Sommerserie; Ukendt fra tv

Når urets lille viser vender ned ad, og den store peger op ad, ved selv små børn, at der er "Fjernsyn for dig". Børne-tv's arketyper Bamse og Kylling eller Anna og Lotte er velkendte figurer for generationer af danske børn. Og Fladmast er ikke bare en person fra tv-serien "Ude på noget", men noget man kan være.

Billeder af de populære figurer sidder printet på små og store børns nethinde, men kun fordi en række manuskriptforfattere og tv-producere har sendt de populære børneudsendelser ud til folket. Børn&Unge har mødt en af børne-tv's garvede bagmænd. Hendes navn og ansigt er fremmed for børnene, men de elsker hendes tv-programmer.

"Når jeg passerer huse og gårde på vejen hjem fra København til Sønderjylland på besøg hos familien, og bilradioen melder, at klokken er 18.00, så smiler jeg ved tanken om alle de børn og forældre, der i dette minut tænder for mine programmer. På den måde er det vel en form for dagsorden, jeg selv og dansk børne-tv er med til at sætte," siger Anette Tony Hansen, der i 35 år har været producer, instruktør og tilrettelægger i Danmarks Radios børne- og ungdomsafdeling, B&U.

Hun mener, at børne-tv er blevet en del af familien.

"Børnene bliver underholdt, og fra fjernsynet henter de deres viden om utrolig mange ting, som de kan snakke med deres jævnaldrende eller med forældrene om. De oplever deres heltebilleder helt tæt på, og de kommer på eventyrlige rejser, man ikke troede muligt," siger hun.

"Og mens børnene får en på opleveren foran skærmen, har forældrene ro til at hvile sig eller tage opvasken," siger hun.



Seje kvinder. Anette Tony Hansens mangeårige karriere i B&U startede imidlertid et helt andet sted. I 1965 begyndte hun på pædagoguddannelsen på Frøbelseminariet i København.

"Når det gjaldt børneopdragelse, var man i 60'ernes børnehavemiljø meget langt fremme i forhold til resten af samfundet, og jeg var dybt fascineret af pædagogerne, jeg mødte i min praktik. Børnehaven var det eneste sted, hvor børn og voksne kunne sige du til hinanden, og for mig var det utroligt grænseoverskridende. De var så rå og så seje, de her kvinder, og jeg ville være ligesom dem," fortæller hun om sin motivation for at blive pædagog.

Selvom Anette Tony Hansen i 1968 blev færdiguddannet som pædagog, blev børnehaven aldrig hendes arbejdsplads. Men i B&U har hun fundet en "legeplads", der ikke ligger langt fra pædagogikken og de børn, som hun tidligt tabte sit hjerte til.

"I praktiktiden var jeg målløs over alt det, små børn kunne. De var så filosofiske og spændende at høre på, og jeg fik et kick ud af at arbejde med dem," siger hun.

Hun greb derfor chancen, da Danmarks Radio i 1968 oprettede B&U og tilbød hende at lave radio- og tv for børn i førskolealderen.

"Det var præcis den målgruppe, jeg kendte og elskede fra praktikken i børnehaven," siger hun.

I dag er Anette Tony Hansen 58 år, og hendes hjerte er fyldt med børn, som hun igennem sin lange karriere i Danmarks Radio har instrueret og produceret børneprogrammer sammen med.

"Omdrejningspunktet i min karriere har altid været børnene, som jeg ikke bare har lavet fjernsyn for, men også med. Derfor føler jeg, at jeg aldrig har været ude af den pædagogiske verden, hvor det hele begyndte," siger hun.



For og med. Som afgangsopgave på Frøbelseminariet startede Anette Tony Hansen et omrejsende teater, og i seks år turnerede hun og en kollega landet rundt med "Susans og Anettes Børneteater". Samtidig fik hun et vikariat i Kongens Børnehave i København, og hun begyndte også at producere radioprogrammer på B&U. Børnene i børnehaven var tvangsindlagt til at lytte til hendes programmer.

"De hjalp mig med at teste programmerne. Så de ud til at kede sig, var programmet en fiasko, men morede de sig, kunne jeg roligt lave mere af den skuffe," siger hun.

I dag tester Danmarks Radio alle nye og gamle programmer i børneinstitutioner landet over. På den måde sikrer man børneperspektivet, mener Anette Tony Hansen.

"Alle B&U's produktioner er lavet for og med børn, og vi henter inspiration til både dukkemodeller og personroller i børnenes eget univers. For at bevare børneperspektivet må det også være børnene selv, der vurderer, hvad der er god eller dårlig underholdning for børn," siger hun.



Ingen huller. Anette Tony Hansens tv-karriere begyndte som studievært. Dengang var der kun en kanal, og Anette var ikke vild med den opmærksomhed, hun fik som vært, så efter fem år som skærmtrold tog hun imod tilbuddet om et producerkursus. Blandt hendes første produktioner var "Ingrid og Lillebror".

"Jeg var ikke længere kendt på tv, men det blev mine programmer," siger Anette Tony Hansen, der siden dengang har trukket i andre, vigtige snore i dansk børnekultur.

"Alle kender jo Ingrid Skovgaards ansigt og dukken Lillebror, der hang i snore. Og det er et fantastisk privilegium stadig at producere programmer, som bliver set og elsket af så mange børn i Danmark," siger hun.

Hun føler sig heldig, fordi hun kom ind i branchen i en opstartstid, hvor der ikke kunne produceres programmer nok.

"I dag er huller i programfladen utænkeligt. Der sendes tv for børn døgnet og året rundt. Dengang måtte vi lægge hovederne i blød bare for at producere noget til hver dag i ugen," siger Anette Tony Hansen, der også teknisk set har oplevet en voldsom udvikling inden for børne-tv.

"Jeg har lavet tv fra dengang, skærmen var sort/hvid, og mobiltelefonerne var så store som en kuffert, til i dag, hvor optagelserne er digitale, og mobiltelefonerne kan bruges til at sende billeder hjem, live fra verdens brændpunkter," siger hun.



Dukker lever længere. Ikke bare teknisk, men også indholdsmæssigt har dansk børne-tv udviklet sig siden programmernes spæde start.

I dag er Anette Tony Hansens hovedroller "rigtige børn", som hun kalder dem, men i begyndelsen var dansk børne-tv præget af håndstyrede dukker som Lillebror eller Kaj og Andrea.

"Det var billig tv-produktion, men det var også god pædagogik. I udsendelserne optrådte dukkerne, uanset form, som et barn, der prøver grænser af i samspillet med en voksen dukkefører eller vært. "Bliver hun nu sur, fordi jeg driller," kunne Lillebror for eksempel sige. Allerede dengang var der fokus på barnets univers, og udsendelserne afspejlede et barns oplevelse af og relation til den voksne," siger Anette Tony Hansen.

Hun mener, at klassikerne også i dag har en fremtid på børne-tv.

"Heldigvis ikke kun fordi genudsendelser er billige," indskyder hun og fortsætter.

"Dukker lever generelt længere på tv end børnene i de børneprogrammer, vi i dag producerer. Anna og Lotte kan gå på skærmen mindst lige så længe, Hanne Willumsen og Iben Wurbs er dukkeførere, og deres dukker afspejler også i dag, hvad et dansk børnehavebarn siger og tænker om verden," siger hun.



Styrker børnene. En anderledes kort levetid gælder for de børn, Anette Tony Hansen i dag instruerer til magasinprogrammer og tv-serier. Hendes målgruppe er børn på tre til syv år, men hun holder især af at arbejde med de ældste børn.

"Jeg betragter et seks- til syvårigt barn som færdigudviklet. Barnet kan både forelske sig samt filosofere over verden og sig selv. Resten af personudviklingen er finpudsning, og færdighederne er tillærte," siger hun.

Når hun skal bruge en seksårig hovedrolle, vælger hun oftest børn på syv år. Men det betyder også, at de året efter er blevet for gamle.

"Mine børn har den korteste karriere, en skuespiller kan forestille sig. Man kan trylle meget med kostumer, men allerede året efter er børnenes tænderne blevet for store og lemmerne for lange," siger hun.

Børnene vokser ikke kun fysisk, men også psykisk af at være med i en tv-produktion, der kan vare i alt fra tre uger til tre måneder.

"Børn skal have hår på brystet for at klare sig igennem det rod, det er at være med i en tv-produktion. Selvom det skal være sjovt, er TV-byen ikke nogen legeplads, men en arbejdsplads. Og barnet skal kunne håndtere, at kabler flyder på gulvet, at kameramænd hundser med dem, og at der er rod i billedet, før de selv går på. Men klarer de sig igennem, kommer de styrket ud på den anden side," siger Anette Tony Hansen.

Hun mener, at børnene styrkes i at kunne levere varen, ikke når de selv vil, men når andre beder dem om det.

"De lærer at være på, når de skal, og det er en evne, der hjælper dem, når de i børnehaven eller senere i skolen skal stå frem foran andre børn og præstere noget," siger hun.



Prisbelønnet pædagogik. Der er ikke kun en pædagogisk gevinst for de børn, der er med i tv-produktionerne. Også børnene, som kigger med hjemme i stuerne, bliver styrket.

"Mange af de folk, jeg arbejder sammen med, inklusive mig selv, er dybt forankrede i den pædagogiske verden, og det afspejler sig i produktionen. Vi er ikke bange for børn, og vi tror på, at børn kan en masse," siger Anette Tony Hansen, der har produceret tv-serien "Se, hvad jeg kan".

Hun brugte TV-byens vuggestue og børnehaver i Høje Gladsaxe som locations, og hovedpersonerne var institutionsbørn i alderen et halvt til seks år.

"Jeg filmede børn, der både kunne spise med ske, drikke mælk af en kop, synge eller sidde på potte, og ideen var at vise, at selv små børn er utrolig kompetente. Det så både forældrene og de børn, der spejlede sig i billederne på skærmen," siger hun.

Netop i dette fokus på barnet finder Anette Tony Hansen en væsentlig forskel på dansk børne-tv og udenlandske børnekanaler som Disney og Cartoon Network.

"I udlandet bruger man mange penge på formen. Berømte tegnere producerer tegnefilm, og figurerne er sat i spil med en masse special effects, som vi i Danmark ikke har råd til at anvende, men det betyder også, at man går uden om børnene selv. Katte og hunde eller voksne prinsesser og prinser skal afspejle børnenes univers, og det giver ikke det seksårige barn mulighed for samme identifikation og nærhedsoplevelse, som hvis en jævnaldrende person træder frem på skærmen," siger hun.

Det har man anerkendt i det store udland, og Anette Tony Hansens mod til at gå i kødet på børnene er blevet belønnet med fornemme priser. Blandt andre har hun vundet førstepris ved film- og tv-festivalen Prix Danube i Bratislava i 1999 for produktionen af Ulandskalenderen "Hvad nu, Bhatso?", og tilbage i 1996 vandt tv-serien "Os - det er bare Os!" den internationale Prix Jeunesse i kategorien 'ikke fiktion op til syv år' foran 186 andre nominerede tv-programmer. Serien fik prisen for den vellykkede brug af børneværter.

"I Danmark er tv-producere ikke bange for at bruge børn, men børnene selv er heller ikke bange for at være skærmtrolde. Emilia Huusfeldt var kun otte år, da vi i 1994 startede med at producere "Os - det er bare Os!" Men hun tilhører også en generation, der er vokset op i fjernsynskulturen, og som har mediet helt inde under huden," siger Anette Tony Hansen.



Sommerfuglevingestøv. Anette Tony Hansen har siden brugt Emilia Huusfeldt som vært i andre børneprogrammer. Blandt andet i gameshowet "SYV", som hun producerede i samarbejde med sin forfattermand Niels Lund. Emilia, som i dag er 17 år, er en slags reservedatter for Anette, som også har to døtre på henholdsvis 22 og 29.

Når Anette Tony Hansen udvælger et barn til en tv-serie, er hendes vigtigste bud, at hun skal "elske barnet". Men hun kan umuligt rumme alle "sine børn".

"Der er nogle få, jeg ikke kan slippe, men ligesom programmerne er sommerfuglevingestøv, der forsvinder, så snart de er sendt, kommer der hele tiden nye børn, jeg skal gøre plads til i mit hjerte," siger hun.

Lige nu er hun i gang med færdigredigeringen af en dramaserie om drengen Hjalte og hans fantasiven Jarl, der kan klare alt det, som den seksårige Hjalte ikke selv kan finde ud af.

Serien er lavet i et solidt funderet samarbejde med Norges NRK, Sveriges SVT og YLE i Finland. Den skal sendes til efteråret og bliver blot endnu en perle på en lang snor af børneprogrammer, som er blevet sendt på DR1 hver aften klokken 18.00 og slugt af tusindvis af nordiske børn.

"Der er mange kommercielle interesser i min målgruppe, men uanset hvor presset verden er, bør det ikke komme foran børnenes sendetid, den er hellig," siger Anette Tony Hansen, der mener, at Danmarks Radio også respekterer dette.

"Fjernsyn for dig" har et seertal på 90 procent af børnene i målgruppen, og Anette Tony Hansen har produceret en stor del af de populære programmer.

"Det bedste program er altid det, jeg lige har lavet. Lige så frustrerende, det er at slippe de gamle opgaver, lige så fantastisk er det hele tiden at få nye udfordringer, udklække nye ideer og møde nye børn," siger hun.



Kan du genkende Anette?

Som programmedarbejder siden 1968 i Danmarks Radios B&U-afdeling har Anette Tony Hansen produceret, instrueret og tilrettelagt populære børneprogrammer som:

Ingrid og Lillebror, med Ingrid Skovgaard Raben og dukken Lillebror. Vist i starten af 70'erne.

En dag med Xawo, ulandskalenderfilm fra Somalia.

Ude på noget! med Tom McEwan (Polle), Jess Ingerslev (Palle) og Ghita Nørby (Ruth). Tv-serie i 13 dele, vist første gang i 1984.

Sku du spørge fra nogen? med Oliver Zahle og hunden Sille. Prisbelønnet TV-serie i 16 dele. 1994.

Eventyr til salg, med Jannie Faurschou, Lisbeth Lundquist og Anthony Michael, drama i 10 dele.

Myggen, nordisk samproduktion i 52 dele.

Os, det er bare os! med Emilia, Bella og Emil. Prisbelønnet tv-serie i 26 dele. 1996.

Supersofie, 5x5 minutters nordisk serie, som Anette Tony Hansen selv har skrevet og instrueret. 2002.

SYV, gameshow med Emilia Huusfeldt, Henrik Lykkegaard og danske familier med deres seksårige børn. Vist i foråret 2002.

Nu er det Nu, nordisk tv-serie i 52 afsnit med dramaserien "Åh, Yrsa" plus tv-skole for nye unge tv-producere. 2003.

Bella, Boris og Bertha, tv-dramaserie. Vist i 2002 og 2003.

Hjaltes hjælper, tv-dramaserie, der vises til efteråret på DR1. Titlen er derfor endnu ikke fastlagt.

Se mere på www.dr.dk