Social arv; Flere penge til forsøg

For at bryde den negative sociale arv, skal der nu arbejdes på målrettet at undersøge og dokumentere, hvad der virker. En ny rapport fra Socialforskningsinstituttet anbefaler, at man med modelforsøg i visse institutioner over en kortere årrække, vil kunne få et bedre billede af, hvad der skal til for at indsatsen over for de svage børn, virker. Da det har vist sig, at det landsdækkende og omfattende læreplansarbejde ikke i første omgang har haft den effekt på arbejdet med de udsatte børn, som politikerne nok havde håbet, vil man nu sætte mere specifikt ind i de institutioner, hvor der er store koncentrationer af disse børn. Familieminister Lars Barfoed (K) siger, at den milliard til bedre kvalitet, der endnu ikke er øremærket, skal bruges til at igangsætte store modelprojekter, fordi de vil vise, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Familieministeren mener, at man med rapporten har fået vished for, at det kan betale sig, at satse på en tidlig indsats i dagtilbud.

"Rapportens afdækning af, hvordan dagtilbuddene kan gøre en forskel i forhold til udsatte børn, betyder, at vi i højere grad kan målrette arbejdet i dagtilbud og lovgivning. Med store interventionsprogrammer eller modelprojekter vil vi kunne se, om de positive udenlandske erfaringer også kan bidrage til at give udsatte børn i danske dagtilbud en bedre barndom og livsbane siden hen," siger han.



Et spadestik dybere. Da der ikke er særlig mange danske undersøgelser af langsigtede effekter af tidlige indsatser, har man hidtil skelet ret så kraftigt til de amerikanske undersøgelser. De har næsten alle peget på, at gav man både økonomiske og personalemæssige ressourcer til projekter for udsatte børn, fik man virkelig valuta for pengene. Niels Ploug, forskningschef på Socialforskningsinstituttet, har været med til at lave den nye rapport "Socialt udsatte børn i dagtilbud". Han mener dog, at man ikke bare kan overføre resultaterne fra amerikanske undersøgelser til virkeligheden i Danmark. Dels er sammensætningen af børn anderledes, deres udgangspunkt i livet er anderledes, og antallet af de undersøgte er i mange tilfælde alt for få til, at undersøgelserne er troværdige.

I Danmark har vi den fordel, at næsten alle de børn, der skal have hjælp og støtte, allerede går i daginstitution. Men det er nødvendigt med yderligere analyser og undersøgelser, før man er klogere på, hvordan daginstitutionerne kan klare opgaven med at bryde den sociale arv, mener Niels Ploug.

"I stedet for at lave noget, der gælder for hele landet, kunne man prøve forskellige typer af indsatser i bestemte institutioner over en kortere årrække. Og så skal man sørge for løbende og systematisk at få samlet oplysninger ind, så man faktisk bagefter er i stand til at sige, om det var indsatsen, der virkede eller ej, eller om der har spillet andre faktorer ind," siger han.

Man ved allerede, at økonomiske ressourcer og ressourcer hos personalet gør en forskel, men det er en svær diskussion, for det handler jo om flere penge, mener Niels Ploug.

"Så der er nok behov for, at man går lidt videre ad den vej, for når man sidder som minister og skal administrere sparsomme ressourcer, håber man måske, at det ikke er pengene, der er problemet. Det er det måske heller ikke kun, men det er mit indtryk, at lønforskellen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere ikke er så stor, at det vil slå noget budget fuldstændig om, hvis man ville satse på, at der udelukkende er uddannede pædagoger i institutionerne. Men jeg ved jo også godt, at de uddannede pædagoger ikke kommer af sig selv, det kræver jo en uddannelsesindsats," siger han.