Skolestartsudvalg - Alle SFO'er skal tilbyde lektiehjælp

Det hverdagsagtige i SFO'en er den diametrale modsætning til det, der foregår på skolen. I fritidsordningen vil børnene helst lege og spille spil, tale sammen og gøre ting, tage på udflugt, tegne, male eller gå i værkstedet. Det viser en evaluering af danske skolefritidsordninger anno 2006 (Se Børn&Unge nummer 1/06). Undersøgelsen fortæller også, at fritidspædagogerne har det som absolut laveste prioritet at "understøtte aktiviteter og udvikling, som foregår i skolens undervisning". Og tre ud af fire adspurgte pædagoger mener, at børnene selv skal bestemme, hvad de vil lave i SFO-tiden.

Derfor er det næppe nogen overraskelse, at det ikke falder i god jord hos pædagogerne, og vel heller ikke børnene, at politikerne nu vil beslutte, hvad der skal ske for børnene i SFO'en, og at især skoleprægede aktiviteter som idræt og lektiehjælp lader til at blive de faste hovedelementer i landets godt 1800 SFO'er.

Det foreslår i hvert fald regeringens såkaldte skolestartsudvalg, som på bare to måneder har begået en godt 80 sider lang rapport med anbefalinger til og begrundelser for, hvordan man kan sikre danske børn en bedre skolestart og ikke mindst skabe sammenhæng mellem den læring, der finder sted på skolen, og den leg, der foregår i børnenes fritidsinstitutioner, fra børnene er seks, til de er ni år gamle.

I modsætning til BUPL har både undervisningsminister Bertel Haarder (V) og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) taget positivt imod anbefalingerne, som på et pressemøde sidste tirsdag blev fremlagt for de to ansvarlige ministre af skolestartsudvalgets formand Linda Nielsen.



Polistisk opbakning. En positiv reaktion fra ministrene er ikke overraskende, idet skolestartsudvalgets anbefalinger i alle henseende afspejler regeringens egen politik på skole- og daginstitutionsområdet.

Udvalget anbefaler blandt andet: En obligatorisk børnehaveklasse, som i rapporten kaldes "Ny 1. klasse", 10 års undervisningspligt mod ni i dag, skolestart ved barnets fyldte sjette år, en times danskundervisning i børnehaveklassen, sprogscreening ved skolestart, anvendelse af pædagoger i indskolingen, udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO'erne og herunder obligatorisk lektiehjælp og krav om idræt i fritidsinstitutionerne, samt tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger og forsøg med helhedsskoler.

Alle disse anbefalinger er allerede indeholdt i regeringsgrundlagets beskrivelse af "Nye Mål", og de går i øvrigt fint i spænd med den forestående ændring af folkeskoleloven samt tilføjelsen i formålsparagraffen for pædagogiske dagtilbud om at understøtte arbejdet i skolen. På pressemødet kunne begge ministre derfor roligt love skolestartsudvalget politisk handling bag anbefalingerne.

"Tingene hænger utroligt godt sammen. Først lovpakken for folkeskolen og nu skolestartsudvalgets anbefalinger. Jeg vil ikke bare sige tak, men også give et troværdigt tilsagn om, at det, I her har fundet frem til, vil blive omsat til virkelighed," sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) og forkyndte opstandelsen af en helt ny folkeskole fra top til bund og fra bund til top.

Minister for bunden i dette hierarki (daginstitutionerne), Lars Barfoed (K), vil også gøre, hvad han kan for at realisere tankerne i rapporten.

"Jeg er enig i tankerne om, at vi skærper formålsbestemmelsen, sådan at det klart fremgår, at det er en del af formålet med daginstitutionerne, at man skal skabe en god overgang til det videre liv i skolen."

"Ikke mindst er det vigtigt for mig, at vi arbejder meget med at give børnene lige muligheder, sådan at alle, der starter i skole, er parate til at lære noget og bruge de talenter, der er givet dem".

"Der er en lang række af de forslag i rapporten, som vedrører mit område, som jeg glæder mig til at arbejde videre med," sagde familie- og forbrugerministeren.



Diktat. I BUPL vurderer man også, at anbefalingerne nok skal blive gennemført, fordi de ligger så tæt op ad regeringens egen politik. Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann går så vidt, at han kalder rapporten en "diktatøvelse" og forskerne "duksedrenge".



"Forskerne skriver selv, at de har fået en ret bunden opgave, og de har fulgt den loyalt. Det er jo ikke nogen fristil, de har skrevet, men det man i den gamle skole kaldte diktat. Bertel Haarder har dikteret teksten, og eksperterne i udvalget har hørt godt efter i timen. Resultatet udtrykker centralistisk styring og på skolens præmisser," mener Allan Baumann.

Grundtonen i anbefalingerne mener han gør SFO'ens opgave til "skolens halehæng", som han siger.

"Vedtages anbefalingerne, vil der blive mere skole og mindre fritid til børnene," siger Allan Bauman, der som sådan ikke er imod mål- og indholdsbeskrivelser for SFO'erne, men imod at der kommer krav fra oven om, at det er lektiehjælp og idræt, der alene skal satses på.

"Vi vil gerne have en indholdsbeskrivelse. Det er jo også et udtryk for samfundets anerkendelse af, at det er vigtigt, hvad der foregår i SFO'erne og en mulighed for pædagogerne for at synliggøre det arbejde, de allerede gør," siger Allan Baumann og indvender, at knap halvdelen af landets SFO'er allerede giver for eksempel lektiehjælp, hvis børnene eller forældrene beder om det.

"Men man kan frygte, at lektiehjælpen ender som noget, der står på et skema for, hvad man skal lave i SFO'en og i et vist antal timer, og så er det, SFO'en går hen og bliver indlemmet i skolen," siger han og refererer til de steder i for eksempel Esbjerg og Odense (se Børn&Unge nummer 41/2005), hvor forsøg med helhedsskoler, har haft uheldige konsekvenser for pædagogerne.

"Her oplever vi store problemer med at fastholde pædagogens opgave i forhold til skolelærernes, og for mig at se kan vi få samme problemer, hvis man udvider undervisningsrummet med dansk i børnehaveklassen eller siger, at pædagogerne skal yde lektiehjælp, hvad de jo heller ikke er uddannet til," påpeger han

I kun syv procent af landets SFO'er har man med gode erfaringer oprettet egentlige lektiecafeer, og Allan Baumann kan også se fornuften i det, hvis han bare kunne være sikker på, at ressourcerne og rammerne for at yde et ordentligt stykke arbejde fulgte med regeringens krav.

"Nogle steder er SFO'erne henvist til kælderlokaler på skoler, og mange steder er normeringen 14 børn til en pædagog, og så bliver det svært med tid til fordybelse og ro omkring lektiehjælpen eller sprogstimulering til tosprogede, som det ellers hedder sig i rapporten. Fred og ro til fordybelse skulle gælde alle aktiviteter i SFO'en," siger Allan Baumann og kræver, at der følger bedre fysiske rammer for SFO'erne, ekstra personale og efteruddannelse med til pædagogerne, før han vil støtte forslaget.



Børnenes behov først. Socialdemokraternes social- og uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini kan godt forstå, at BUPL gerne vil bruge en kritik af rapporten til at lægge politisk pres på regeringen for at sikre sig ordentlige arbejdsvilkår for pædagogerne, men hun opfordrer til, at man først ser på børnenes behov og siden på rammebetingelserne.

"I stedet for at sige det er en dårlig ide, og det tror jeg ikke, vi får normering til, så synes jeg, man skal vende problemstillingen om og spørge, hvad skal SFO'en ideelt set tilbyde," siger hun og støtter selv både indholdsbeskrivelse med lektiehjælp og idræt som udpenslede mål.

"Det opfatter jeg ikke som regeringens forsøg på at blande sig i detaljen. Det ville det derimod være, hvis man sagde, at lektiehjælpen skal udformes på den og den måde og udføres på det klokkeslæt og således bemandet, men det er jo ikke tilfældet her," siger hun.

I modsætning til BUPL støtter hun også forslag om at give frit slag til forsøg med helhedsskoler. Hun mener, det kan styrke både lærere og pædagoger i hver deres faglighed.

"Sådan som det er anbefalet, går samarbejdet mellem de to faggrupper begge veje. Det anbefales, at SFO-pædagoger skal indgå i et tæt teamsamarbejde med både forældre og skolelærere, og de skal være repræsenteret i skolebestyrelsen og kan på den måde få indflydelse på skolens indhold," siger hun.



Kritiserer kritik. Kirsten Poulsgaard, leder af Udviklings- og videnscenteret på CVU Jelling, mener, at pædagogerne skal vende deres kritik til en positiv og proaktiv opmærksomhed på det arbejde, de udfører i skolefritidsordningerne.

"Pædagogerne har svært ved at kommunikere og beskrive og dokumentere det arbejde, de faktisk udfører udmærket allerede. De har ikke noget at skamme sig over," fastslår hun og kritiserer kritikken af skolestartsudvalgsrapporten, som hun selv som udvalgsmedlem har bidraget til. Hun har skrevet en stor del af afsnittet om anbefalinger for SFO'erne.

"Det er misforstået, hvis man tror, det er gammeldags skole og lektiehjælp, vi skal tilbage til. Der er mange måder at gøre det på, og lektiehjælp kan også være at hjælpe en dreng med at fange en bille i et syltetøjsglas til næste dags biologitime," siger hun.

"Det handler om med sin pædagogiske faglighed at støtte barnets personlige, sproglige, æstetiske og sociale udvikling, og det er ikke bare at hjælpe med et regnestykke. Det er også at øve barnet i at stå frem foran klassen og modvirke, at barnet synker i et med tapetet, det er at hjælpe med at holde orden i tasken, at gå en tur i naturen og at tale om, hvad der skal ske i skolen næste dag," siger Kirsten Poulsgaard, der håber på en mere konstruktiv debat om udvalgets arbejde end den, hun hidtil har oplevet i dagspressen. Hun mener, at pædagogerne burde sætte pris på, at de for eksempel får en plads i indskolingen på lige fod med lærerne. Hver femte SFO har i dag overhovedet ingen timer i undervisningsdelen, og det er kun 34 procent af SFO-pædagogerne, som angiver at de ofte samarbejder med lærerne om tværfaglige projekter, men med skolestartsudvalgsrapporten anbefales sådanne samarbejder at være tvunge.

"Ved at gøre pædagoger til indskolingspædagoger defineres de i skolen med en helt anden status end før, og de burde bruge det offensivt. For mig at se løfter det pædagogens anerkendelse," siger Kirsten Poulsgaard.

Hun mener, at regeringens anbefalinger generelt modsvarer en moderne families behov.

"Mor sidder ikke og venter hjemme med kakao, parat til at hjælpe med lektierne, når barnet kommer fra skole. I dag kommer forældre sent hjem med to til tre børn fra daginstitutionen og to nettoposer i hånden. Der skal laves mad, og den lille hyler, og så er det altså rart, at lektierne er lavet," siger hun.



Skolestartsudvalget anbefaler:



•En samlet og sammenhængende skolestart, som skal modvirke, at 16 procent af pigerne og 26 procent af

drengene starter senere i skole

•Sprogscreening af alle seksårige i børnehaveklassen

•Obligatorisk børnehaveklasse fra seks år, hvor

indskolingspædagoger (tidligere børnehaveklasseledere) og lærere samarbejder tæt

•Dansk undervisning i børnehaveklassen svarende til

en lektion dagligt

•Børnehaveklassen kaldes "Ny 1. klasse" og får trinmål

og indholdsbestemmelse

•SFO får mål og indholdsbeskrivelse med blandt andet

krav om lektiehjælp og idræt

Regeringen fastlægger sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne inden 1. april 2006, hvilke anbefalinger der gennemføres.

Læs rapporten og bilagene med skolestartsudvalgets forskeroplæg på www.uvm.dk.

Se også regeringsgrundlaget "Nye Mål" fra februar 2005

på www.stm.dk.