Skolepædagog efterlyser ligeværdighed. Vi kæmper for vores berettigelse

»Det kan føles sådan lidt andenrangs«.

Sådan beskriver pædagog og tillidsrepræsentant Henrik Brandt Rasmussen, Rosengårdskolens SFO-A i Odense, oplevelsen af at være med i den nye reformerede folkeskole.

Han ser ellers masser af spændende muligheder for, hvordan pædagoger kan bidrage i skolen.

»Vi laver mange gode ting med børnene, men vi kæmper stadig for vores berettigelse,« siger han.

Rosengårdskolen tyvstartede reformen allerede sidste år, da man indførte en skoledag fra kl. 8-14 for 0.-3. klasserne og øgede pædagogernes timetal i skolen. Det nye i år er, at Henrik Brandt Rasmussens 16 timer i skolen også ligger i 4.-6. klasse. Det var svært i starten.

»Mens lærerne så fordele ved at have en pædagog med i de yngste klasser til at holdopdele og skabe ro, så var det sværere at se, hvad de skulle bruge os til i 6. klasse. Men også her sidder der børn, som har problemer derhjemme, har lavt selvværd, er ensomme eller finder gruppe­arbejdet grænseoverskridende,« siger Henrik Brandt Rasmussen.

I hverdagen oplever han et godt samarbejde med lærerne, men han efterlyser, at ledelsen gør mere for, at pædagogerne får en ligeværdig rolle i skolen og større indflydelse på deres egne arbejdsopgaver og arbejdstid.

»For eksempel har man ikke fra start tænkt pædagogernes personlige og faglige kompetencer ind, da man på skolens kontor skulle lave skema. Man gjorde, som man plejer, og så fik SFO-lederen en mængde overskydende timer, han bare skulle plotte os ind på. Men hvis pædagogerne skal opleve sig selv som en del af organisationen, så må man også tænke pædagogerne ind i helheden,« siger Henrik Brandt Rasmussen.

Rosengårdsskolen har lige gennemført en trivselsmåling, og det overrasker ikke, at resultatet er alarmerende dårligt.

»Jeg hører mange frustrationer,« siger Henrik Brandt Rasmussen.