Spøgelsesfædre

Næsten halvdelen af alle danske skilsmissebørn har en deleordning. De er hos deres mor den ene uge og hos far den anden. Sådan cirka.

Alligevel er der ifølge Socialforsknings­instituttet ud af 5000 børn stadig 650 børn, der ikke har nogen som helst kontakt til den ene forælder. Det er i langt de fleste tilfælde far, der mister kontakten til barnet.

Det er en del af disse fædre, som i 2008 fik et navn, da journalist og forfatter Sarah Hampson i The Globe and Mail - en af Canadas største aviser - introducerede begrebet ghost dad: spøgelsesfar.

Hampson fulgte op på begrebet i 2010, da hun udgav bogen 'Happily Ever After Marriage: There's Nothing Like Divorce to Clear the Head'.

De spøgelsesfædre, som Sarah Hampson beskriver i sine bøger og avisartikler, er fraskilte fædre, som i tiden lige efter deres skilsmisse henter børnene til de aftalte weekender og ferier. De deltager i børnenes fritidsinteresser i det omfang, de kan. De sender gaver til fødselsdage og jul.

Alligevel sker der gradvist det, at kontakten aftager. Weekendbesøgene bliver mere sporadiske, og deltagelsen i børnenes liv og fritidsinteresser daler.

Til sidst ophører kontakten med børnene helt. Nu sender faderen ikke længere fødselsdags- og julegaver.

Men børnepengene bliver stadigvæk betalt.

Sarah Hampson spørger: Hvorfor?

Hvordan kan det gå til, at fædre, der har haft almindelige følelsesmæssige relationer til deres børn, ender med at trække sig helt ud af børnenes liv? De fædre, hun beskriver, er ikke misbrugere eller uansvarlige mennesker i andre af livets forhold. De har elsket deres børn og elsker dem stadig. Alligevel forlader de deres børn og efterlader dem med en livsvarig sorg og et stort savn.



De ulykkelige fædre. Sarah Hampsons svar er, at det drejer sig om mænd, som er dybt ulykkelige over ikke længere at være en del af børnenes daglige liv. For flertallet af spøgelsesfædrene har bruddet med børnene også alvorlige følelsesmæssige konsekvenser. Hampson giver i en artikel udtryk for, at man i stedet for at tage afstand til disse spøgelsesfædre må prøve at forstå dem.

Både artiklen og bogen har fået fædrene til at kaste sig over tasterne. I Canada og USA har hundredvis af fædre i blogindlæg og i onlinedebatter givet deres versioner af, hvad der kan få en far til at opgive kontakten til sit barn. Nogle af fædrene giver udtryk for, at de endelig har fået en stemme gennem Sarah Hampson.

Andre føler, at hun med sin forståelse er med til at fastlåse en udbredt holdning om, at mænd har det svært med følelser. De mener, at problemet i stedet er et retssystem, som i den grad er på mødrenes side, at det nærmest tvinger fædrene til at trække sig i forhold til børnene.



To grupper fædre. Ebbe Scheel Krüger fra Aarhus har med sine mange år som praktiserende psykolog stor erfaring med, hvad der rør sig i en far, når han ikke længere ønsker kontakt med sit barn efter en skilsmisse. Han er blandt andet initiativtager til hjemmesiden 'Jeg hader dig Far, fordi du ikke er med i mit liv', der er en del af psykoweb.dk

Han deler fædrene op i grupper. Først er der en gruppe mænd, som simpelthen ikke har et far-gen.

"For de mænd gælder det, at de fra begyndelsen har været totalt uinteresseret i at have med børn at gøre, og de fik kun et barn, fordi der ellers ikke var noget sex. Eller måske blev barnet undfanget i en brandert, og nu hænger han så på et barn, han aldrig har ønsket," siger Ebbe Scheel Krüger.

Denne gruppe er ikke spøgelsesfædre, for de er ligeglade med, at de er fædre. Spøgelsesfædre er ikke ligeglade. De bærer på en stor sorg, og det er netop sorgen, som gør dem til spøgelsesfædre.

For denne anden gruppe mænd er smerten så stor over at have mistet familien, at de drukner deres sorg med øl, computerspil eller overarbejde. De henfalder til at have ondt af sig selv i stedet for at rette op på deres livssituation.

For en del af disse fædre bliver børnene en konstant mindelse om bedre tider, om nederlag, skam og sorg.

"Da det bare gør ondt i hjertet at se børnene, som minder ham om ægteskabets nederlag, så undgår han smerten ved bare at blive væk. No see, no feelings," siger Ebbe Scheel Krüger.

Der er langt fra tale om mænd, der er lige­glade med deres børn, mener Ebbe Scheel Krüger. Der er tale om mænd, som har vanskeligt ved at tackle følelser. For dem kan sorgen gradvist transformeres til vrede. Vreden kan de handle på. Den får dem til at føle sig handlekraftige igen. Og i den proces er det, at manden kan 'vælge' at trække sig væk fra sine børn.

"Det er ikke meningen, at jeg skal gå rundt og være ked af det hele tiden, kan han tænke. Da tanken om og samværet med børnene konstant minder ham om tab, fiasko og følelser, som han ikke kan håndtere, forlader han de børn, som han elsker, og bliver en spøgelsesfar. Tabet af kontakten til børnene er nødvendig, for at han kan komme videre," forklarer Ebbe Scheel Krüger.

Ebbe Scheel Krügers melding er helt i tråd med utallige indlæg fra de canadiske og amerikanske bloggere. En fraskilt mand skriver for eksempel:

"Det handler om skam. I den maskuline verden er du enten en vinder eller en taber. Det er sort/hvidt. Skilsmisse bliver opfattet som en fiasko. Altså er du en taber. Og hvem ønsker at blive mindet om det?"



Længsel efter kærlighed. Vejen til at blive en spøgelsesfar kan blive meget kortere, hvis der kommer en ny kvinde ind i mandens liv.

"For begge køn gælder det, at ønsket om at føle sig elsket er fundamentalt. Den længsel er en voldsom drivkraft, og derfor vælger mange mænd en ny stormende kærlighed efter at have været igennem det opslidende følelsesmæssige kaos, som en skilsmisse medfører. Men langtfra alle kvinder har lyst til at bakke manden op i, at han skal fastholde kontakten med sine børn fra det tidligere forhold, " siger Ebbe Scheel Krüger

En meget almindelig situation er, at manden efter skilsmissen går ind i et nyt forhold til en kvinde, der har børn fra tidligere forhold. Hvis de børn er små, er det ikke ualmindeligt, at han går ind som far for dem.

"Den nye kvinde har et barn med en eksmand, der ikke levede op til den romantiske drøm om, hvordan en far skal være. Nu har hun mødt drømmemanden. Hvorfor skulle hun så støtte ham i at bevare kontakten bagud? Hun trækker ham naturligvis ind i sin familie, og da han føler sig mere velkommen der, end når han besøger og måske skændes med sin ekskone, ja så undgår han deres fælles børn og fordufter," siger Ebbe Scheel Krüger.

Det kan i mange tilfælde også skyldes den nye kvindes jalousi på mandens tidligere liv: At han har elsket en anden kvinde og har fået børn med hende.

"Den nye kvinde i mandens liv vil gerne have manden for sig selv og ønsker ikke at dele ham. Hun ser det at bruge tid på en anden kvindes børn som en uvelkommen udfordring. Hun kan lægge et betydeligt pres på manden, for at han skal bruge mindst mulig tid på børnene fra det tidligere forhold. Jalousi handler jo om at udradere rivalen, og hans tidligere partner kan udmærket opfattes som en rival og en trussel," siger Ebbe Scheel Krüger.



Supermødre. Der findes også mænd, der bliver spøgelsesfædre, fordi deres ekskoner er 'supermødre'. Her hænger rollen som spøgelsesfar tæt sammen med, at deres ekskone har meget svært ved at lade ham komme til efter skilsmissen. Ekskonerne kan være helt uden indlevelse i mandens situation og prøver ofte at kontrollere alt, også når han har børnene hos sig.

"Her må han virkelig kæmpe meget hårdt for at bevare kontakten med sine unger. Og ikke alle mænd kan klare kampen. Kvinder kan være utroligt stride og ligesom mænd helt glemme, hvad der er børnenes tarv," siger Ebbe Scheel Krüger.

Kvinden kan også sidde tilbage med sårede følelser. Nu kan hun hævne sig på manden ved at gøre det meget svært for børnene at have et forhold til faderen og hans nye kone.



Basisbinding mangler. Inden for de seneste år har mange mænd benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov, mens børnene er helt små. Det er en mulighed, som ikke fandtes for tidligere generationers mænd.

At holde orlov med sine børn har stor betydning for basisbindingen mellem fædrene og børnene. Og det er her, at man kan skimte muligheden for, at antallet af spøgelsesfædre falder fremover.

De følelsesmæssige relationer mellem far og barn har ganske enkelt bedre betingelser for at udvikle sig i dag, end de havde tidligere.

"Her var de tidligere generationers mænd fraværende. De fik derfor ikke glæde af denne meget tidlige tilknytning. De dukkede først op i børnehøjde, da barnet var 3 til 18 år. Jeg tror, at det er denne svage binding lige fra starten, der så let brister hos nogle fædre, fordi de altid har været fraværende og har overladt børnene til 'hende, der er bedst til det'. Og denne svage binding slår så igennem, når de bliver skilt," siger Ebbe Scheel Krüger.



FAKTA

• Hvert 5.barn i Danmark er i dag et skilsmissebarn.

• I alt regner man med, at der er 250. 000 børn under 18 år, der har oplevet en skilsmisse, og at der kommer ca 25.000 nye skilsmissebørn til hvert år.

• Ifølge en rapport fra Socialforskningsinstitutet var 650 børn ud af hver 5000 faderløse i 2004.