Specialpædagoger: Fagligheden gør mig stærkere

En iPad, der flyver gennem rummet med sigte mod pædagogen. Verbale overfald som ’Du er dum’ og ’Møgso’. Riv, slag, spark og bid.

Pædagog Mette Kusk har oplevet det meste i sit arbejde på Skolen i Nørskovlund og den tilknyttede SFO. Specialskolen, der ligger ved Silkeborg, har 48 elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), og pædagogerne er udsatte i arbejdet med disse børn.

Mette Kusk har sammen med de øvrige ansatte på specialskolen deltaget i forskningsprojektet ’Vold på arbejdspladsen’, der opererer med 18 former for trusler og vold. Mette Kusk har i løbet af det seneste år oplevet 11 tilfælde.

»Vold og trusler svinger utrolig meget, alt efter hvilke børn man har i hvilke sammenhænge,« forklarer Mette Kusk. Hun er glad for, at forskningsprojektet har vist, at færre pædagoger oplever vold og trusler, men det handler også om, hvordan en gruppe er sammensat,« siger hun.



Afhænger af børnene. Da forskningsprojektet kørte i 2010 og 2011 var Mette Kusk sammen med stille og rolige børn, og hun oplevede derfor kun få episoder med vold og trusler. Hvis undersøgelsen gentages i år, vil hun svare helt anderledes, fordi hun er knyttet til en udadreagerende elev.

»Lige for tiden oplever jeg vold på ugentlig basis. Jeg bliver revet, slået eller kradset. Men sidste år oplevede jeg stort set ikke vold, der var det mere verbale udbrud,« fortæller Mette Kusk.

Optakt til en situation, hvor barnet truer eller bliver voldelig, er ikke altid til at afkode, men der er faresignaler.

»Vi kan sidde og spise, men så ryger min madkasse pludselig gennem lokalet, eller jeg bliver rykket i håret, uden at jeg har set det komme,« fortæller Mette Kusk, som er med i både skolen og SFO’en.

Struktur er vigtig for mange af børnene, og en simpel skemaændring kan udløse frustrationer, der bliver til vold. Derudover oplever Mette Kusk at være mere udsat for vold i SFO’en, fordi børnene er trætte og mere følsomme.



Fagligt stærkere. Efter en episode med trusler eller vold skal et riv/krads-skema udfyldes. Mette Kusk ser dette skema som en stor hjælp til at bearbejde en volds- eller trusselshændelse, men også fremadrettet.

»Det er dokumentation for barnets skyld, men det kan også dokumentere et ønske om mere hjælp til et barn. Vi er blevet bedre til at udfylde skemaet, og det gør, at ’systemet’ kan give flere ressourcer til barnet,« siger hun.

Mette Kusk føler, at hun er blevet fagligt stærkere de seneste år, og det forhindrer konflikter. Hvert år får de ansatte genopfrisket konkrete redskaber til konflikthåndtering, som både beskytter pædagogen og barnet. Derudover har skolen haft den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO på besøg for at få nye værktøjer i forhold til et barn.

»Jeg glæder mig vanvittigt meget til at få rapporten fra VISO, for vi får en masse redskaber til at komme ud af den vold, der er lige nu,« fortæller Mette Kusk med optimisme i stemmen.

På trods af risikoen og kolleger, der er gået psykisk ned, er Mette Kusk glad for sit arbejde.

»Jeg har nemmere ved at tackle vold nu, fordi jeg har fundet redskaber til at minimere den. Jeg har også valgt at følge den elev, som er voldelig over for mig, i næste skoleår, og det siger meget synes jeg.«



BUPL: Specialpædagogerne hører til her

BUPL ønsker at give specialpædagogerne bedre tilbud og gøre dem til en mere integreret del af medlemsflokken. Beslutningen er en følge af blandt andet BUPL’s medlemsundersøgelse fra 2011, der viser, at en del af BUPL’s medlemmer på specialområdet er utilfredse med BUPL. De giver blandt andet udtryk for, at BUPL ikke har nok fokus på og viden om specialområdet.

Ifølge næstformand Birgitte Conradsen skal BUPL lytte til specialpædagogernes ønsker til deres fagforening, så derfor vil BUPL:

• Finde ud af, hvad specialpædagogerne selv ser som udfordringer.

• Gennemføre en forundersøgelse, inden der sættes egentlige initiativer i gang. Den skal afdække, hvad specialpædagogerne efterspørger hos BUPL.

Birgitte Conradsen regner med, at det især handler om dialog og synlighed.

»Vi skal ikke bare skrive mere om specialområdet. Vi skal være i dialog med specialpædagogerne om deres arbejde. Og så er det vigtigt, at vi gør specialområdet mere synligt, så både pædagogerne på det almene område og kommunerne får øje på, hvad specialpædagogerne kan,« siger hun.