Skolereform. Skolepædagogerne stemte ja

Skolepædagogerne har stemt om BUPL’s forhandlingsresultat om nye arbejdstidsregler. Og 81 procent af dem, der stemte, sagde ja.

Det gør formand for BUPL Henning Pedersen glad, at så stort et flertal af skolepædagogerne har stemt ja til den aftale, som BUPL har indgået med Kommunernes Landsforening (KL), selvom aftalen efter hans mening ikke går over i historien. »Den er blevet til under svære forudsætninger og med lærerkonflikten som bagtæppe. Samtidig er det en aftale, der betyder, at pædagogerne nu er parate til skolereformen. Fra næste sommer skal pædagogerne til at spille en langt større rolle i skolerne, end de gør i dag. Derfor er det vigtigt, at deres arbejdstidsregler ikke står i vejen for mulighederne for at arbejde i skolen i fremtiden. Aftalen er et skridt på vejen mod flere pædagoger i skolen. Nu skal vi ud og overbevise de enkelte kommuner og skoler om, at pædagogerne skaber værdi for børns trivsel og læring i skolen,« siger han.



Kommunal glæde Også i KL vækker skolepædagogernes solide opbakning til nye reformvenlige arbejdstidsregler glæde. Ikke mindst set i lyset af den lockout, som KL kastede lærerne ud i foråret for at gennemføre ændringer af lærernes arbejdstidsregler. »På lærerområdet blev det jo meget kontroversielt det her med at ændre arbejdstidsreglerne, så jeg er lettet over, at det for pædagogernes vedkommende har været muligt at blive enige om de nye regler, og at afstemningen har fået så markant et udfald,« siger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler. Han har forhandlet med BUPL om den nye aftale, som han kalder en ’god ramme for pædagogernes arbejde i folkeskolen’.

»Vi har brug for pædagoger, hvis vi skal indfri det fulde potentiale med folkeskolereformen. Pædagoger har en meget vigtig opgave i skolen – ikke mindst i forhold til børns trivsel,« siger han.



Klar beskrivelse. Arbejdstidsaftalen, som træder i kraft sammen med skolereformen i august 2014, betyder, at det er slut med centralt fastlagt forberedelsestid og tid til øvrige opgaver for pædagogerne i skolen.

Til gengæld får de en klar beskrivelse af deres arbejde i skolen og et beskedent tillæg. Det lokale MED-udvalg skal fremover fastlægge retningslinjer for tilrettelæggelsen af arbejds-, personale- og samarbejdsforhold og drøfte de overordnede rammer og principper for arbejdstilrettelæggelsen på skolen.

På BUPL’s Facebook-side har skolepædagoger ytret, at de med de nye regler er bange for helt at miste tid til forberedelse. Det mener Michael Ziegler ikke, de skal frygte. »Ingen har interesse i, at lærere eller pædagoger går ind til børn, som de ikke er forberedte på at være sammen med. Der har de ansatte og lederne en fælles interesse i, at lederen sikrer de rigtige ressourcer til det,« siger han.



FAKTA om afstemningen

Så mange kunne stemme: 13.068

Så mange stemte (gyldige): 5.844

Stemmeprocenten var: 45 %

Ugyldige, blanke: 31



Vivi Wøldike, pædagog i Byskolens SFO i Hillerød.

Jeg glæder mig over resultatet

Hvad siger du til resultatet af urafstemningen?

»Jeg glæder mig over, at det blev et ja. Det stemte jeg selv, og jeg synes ikke, at vi har haft andre muligheder end at sige ja. Med den nye folkeskolereform foran os og i lyset af det, som lærerne var igennem, kunne vi skolepædagoger ikke forvente andet, end at vi også skulle have en ny arbejdstidsaftale. Så er det bedre at gå ind og forhandle en aftale, sådan som den er blevet, og være glad for den, fremfor måske at blive lockoutet eller pålagt noget, der er endnu dårligere. Og jeg tænker faktisk, at resultatet er okay.«

Hvilke konsekvenser får de nye regler i din kommune og for dit arbejde?

»I Hillerød kalder vi folkeskolereformen for læringsreformen, og det bliver op til den enkelte skole at sætte rammen for, hvor mange timer den enkelte pædagog skal være på skolen, og hvilke opgaver han eller hun skal løse. Så langt er vi slet ikke endnu, men med de nye arbejdstidsregler ser jeg gode muligheder for, at pædagoger kan spille en vigtig rolle i skolen. Jeg har en overenskomst på 1.924 timer årligt, og så kan jeg aftale, hvad jeg skal bruge dem til – om det så er forberedelse, evaluering eller indkøb. Jeg glæder mig til at være med til at bygge en ny folkeskole op fra bunden.«



Anne Bendorff Geertsen, pædagog på Skolefritidshjemmet Guldminen og Eggeslevmagleskole i Skælskør, Slagelse Kommune.

Jeg stemte modvilligt ja

Hvad siger du til resultatet af urafstemningen?

»Jeg har stemt ja med hænderne bundet på ryggen, for hvis jeg havde kunnet se et formål med det, havde jeg stemt nej. Jeg synes, at der ikke har været et reelt alternativ, for havde vi sagt nej nu, havde vi ikke andet at gå til overenskomstforhandlingerne med i 2015 end det, der foreligger nu. Jeg stemte ja, fordi BUPL jo har sagt til os, at om vi besluttede det nu eller senere, så ville det ikke blive meget anderledes. Resultatet er på ingen måde godt, men forholdene taget i betragtning kunne man sikkert ikke have gjort det bedre.«

Hvilke konsekvenser får de nye regler i din kommune og for dit arbejde?

»Vi ved ingenting, men man kan frygte, at pædagoger i den samme kommune kan ende med vilkårlige og vidt forskellige arbejdsvilkår. Det virker underligt, når vi nu er ansat på samme overenskomst. Når SFO’ernes åbningstid bliver reduceret, og vores forberedelsestid samt omregningen på 1,3 for de timer, vi arbejder i skolen, forsvinder, skal vi skal have mange flere timer i skolen for at kunne opretholde vores ansættelsesgrad. Og jeg kan da godt være usikker på, om det kommer til at ske.«



HVAD SKETE HVORNÅR?

22. februar

BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) bliver enige om en ny overenskomst for pædagogerne. Parterne bliver også enige om at indlede forhandlinger om skolepædagogernes arbejdstidsaftale, når indholdet af den skolereform, der dengang var i støbeskeen, er på plads.

1. april

67.000 lærere, heraf 50.000 folkeskole­lærere, bliver lockoutet, fordi Danmarks Lærerforening ikke vil give efter over for overenskomstkravet fra KL om at opgive den centralt fastsatte forberedelsestid til lærerne.

26. april

Et lovindgreb fra Folketinget stopper lockouten af lærerne. Og arbejdsgiverne får det stort set, som de vil have det: Lærerne mister deres centralt fastsatte forberedelsestid.

7. juni

Undervisningsminister Christine Antorini kan endelig præsentere en aftale om en folkeskolereform. Dermed er vejen banet for, at BUPL og KL kan tage hul på forhandlingerne om skolepædago­gernes arbejdstids­aftale.

5. november

BUPL og KL bliver enige om en ny arbejdstidsaftale for skolepædagoger. Der er ikke nogen centralt fastsat forberedelsestid i den nye aftale. Til gengæld er der en klar beskrivelse af pædagogernes arbejde i skolen – og et beskedent tillæg. Den nye aftale bliver sendt til urafstemning.

12. december

Urafstemningsresultatet offentliggøres. Pædagogerne har stemt ja til aftalen.