Solsikken i stormvejr

Specialbørnehaven Solsikken i Nykøbing Falster ligner sig selv. Den gule murstensbygning med det store solsikkemaleri ved hoveddøren ligger, hvor den altid har gjort, og børnegruppen er den samme.

Børn med forskellige former for handicap og funktionsnedsættelser som spasticitet, Downs syndrom og ADHD har i fyrre år fyldt stuerne i Guldborgsund Kommunes specialbørnehave.

Men noget er forandret, selvom man ikke kan se det, når man træder ind ad døren. Institutionen blev flyttet fra serviceloven til dagtilbudsloven den 1. januar 2011. Selvom den juridiske flytning ikke krævede store, stærke flyttemænd, men kunne klares med en underskrift på et stykke papir, har flytningen kastet Solsikken ud i et større stormvejr.

Vinden har endnu ikke lagt sig, selvom det er mere end tre måneder siden, specialbørnehaven blev flyttet fra serviceloven, der tilgodeser borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, til dagtilbudsloven, der omfatter almindelige dagtilbud, men som også kan rumme børn med særlige behov.



Klage over forvandling. Forældrebestyrelsen i Solsikken er rasende over beslutningen, som de mener, er ulovlig og har klaget over. Statsforvaltningen er ved at tage stilling til forældrenes klage. Afgørelsen er vigtig, da Guldborgsund Kommune ikke er den eneste kommune, som har interesse i lovflytteriet. For eksempel gennemgik specialbørnehaven Tumlingen i Næstved Kommune samme juridiske forvandling efter nytår.

Omlægningen betyder, at det er langt lettere at opkræve forældrebetaling, og at forældrene ikke længere har ret til gratis buskørsel til og fra institutionen. Guldborgsund Kommune har sparet 1,7 millioner kroner på den juridiske papirflytning.

De utilfredse forældre i Solsikken får opbakning af Spastikerforeningen og foreningen for udviklingshæmmede og deres pårørende, LEV. De frygter, at tilbuddet til de 27 børn i Solsikken vil blive forringet på grund af flytningen.

"Guldborgsund Kommune siger, at de ikke har ændret på Solsikkens tilbud, men de har ændret på lovgivningen, så man på sigt kan slække på indholdet," siger formand for LEV Sytter Kristensen.

Men det afviser Solsikkens leder Christina Annette Legér.

"Kommunen kunne lige så godt have indført besparelser, da vi var under serviceloven. Det har intet at sige. Vi giver børnene det samme tilbud. Det er forældrene, der kommer til at mærke forskellen," siger Christina Annette Legér og henviser til forældrebetalingen og den ændrede kørselsordning.

Hun fortæller, at Solsikkens timetalsnormering for pædagogiske aktiviteter steg fra 19,5 timer pr. barn om ugen til 22,3, samtidig med at paragrafferne blev flyttet.

Eva Naur Jensen, ph.d.-stipendiat ved Afdelingen for Retslære på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, afviser også, at kommunens papirøvelse er en glidebane mod et ringere tilbud.

"Jeg kan godt forstå forældrenes bekymring, men rent juridisk er der intet grundlag for kvalitetsforringelser. En institution under serviceloven er ikke garanteret en bestemt normering eller en bestemt type personale," siger Eva Naur Jensen.



Upræcis lovgivning. Lovflytteriet skaber ikke kun forvirring i Guldborgsund. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kortlagde i 2008 kommunernes tilbud under serviceloven og konkluderede blandt andet, at grænsen mellem dagtilbud til børn med særlige behov efter serviceloven og dagtilbudsloven var meget uklar.

Seniorforsker Steen Bengtsson var leder af undersøgelsen, og han konstaterede, at en stor del af institutionslederne ikke var klar over, hvilken paragraf deres tilbud arbejdede efter.

"Det er noget rod med to lovgivninger. Ud fra almindelige handicappolitiske principper ville det være logisk at flytte det hele over i dagtilbudsloven. Så ville der ikke være speciel lovgivning for handicappede, og dagtilbudsloven skulle indeholde de ordninger, der var nødvendige for at tage vare på børn med særlige behov. Det ville betyde forenkling af bestemmelserne," siger seniorforskeren.

Han konstaterer, at det er umuligt at få et administrativt overblik over tilbuddene, så længe de fungerer efter to lovgivninger.



Eftersyn påkrævet. Eva Naur Jensen er enig i, at dobbeltlovgivningen skaber uklarhed. For det er ulogisk, at transport og forældrebetaling ser ud til at være bestemt af, om barnet går i en børnehave under den ene eller den anden paragraf.

"Som det er nu, ser det ud til, at institutionstypen fastsætter forældrenes egenbetaling og mulighed for fri transport. Man bør fra politisk hold tage stilling til, om den løsning er ønskværdig. Ellers bør reglerne ændres, så det klart fremgår, at det er barnets behov, der er afgørende" siger hun.

Socialminister Benedikte Kiær (K) er enig i, at lovgivningen på området trænger til et eftersyn.

"Der er ingen tvivl om, at Guldborgsund Kommunes omlægning af et særligt dagtilbud til et tilbud efter dagtilbudsloven har aktualiseret en række problemstillinger om snitfladerne mellem de særlige dagtilbud og de almindelige dagtilbud og betalingsreglerne i de to tilbud. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd se nærmere på reglerne," siger socialministeren, der i øvrigt ikke kan kommentere på den aktuelle sag om Solsikken, da den ligger til afgørelse i Statsforvaltning Sjælland.