Sladder er forbudt

Sladder i krogene, privat snak på legepladsen eller hen over hovederne på børnene er 'no go' i den integrerede institution Græshoppen i Rødovre, der rummer 85 vuggestue- og børnehavebørn, samt 20 ansatte, hvoraf 65 procent er uddannede pædagoger. Her hænger alle ansatte deres private liv på knagen sammen med jakken, for de mener, at deres arbejdstid skal bruges på børnene. Derfor er der ikke plads til at snakke privat eller sladre hverken med eller om hinanden og forældrene.

Leder Lotte Rosenkrantz og pædagogerne Mette Harder og Lisbeth Børding har erfaringer med, at sladder og alliancer fylder så meget, at der ikke er plads til fagligheden. Da de blev ansat i Græshoppen, der åbnede for to år siden, var de derfor enige om, at de ville forbyde sladder og have fokus på deres pædagogiske faglighed.

"Vi har valgt helt bevidst, at vi ville snakke meget om at sladre og om privat snak, og om at vi ikke vil have det. At være professionelle på arbejdet har været et bevidst valg fra begyndelsen. Vi øver os i at være åbne i vores måde at spørge hinanden på. 'Jeg undrer mig ...' er meget brugt her. I tidligere job har jeg savnet, at der var mere faglighed. Så det var rart at komme et sted, hvor det private ikke fylder mere end det faglige," siger Mette Harder.

"Vi har brug for, at man møder med engagement, og at man har initiativ og har lyst til at være på sin arbejdsplads og give børnene det, de har brug for. Alle ved, at den private snak hører til i pausestuen og til de arrangementer, vi laver sammen, som at gå i biografen, i teatret eller ud at sejle i kano. Der er vi vores personlige selv. Men når vi er på arbejde, er vi professionelle, og vi gør meget for at være dygtige til vores fag," siger leder Lotte Rosenkrantz.



Sig det med det samme. Både leder, pædagoger og medhjælpere har været igennem kursusforløb med psykolog Heidi Sahlgreen for at finde ud af, hvordan de undgår sladder. I personalet er der enighed om, at man først og fremmest går til den kollega, man mener noget om. Og der er udviklet måder at snakke med hinanden på, hvis man oplever noget, som man ikke forstår, eller en arbejdsgang, man er uenig i. For det er vigtigt, at der holdes gang i en dialog, hvis man ikke er enige.

"Vi vil gerne have, at man snakker om tingene, i stedet for at man går og bliver irriteret over noget. Pludselig har man fem ting, man er sur over, og så kan det være vanskeligt at komme frem med det hele. Derfor skal man tage tingene op, når de opstår. Når der er den åbenhed, opstår sladder ikke i så stort omfang," siger Lisbeth Børding.

Lotte Rosenkrantz mener, at det er nemmere at minimere sladder, når alle er enige om at arbejde ud fra et fælles mål.

"Vi arbejder ikke sammen, fordi Lisbeth og Mette bedre kan lide hinanden end Susanne og Jette. Den slags har vi intet af. Her er man ansat i hele huset, ikke på en bestemt stue, og der kan rykkes rundt efter behov. Der er ikke noget, der hedder 'min stue', det er vores hus. Selvom der måske ikke umiddelbart er kemi mellem to, der skal arbejde sammen, opfordrer jeg til, at man prøver at lære af sine kolleger. Holder man det på det faglige niveau, bliver der heller ikke misundelse. For hvis én er dygtig til noget, kan man lære af hende," siger hun.



Kritik af fagpersonen. Fokus på fagligheden og nej til sladder har mødt modstand fra forskellige sider. Det har blandt andet betydet, at nogle ansatte har forladt Græshoppen, fordi de ikke kunne affinde sig med 'lugten i bageriet'. Nogle har også været modstandere af, at pædagoger og medhjælpere ikke er lige, og at de to faggrupper holder møder hver for sig, for sådan er det ikke ret mange steder. Men Lotte Rosenkrantz mener, at der er forskel på, om man har en uddannelse eller ej.

"Pædagogerne har en faglig kompetence og et ansvar, som medhjælperne ikke har, fordi pædagoger kommer med noget viden og en uddannelse, som giver dem nogle særlige kvalifikationer, og det skal de kunne arbejde ud fra her. Vi er lige som mennesker, men ikke som fagpersoner. Det har været med til at højne professionalismen, at folk føler, at de bliver anerkendt for deres fag. Forældrene kan nogle gange have svært ved at forstå, at medhjælperne ikke er dem, de skal gå til, eller som skal tage de vanskelige samtaler, for 'hun er da så dygtig'. Det er medhjælperne ofte, men bare ikke på det samme faglige niveau som de uddannede pædagoger. Vores medhjælpere er glade for, at pædagogerne påtager sig deres ansvar," siger hun.

Når rolle- og ansvarsfordelingen ligger fast, bliver der ikke så nemt skabt alliancer, mener Lotte Rosenkrantz.

"Alliancer mellem forskellige grupper på en arbejdsplads fører meget nemt til sladder. Men alliancerne kommer ofte af, at den enkelte har skabt sin egen sandhed for, hvad det vil sige at være pædagog eller at arbejde i en daginstitution. Ved at have fælles mål, som alle arbejder for, handler det om, hvad 'Græshoppen' skal være, ikke hvad den enkelte kan finde på at stå for," siger hun.

Mette Harder mener, at det bliver nemmere at skille tingene ad, fordi hun ved, at det folk kan mene om hende, ikke er personligt. Kritikken går på hende som fagperson.

"Det kan være godt at minde sig selv om, hvis man synes, at det er lidt svært at modtage kritik. Noget af ens faglighed er jo ens personlighed, men man kan sagtens skille det ad, hvis man har styr på sin faglighed, og det er den, man handler og argumenterer ud fra," siger hun.



Sladder forhindrer fokus. Andre ledere har sagt til Lotte Rosenkrantz, at det er modigt at tage sladder op. Men hun mener, at det nødvendigt, og at man ikke kan vælge det fra.

"Tager man ikke fat i det, hvis virkelighed er det så, vi skal tage udgangspunkt i og forholde os til? Skal institutionens problemer klares ude ved skraldespanden, mens man ryger, eller skal alle samlet forholde sig til dem? Hvis man ikke tør tage fat i den slags, så vokser sladderen," siger hun.

Sladder opstår oftest på baggrund af en konflikt, som ikke er blevet ordnet med det samme, mener Lisbeth Børding.

"Hvis det er i orden at sige om en kollega: 'Hun tror også, at hun er noget', eller 'er hun ikke også lidt for skrap?', fører det til, at man laver alliancer med andre, og så går sladderen," siger hun.

Pædagogerne har alle oplevet, at køkkenet ofte er skueplads for sladder og privat snak, men sådan er det ikke i Græshoppen, for køkkenmedarbejderen er ansat på samme vilkår, som alle andre. Hun har også fokus på fagligheden, når hun er på arbejde.

"Når man er i køkkenet - også selvom det er, inden man møder - er man i huset, og så er man på arbejde, og der gælder de samme regler som alle de andre steder. På stuen kan det også være svært at bevare fokus på børnene, hvis man skal høre om sine kollegers private oplevelser eller deres opfattelse af en kollega på en anden stue," siger Lisbeth Børding.



Arbejder med positivitet. Pædagog­faget er et hårdt fag, mener Lotte Rosenkrantz. Men i Græshoppen har man opnået et lavt sygefravær og en høj trivsel, fordi alle bliver taget alvorligt.

"Vores tid bliver ikke fyldt af folks problemer, men af vores faglige arbejde. Når man bliver anerkendt for sit arbejde, og man føler, at man har den opbakning, der skal til, og når der ikke er sladder, får man større lyst til at gå på arbejde og yde en indsats," siger hun.

Lige nu arbejder pædagogerne med den positive energi, fortæller Mette Harder.

"Vi kan alle finde noget negativt i disse tider. Er det ikke nedskæringer og dårlige normeringer, er det måske kollegaen, der er skør. Men vi arbejder med at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det giver en glæde ved arbejdet, at man ikke får trukket det der jerntæppe af dårligdomme ned over sig, hver gang man kommer ind ad døren," siger hun.

Lotte Rosenkrantz fortæller om en medarbejder, der græd, fordi hun fik ros for et godt stykke arbejde.

"Først forstod jeg det ikke, men så fortalte hun, at hun aldrig før var blevet anerkendt for noget, hun havde lavet. Det plejer at være sådan, at man ikke skal tro, at man er noget som pædagog. Hos os må man gerne tro, at man er noget, for det er man, når man byder ind med noget, træder i karakter, og står ved sig selv og sin faglighed. Selvfølgelig er man påvirket af, hvad man kommer med i sin private rygsæk, men det er vigtigt, at man redigerer de private følelser væk og bruger sin faglighed," siger Lotte Rosenkrantz.