Spørg alkoholikeren: Har du børn hjemme?

Et paradigmeskifte er på vej. Fra at have været et personligt og individuelt problem, har man fået øjnene op for, at alkoholmisbruget er et familieproblem. At far eller mor drikker, har helt uoverskuelige konsekvenser for børnene i familien. Og det er lige så vigtigt at støtte og hjælpe disse børn, som det er at få far eller mor til at holde op med at drikke. Derfor bør et af de første spørgsmål, alkoholbehandleren stiller misbrugeren være: "Har du børn derhjemme?" Og pædagogen i børnehaven, læreren i skolen eller sagsbehandleren i kommunen bør som noget af det første undersøge, om barnets problemer kan skyldes alkoholmisbrug i familien.

En af Norges mest kendte alkoholbehandlere er terapeuten, psykologen og fagchefen på behandlings- og kompetencecentret, Borgestadklinikken i Skien, Frid Hansen. Hun har de sidste 20 år kæmpet for at åbne samfundets øjne for, at alkoholmisbruget er hele familiens problem.

Frid Hansen er foregangskvinde i Norge, når det gælder inddragelsen af familien i alkoholbehandlingen, og i disse år kommer hun jævnligt til Danmark for at undervise danske alkoholbehandlere i, hvordan de sikrer, at børne- og familieperspektivet bliver en systematisk del af alkoholbehandlingen. Ikke mindst nu hvor kommunerne har overtaget alkoholbehandlingen fra amterne, hvilket gør det lettere at hjælpe hele familien samlet.



Børnene er udsatte. Børn&Unge møder Frid Hansen på Hotel Frederik II i Slagelse, hvor 32 alkoholbehandlere spiller rollespil for at øve sig i at tale med forældre om, hvad deres alkoholmisbrug gør ved børnene. Bag kurset står Sundhedsstyrelsen, som i de sidste fire år har kørt projektet "Støtte til børn i familier med alkoholproblemer". Et projekt, som Frid Hansen deltager i og er meget imponeret af.

Men hvad er det, der gør, at alkoholmisbrug er så farligt for børn?

"Vi ved fra mange års forskning på området, at en af de største risikofaktorer, når det gælder børns psykosociale udvikling, er at have forældre, der drikker. Mange af disse børn udvikler angst, bliver depressive, hyperaktive, får koncentrationsproblemer eller viser andre tegn på, at det er for vanskeligt at forholde sig til forældres misbrug. Tilsyneladende er børnene måske veltilpassede, men det er ikke altid det barn, der ser mest veltilpasset ud, der viser den største modstandsdygtighed senere i livet," siger Frid Hansen.

Børnene vokser ikke ud af problemerne, men får tværtimod endnu større problemer senere i livet som unge og voksne.

"Vældig mange unge fra familier med alkoholmisbrug kæmper med identitetsproblemer, kommer ud i kriminalitet eller bliver selv misbrugere. Og de allerfleste har problemer med nære relationer til andre mennesker," fortæller Frid Hansen.



Tabubelagt. Frid Hansen definerer for Børn&Unge, hvornår en familie har et alkoholproblem: "Der eksisterer et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien, og når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker bliver belastet og forstyrret af en andens alkoholproblem," siger hun og opfordrer til at tage problemet meget alvorligt, allerede i den gryende fase.

"Der kan udmærket gå 10-15 år, før den voksne diagnosticeres som alkoholmisbruger og får hjælp. Det er hele barndommen for et barn!" siger hun.

Problemet er vel, at det ikke er altid, at andre voksne har øje for den belastning?

"Samfundets største misbrugsproblem er alkohol! Alle, der kommer i kontakt med familier, som har behov for hjælp, står over for den udfordring at skulle afdække problemerne og komme børnene i møde tidligt nok. Vi skal blive bedre til at aftabuisere misbruget."

Hvem er "vi"?

"Det er os alle. Børne- og ungdomspsykiatrien, som børnene bliver henvist til, psykologen på PPR, som må tage misbrugsbrillerne på for at finde ud af, hvad det er, der plager og belaster barnet, eller pædagogen i børnehaven, som må blive bedre til at spørge det barn, som ikke vil hjem fra børnehaven en fredag: "Er du bange for, at noget skal ske derhjemme?""

"Problemet er, at det stadig er sådan, at alkoholmisbrug i familien er noget af det allersidste, der spørges til, når et barn har problemer. Det er så tabubelagt! Selv i sundhedssystemet og den pædagogiske sektor stiller man sig ikke spørgsmålet: Kan noget af dette barns problemer hænge sammen med, at mor eller far drikker derhjemme?"



Mangler et sprog. Tabuisering er kulturens måde at gøre noget til et ikke-tema.

"Det er noget, vi ikke vil se, ikke vil høre, ikke vil røre ved," siger Frid Hansen og påpeger at alkoholproblemer i familien opleves skamfuldt.

"Men når vi tabubelægger et problem, forbliver det jo uløst," siger hun.

Igennem sit mangeårige arbejde som psykolog og terapeut, har hun for eksempel været med til at formulere de spørgsmål, der skal afdække incest i børne- og ungdomspsykiatrien i Norge.

"Og her sidder jeg på 20. år og siger: "Nu må vi også snakke om alkohol!". 92 procent af nordmændene bruger alkohol? Mon ikke procenten er den samme i Danmark?," spørger hun og påpeger, at der ikke findes noget naturligt sprog for at tale om alkoholproblemer.

"Vi må lære os at tale sammen om forbrug af rusmidler, på godt og ondt. For ingen forældre ønsker at skade deres børn. Ingen! Men forældre med alkoholproblemer har brug for hjælp til det, der ofte er omgivet af skam."

"Tabuiseringen gør, at vi heller ikke ved, hvor mange børn der lider. I Danmark opererer I med et tal på 60.000 børn, der lever med en mor eller far, som har været indlagt på sygehus på grund af en alkoholrelateret sygdom. Men det er kun toppen af isbjerget," siger Frid Hansen.

Er det også et tabu for barnet?

"Ja. Derfor er det så vigtigt, at pædagogerne og lærerne i børnehaven, skolen og fritidshjemmet følger med og ser barnet. Ofte har man måske en fornemmelse af, at der er et eller andet galt med lille Kari, men så må man være professionel nok til at komme barnet i møde og spørge, hvad der plager det. For børn har ikke råd til at have feje hjælpere."

Hvem er de feje hjælpere?

"Det er dem, der udelukkende tænker individuelt. Det handler også om alkoholbehandlere og terapeuter og om de barrierer og myter, der hersker om, hvor vanskeligt det er at tale med børn. I forståelsen for, at alle forældre vil deres børn det godt, er de bange for at miste alliancen med disse forældre. Men man må kunne tåle at se alles smerte!"

"Det er ikke vanskeligt at motivere en, der søger hjælp, til at forstå betydningen af, at både ægtefælle og børn bliver inddraget. Ofte vil det være en lettelse for misbrugeren at tale om børnene, for misbrugeren lider af skyldfølelse og ved godt, at sådan skal børn ikke have det. Det er smertefuldt at erkende, at ens egen problematik er gået ud over det kæreste, man har i livet, men den smerte må man som professionel alkoholbehandler kunne tage imod og hjælpe misbrugeren videre med."



God bieffekt. Hvis man i langt højere grad, end det sker i dag, inddrager ægtefælle og børn i behandlingen, kan man også nemmere motivere misbrugeren til at stoppe sit misbrug, mener Frid Hansen.

"Dog er det vigtigt, at man ikke inddrager børnene primært for at hjælpe misbrugeren. Hjælpen til de pårørende er et mål i sig selv," fastslår Frid Hansen og kalder det en "god bieffekt", at inddragelse af familien kan øge motivationen hos den alkoholafhængige, fordi det sætter en proces i gang, som kan få ham eller hende til at indse, at de har et problem - og gøre noget ved det.

Det er en myte, at det er mere ressourcekrævende for kommunerne at inddrage hele familien i alkoholmishandlingen, mener hun:

"Det kræver træning, for man må som alkoholbehandler og terapeut tænke og handle på nye måder. Det kræver kompetencer, men ikke nødvendigvis ressourcer. Og det enkleste sted at arbejde med dette på i Danmark er jeres alkoholbehandlingsinstitutioner og ambulatorier," siger hun og understreger, at det er vigtigt, at hele familien får en samlet hjælp af mennesker med en alkoholfaglig indsigt:

"Hjælpeapparatet i forhold til en familie er alt for fragmenteret. Det gælder også, når vi taler om psykisk sygdom i familien. En families problemer udgør en helhed og kan ikke løses uafhængigt af hinanden. Men det er den alkoholfaglige indsigt, der må være udgangspunktet for indsatsen.

Det tager mange år at udvikle et misbrug, og børn lever ofte i al for lang tid med de belastninger, det medfører for familien. Derfor er det vigtigt, at også kommunerne bliver dygtigere og får en større viden om børnenes situation i familier med alkoholproblemer, så vi i større grad kan afdække problemerne og hjælpe både børn og forældre på et tidligt tidspunkt. Men indsatsen må koordineres," siger Frid Hansen, som mener, at man i Danmark er på rette vej:

"I Danmark retter man indsatsen mod at inddrage børnene, og det er en god investering for næste generations børn. Jeg står ofte over for spørgsmålet, om det er et eller fem mennesker, der skal gå til grunde, når den, der har alkoholproblemet ikke ønsker hjælp. Samfundsøkonomisk kan vi ikke stå og se på, at ægtefællen og børnene går til grunde, blot fordi vi ikke kan få misbrugeren i behandling. Derfor vil jeg ønske, at man i Danmark vil udvide tilbuddet til at gælde pårørende, uanset om misbrugeren selv ønsker hjælp eller ej."





Børn af alkoholikere



• 60.000 børn mellem 0-18 år bor sammen med en forældre, der har været indlagt på sygehus på grund af en alkoholrelateret sygdom.



• 40 procent af klienterne i et alkoholbehandlingscenter er selv vokset op i en familie med et alkoholproblem.



• 33 procent af voksne børn fra familier med et alkoholproblem udviklede selv et alkoholproblem, mod otte procent, der var vokset op i en familie uden et alkoholproblem.



• For børn i familier med alkoholproblemer gælder det, at 10 procent vurderes som behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi og 40 procent har symptomer på forskellige psykiske belastninger.



Kilder: Sundhedsstyrelsen og artiklen "Børn i familier med alkoholmisbrug", af Helene Bygholm Christensen og Niels Bilenberg. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, vol. 9: 219-226, 2000.