Skidetrængende børn skræmmer kunderne væk

Forestil dig, at der står på nettet, at børnene i din institution ofte har ondt i maven og ikke udvikler sig sprogligt i samme tempo som børnene i naboinstitutionen. Og forestil dig, at det står der, selvom børnene faktisk trives, og I arbejder hårdt med sprogstimuleringen.

Det er der reel risiko for, når kommunerne senest fra 2012 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i hver eneste daginstitution. Det mener pædagoger og ledere i fem ud af syv daginstitutioner, som har afprøvet syv nye redskaber til at evaluere og indsamle kvalitetsoplysninger.

Oplysningerne tegner ikke et reelt billede af institutionerne og kan give et forkert grundlag, når politikere skal lukke en institution, eller forældre skal vælge vuggestue til deres pode, vurderer de.

"Materialet kan ikke bruges til sammenligning. Det viser et øjebliksbillede, som kan bruges til udvikling. Det er langtfra objektivt, og derfor er det ikke egnet til at offentliggøre. Det er ikke seriøst at træffe beslutninger ud fra det materiale. Det bør være et internt redskab i børnehaven," siger Jette Christensen.

Hun er leder af Børnehaven Kokholm i Viborg, der har afprøvet værktøjet 'Farvel til dagtilbud og goddag til skolen'. Det er et af syv evalueringsredskaber, som sidste år blev afprøvet af institutioner i 26 kommuner.

Kravet om at offentliggøre kvalitetsoplysningerne udspringer af kvalitetsreformen, der blev vedtaget i 2007. Regeringen og Kommurnes Landsforening (KL) besluttede efterfølgende at udvikle en række redskaber, som kommunerne kan benytte sig af.

Der er dog ikke krav om, at kommunerne bruger netop en af de syv metoder. Men kravet om offentliggørelse af kvalitetsoplysninger ligger til gengæld fast.



Naturlige mavesmerter. I et dokument på KL's hjemmeside står der om formålet med arbejdet: 'Redskaberne understøtter det enkelte dagtilbud i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten og skal samtidig bidrage til, at politikere og borgere kan få oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbuddene'.

De oplysninger er ikke helt reelle, mener pædagogerne i Institution Kilden i Glostrup, som har afprøvet evalueringsværktøjet Børnemiljøtermometer.

Pædagogerne stiller børnene en række spørgsmål og indtaster svarene på en hjemmeside, hvorefter computeren genererer søjlediagrammer ud fra børnenes svar. Et spørgsmål lyder: 'Har du nogle gange ondt i maven, når du er i børnehaven?'

"Det var der flere børn, som havde. Jeg fik det helt dårligt over det, men spurgte så, hvornår de havde ondt i maven? Det viste sig, at det var, lige inden de skulle på toilettet. De svarede bare på spørgsmålet, men man kan ikke se forklaringen på søjlerne. Der er ikke mulighed for at supplere søjlerne med den slags oplysninger, så man vil tænke, at en række børn har ondt i maven, når de er her, hvilket er tegn på mistrivsel. Hvis man kun har søjlerne og ikke børnenes kommentarer, kan man ikke bruge det over for politikere og offentligheden," siger pædagog Janni Brenholdt.

I Skagen ser institutionsleder John Høst også en fare ved at bruge evalueringen som karakterbog i forhold til de enkelte institutioner.

"Det vil være en katastrofe. Man kan se, at én institution har lav score, mens to andre har høj score. I en tid med faldende børnetal vil det kunne bruges på en negativ måde. De vil måske lukke institutionen med den laveste score. Det er uheldigt, fordi resultatet ikke siger meget om den pædagogiske kvalitet," siger han om redskabet Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer.

Det betyder dog ikke, at materialet ikke kan bruges som dokumentation over for politikere og forvaltning. Hvis de ser det i det rette lys, er det nye materiale en fordel, mener lederen.

"Jeg har meget svært ved at dokumentere over for politikere, at det ikke nytter noget, at de sparer. Pædagoger finder løsninger, så det går mindst muligt ud over børnene. Med det her materiale vil man kunne se, hvis noget halter, og man kan også få en idé om, hvilke områder man skal fokusere på og bevilge penge til," siger han.



Gode interne redskaber. Samlet set er pædagoger og ledere i fem af de syv institutioner skeptiske over for at offentliggøre kvalitetsoplysninger, primært fordi de ikke siger noget reelt om kvaliteten.

To institutioner og værktøjer skilte sig ud ved, at de ifølge pædagogerne giver et godt billede af kvaliteten, og at det har en værdi, at politikere og forældre ser dem.

Det gælder blandt andre pædagogerne i Verdenshuset i Odense, der har arbejdet med læringshistorier og metafortællinger om børns sproglige udvikling. Netop dette redskab skiller sig ud ved ikke at blive offentliggjort med grafer og søjler, men som ren tekst.

"Læringshistorierne er interne redskaber, men metafortællingerne kan sagtens offentliggøres. Det er der ingen fare ved, og det er relevant, fordi det kan sige noget om institutionernes kvalitet. Der er heller ikke stor fare for misforståelser," siger pædagogisk leder Inge A. Lock, som vurderer, at redskabet er velegnet til faglig udvikling.

"Vi er mere fokuserede og lytter mere efter, hvor langt børnene er nået i deres sproglige udvikling. Vi har for eksempel fokuseret på datidsendelser. Så har vi lyttet meget efter det i en periode. Når vi fokuserer på det samme i personalegruppen, giver det en større fælles faglighed," siger hun.



øjenåbner. Dermed er Inge A. Lock på linje med kollegerne i seks ud af syv institutioner, der vurderer, at værktøjerne er gode interne redskaber, som har givet anledning til refleksioner og nogle steder også ændringer i den pædagogiske praksis.

De fleste steder har pædagogerne peget på, at de har fået øje på, at noget halter eller fået dokumenteret, at deres arbejde virker.

Det gælder børnehaven Blæksprutten i Trige ved Aarhus, der har gennemført sprogvurderinger af børn.

"Vi så børn, der faldt mere igennem, end vi havde regnet med, og vi kan se, hvor de har problemer. Vi har fået noget at vide, som vi ikke vidste i forvejen. Samtidig kan vi se, hvor vi skal sætte ind rent sprogligt. Vi har også oplevet, at nogle overraskede positivt. Eksempelvis har vi en treårig, som viste sig at overgå mange af de femårige rent sprogligt. Det vidste vi ikke, inden vi testede hende," siger pædagogisk leder Susanne Møller, der dog som de fleste kolleger er skeptisk over for at offentliggøre resultaterne.

Også pædagogerne fra Institution Kilden i Glostrup fik brugbare oplysninger ved at bruge redskabet Børnemiljøtermometer til at måle kvaliteten.

"Vi fik et her og nu-billede af, hvad børnene mener. Flere har svaret, at de ikke havde så meget medbestemmelse. Vi syntes, at de havde rigtig meget medbestemmelse. Vi har lyttet til dem og kigget på, om de overhovedet har medbestemmelse, hvad kan de være med til at bestemme, og hvad de gerne vil bestemme. Det kræver en dialog bagefter. Det gav os noget at tænke over," siger Janni Brenholdt.