Sprogscreening; En dame med en kuffert

Da Jonas stod ud af sengen i morges, fortalte hans mor ham, at der i dag vil komme en dame med en kuffert, og at Jonas og hende skal lege.

Nu er klokken tre, og damen er kommet, og Jonas sætter sig uden protester ind på gulvet i stuen på et tæppe sammen med damen. Mor og far sidder med ved siden af ham. Hvad han ikke ved - og det får han heller ikke at vide - er, at damen med kufferten er talepædagog, og at hun er kommet for at screene Jonas' sprog.

Så talepædagog Kirsten Andersen kan begynde sit arbejde. Hun åbner nu den brune kuffert og tager en lille tøjbåd frem.

"Se Jonas, her kommer min båd. Jeg leger, det er en motorbåd, og den siger tuk-tuk, mens den sejler hen til dig," siger hun.

"Nu kommer der et dyr med en lang hals, kan du gætte, hvad det er for et dyr," spørger Kirsten Andersen så.

"En giraf," svarer Jonas uden at blinke og sætter giraffen om bord i båden. Kirsten Andersen tager det næste dyr op af kufferten.

Som alle børn på Bornholm har Jonas forældre straks efter sønnens tre års fødselsdag fået tilbud om en sprogscreening af deres barn. Om forældrene tager imod tilbuddet, er frivilligt, men langt de fleste forældre takker ja. Kun et par procent er ikke interesseret.

"Barnet får kun at vide, at jeg kommer med kufferten, men ikke hvad jeg skal. Hvis de ved, at jeg kommer for at teste deres sprog, risikerer man blot, at de passer gevaldigt på, hvad de siger," siger Kirsten Andersen.

Den bornholmske sprogscreening blev indført i 1985 som et forebyggende arbejde og med støtte fra Egmont Fonden. En af øens talepædagoger, Jørgen Frost fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Rønne var grundig træt af, at han først fik de børn, som havde sprogproblemer, i en så sen alder, at skaderne havde bidt sig fast.

Det førte til, at de bornholmske kommuner indførte en egentlig sprogscreening af alle øens treårige børn. Undersøgelser har senere vist, at de bornholmske børn i dag er hurtigere og sikrere læsere end landsgennemsnittet, og at antallet af elever i de svageste grupper er halveret.

Alt sammen takket være, at der tages fat i eventuelle vanskeligheder i en tidlig alder, og at de børn, som har et eller andet problem, kommer ind i et kontinuerligt forløb med en fast talepædagog.



Obligatorisk test. Blandt andet på baggrund af de positive resultater på Bornholm planlægger regeringen nu at indføre obligatorisk sprogscreening for alle treårige i hele landet, og i øjeblikket arbejder Familie- og Forbrugerministeriet på at skabe de lovgivningsmæssige rammer, så en screening kan træde i kraft i løbet af 2007.

Forskellige modeller har været oppe at vende, når snakken er gået på en landsomfattende screening. Der har været tale om alt fra en test på internettet, som forældrene selv kan lave på deres børn, til at en sprogscreening skal lægges ud i børnehaven, hvor en pædagog tester barnet og så sætte flueben ind i et spørgeskema.

Talepædagog Kirsten Andersen mener, at den bornholmske succes viser, hvor supervigtigt det er, at screeningen foregår i hjemmet.

"Børnene føler sig rigtig trygge, og det gør forældrene også. Hvis børnehaven blot sender en seddel med barnet hjem om, at der er problemer, får forældrene ikke det ejerskab til arbejdet, som er så vigtigt. Når det foregår i hjemmet, ser og hører forældrene, hvordan og hvor de kan sætte ind. Desuden tager jeg en lang snak med dem bagefter, hvad enten der er problemer eller ej," siger Kirsten Andersen.

I tidens løb har Kirsten Andersen foretaget mere end 800 sprog-screeninger på Bornholm, og hun kan ikke huske, at hun har måttet opgive en eneste, fordi hun ikke har kunnet komme igennem til barnet.

"Det er vigtigt, det foregår på barnets betingelser, så det får fornemmelsen af, at det her ikke er noget farligt. Når jeg kommer i hjemmet, kan det godt være, vi skal ind og se barnets eget legetøj, før jeg tager mit frem, men så gør vi bare det," siger Kirsten Andersen.



Trylleskrift. I Jonas tilfælde er det ikke nødvendigt først at snakke sig ind på ham. Han har fuld tillid til damen med kufferten, og Kirsten Andersen kunne gå i gang med kuffertens indhold med det samme.

"Nu sejler vi båden ud på havet med alle dyrene, så ligger de der, mens jeg viser dig noget andet," siger hun til Jonas og tager nogen racerbiler frem. Nu skal Jonas tælle, hvor mange der er.

Han er dygtig og tæller næsten rigtigt og får ros af Kirsten Andersen. Jonas går vældig op i legen, og rosen får ham til at klappe i hænderne og falde sin far om halsen i ren begejstring.

"Kan du skrive dit navn med trylleskrift, lad mig se," siger Kirsten Andersen nu.

Jonas nikker. Det mener, han godt han kan, og han skriver noget krimskrams med blyanten på papiret.

Ifølge Kirsten Andersen er det godt, at børn kommer i gang med at lege-læse og lege-skrive så tidligt som muligt.

"De fleste børn kan skrive trylleskrift eller lege-skrift og bare det, at de skriver noget krimskrams på et stykke papir lagrer sig i hjernen. Jeg fortæller forældrene, at barnet ikke behøver at kunne skrive rigtigt med det samme. På et senere tidspunkt, kan de så vise barnet, hvordan man gør det rigtigt."

Under samtalen med forældrene efter screeningen snakker Kirsten Andersen om, hvordan forældrene kan fremme barnets lyst til at læse og skrive. Når barnet skal med mor i Brugsen, kan det lave sin egen lille huskeseddel med trylleskrift. Den kakao, eller hvad der står på huskesedlen, er det så barnets job at hente ned fra hylden i forretningen.

"Men man skal kun gøre det, hvis barnet er interesseret. Forældrene skal vise barnet verdenen, men ikke mase sig på med den," siger Kirsten Andersen.

Når hun tager ud i hjemmene og sprogscreener børn, indebærer det, at barnets sprog, kontakten til andre mennesker og dets motorik, hørelse, nysgerrighed og adfærd alt sammen bliver vurderet.



Gentagne besøg. Selve screeningen tager en halv times tid, og bagefter har Kirsten Andersen en lang snak med forældrene. Der kan være småproblemer, så hun blot anbefaler forældrene at læse mere højt for barnet.

Men viser det sig, at der er større problemer, tilbyder hun at følge det op med gentagne besøg, og hun spørger, om der i familien har været problemer med at lære at læse og skrive. Hvis der har været det, skærper talepædagogen opmærksomheden over for barnet, så der så tidligt som muligt kan søges om ekstrahjælp, hvis der er behov for det.

"Hvis et barn viser vanskeligheder ved den første screening med sprogforståelsen, kommer jeg igen en tre-fire måneder efter. Og jeg spørger, om det er i orden at underrette børnehaven," siger Kirsten Andersen.

Kirsten Andersen ser ved sprogscreeningen ikke så meget på, om barnet udtaler ordene korrekt. I fokus er mere barnets ordforråd, dets sprogforståelse, og om det gerne vil samtale. Et barn, der har et stort ordforråd, en god sprogforståelse og gerne vil samtale, kommer som regel også godt i gang med at læse.



Ligesom sundhedsplejersken. Jane Stender, leder af Aakirkeby Idrætsbørnehave, har kun oplevet det som et stort plus med sprog-screening af øens treårige. Hvert år har hun en to-tre børn, som viser sig at have behov for ekstra opmærksomhed fra talepædagogen.

"Jeg mener absolut ikke, at en screening skal ligge i børnehaven. Den skal ligge i hjemmet på linje med, når sundhedsplejersken kommer. Vi har oplevet, at det er godt, at samarbejdet mellem forældre og talepædagog starter så tidligt, som det gør. Det betyder meget, når det efterfølgende arbejde med barnet udvikles, at forældrene kender talepædagogen fra hjemmebanen og ved, hvad de kan bruge hende til. Det fremmer samarbejdet mellem hjemmet og talepædagogen," mener Jane Stender.

Hun nævner som eksempel, at hun lige har haft en mor, som selv kontaktede personalet i børnehaven, fordi hun mente, hendes barn havde fået problemer med sit sprog. Personalet sørgede så for at tage kontakt til talepædagogen.

"Hvis vi skal til at foretage screeningen, kan jeg også frygte, at tidspunktet bliver forrykket. Vi kan ikke screene på dag et, når barnet kommer i børnehaven, og viser der sig at være et problem, skal vi først ind og etablere kontakten til talepædagogen. Der kan nemt gå en tre-fire måneder, før det kommer i gang," siger Jane Stender.

Faglig sekretær i BUPL Bornholm, Leif Kjærgaard ser også den bornholmske sprogscreening som et stort plus.

"Når det foregår i hjemmet, sker det på en måde, hvor barnet ikke får et stempel på sig. Vi har set mange gange, at bare lidt adfærdsændring derhjemme i dagligdagen kan gøre underværker. Jeg mener så absolut ikke, at det skal lægges ud i institutionerne, der har de konsulentarbejde nok," siger Leif Kjærgaard.