (den tredimensionelle udgave af billedlotteri), begrebsposer, den sideløse bog, julemusene Sif og Tjalfe, vikinger, fortællestolen, udklip fra reklamer og ugeblade og meget, meget mere.

Mange af daginstitutionerne har valgt at dele børnene op i små grupper, som så på skift får lidt mere sproglig fokus.

Nina Ehlers fra Børnehuset Lærken mener, det er nødvendigt.

"Børn er omgivet af lyde hele tiden for eksempel fra fjernsyn og computer. Der bliver talt meget til dem og lidt med dem i den støjfyldte børnehave, og så vænner de sig ikke til at lytte, og lærer ikke ordene. Derfor er det nødvendigt at skabe rum til få børn, som kan snakke med en voksen," siger Nina Ehlers.

I Børnehuset Lærken fik personalet opgaven at udvikle en metode til at tale med børn, der kun kan sige sætninger med et eller to ord. Resultatet blev en kreativ proces, hvor pædagogerne blev bevidste om, at de kunne fylde resten af ordene ud i de små børns ufuldstændige sætninger, og at børnene dermed blev bedre og bedre til at fortælle.

"Vi havde en medarbejder, som havde en samtale på et kvarter med et barn, der kun kunne sige sætninger med et ord," fortæller Nina Ehlers.



Suppe med vitaminer. Hun mener, at pædagogerne i Albertslund er blevet mere fokuserede på læring, og det mener hun er godt.

"Børn vil gerne lære, og der er ikke noget forkert i at lære dem noget i børnehaven. Børn er som svampe, der suger næring til sig. Spørgsmålet er, om de skal have en suppe kogt på en pølsepind eller en næringsrig suppe fyldt med vitaminer," siger Nina Ehlers.

Pædagog Pia Lind fra daginstitutionen Troldehøj fortæller, at den store fokusering på sproget har gjort de voksne meget mere bevidste om, hvordan de taler med børnene.

"Vi har prikket hinanden på skulderen og mindet om ikke at sige "den der", men i stedet sætte ord på vores sætninger, vi skal gøre vores sætninger færdige, i stedet for at skære det sidste ord fra. Der er kommet en helt anden bevidsthed om sproget, og hvordan vi taler, og det betyder meget for de børn, som hører os," siger Pia Lind.

Fagligheden har også fået et løft, mener pædagogen, og den store fokus på sproget har været en stor hjælp, når der er blevet udarbejdet læreplaner.

"Der har været mange gode pædagogiske diskussioner, og flere har sagt, at de fagligt har udviklet sig mere de sidste tre år end i de sidste 20," fortæller Pia Lind.

Lene Maltzahn mener, at resultaterne viser, at det godt kan betale sig, at være mere fokuseret på læring.

"Sproget kommer ikke bare af sig selv, og det er pædagogernes ansvar at arbejde med udvikling. Hvis vi fralægger os det ansvar, forsømmer vi børnene," siger hun.

Det treårige projekt er slut, men sprogstimuleringen i Albertslund er først lige begyndt.





10 eventyr fra sprogstimuleringsprojektet i Albertslund:



Kyllerylle,

Prinsessen

på ærten, Snehvide,

De tre

Bukke Bruse, Rødhætte, Guleroden, Sørens Hus, Tornerose, Guldlok, Pandekagen.