Skammekrog eller hjælpende hånd

Umiddelbart ligner det store rum i Birkegården SFO alle andre institutioners til forveksling. Her er bordtennis, banancykler og billard. Alligevel slår leder Per Bollerslev ud med armene og siger: "Ja, det her er så matematiklokalet."

På Birkegården er den faglige støtte af de bogligt svage elever nemlig en fast del af hverdagen, som prioriteres højt.

Kort efter er lille Mattias fanget ind af det grønne klæde og udpeges til at være pointtæller i Skomagerbillard. Han kæmper med at tælle ned fra 50, mens han diskuterer med Per Bollerslev: Er det smart at skyde i en ligesidet trekant, når der skal væltes kegler?

"Vores formål er at være med til at udvikle børn, som de andre gider lege med. Og ingen gider spille billard med én, der ikke kan finde ud af pointene. Den faglige kunnen er jo vigtig for kammeratskabet."

Birkegården anser lektiehjælp for at være forældrenes ansvar. Det er et ansvar, som de burde kunne leve op til: SFO'en ligger i et parcelhuskvarter uden de store sociale problemer og ud af institutionens 63 børn, har kun to børn en anden etnisk baggrund.

"Men nogle forældre har en stresset hverdag, hvor der ikke er det store overskud, og så bliver lektier en forbandet pligt i stedet for at være en positiv oplevelse for barnet. Desuden bliver folk jo også skilt i Hillerød," siger Per Bollerslev.

Der er ingen lektiekrog på Birkegården, men personalets fokus på det faglige er kendt blandt forældrene. Nogle spørger direkte, om ikke institutionen vil støtte deres barn med indlæringen. Men for det meste tager personalet selv bestik af, hvilke børn der har brug for en faglig opgradering.

"Vi ved godt, hvem der ikke kan finde ud af at skrive på tavlen, at de går hjem klokken tre. Derefter handler det om at tage udgangspunkt i det, som børnene allerede laver. Hvis vi skal på koloni, er det jo oplagt at hive Sofie, der har det svært med bogstaverne, til side. Så får hun ansvaret for indkøbssedlen: Nå, Sofie, hvad skal vi have at spise på kolonien? Skriv en seddel over det, du helst vil have. Så må vi jo i fællesskab se at få stavet til spaghetti."

Souschef Marianne Bollerslev mener, at det kræver, at man lige overvejer en ekstra gang, hvem man sætter til en opgave. Som da der skulle laves skilte til sommerfesten.

"Det bliver da helt sikkert gjort både pænere og hurtigere, hvis jeg beder nogle af de flinke piger om det. Men Christoffer, der har svært ved både at stave og regne, kæmpede sig igennem 3 SKUD FOR EN TIER, og hvad der ellers skulle stå på skiltene. Det så ud af helvede til. Men han blev så høj på det, at han insisterede på at stå i bod til festen. Han fik en bagstopper på, så boden ikke gik ned med et kæmpeunderskud."



Succesoplevelse. Regeringen mener, at lektiehjælp skal være en obligatorisk del af alle SFO'ers hverdag. Det, mener Per Bollerslev, er en skidt ide.

"Jeg har sjældent set, at børn oplever en sejr, når man tvinger dem til noget. Og netop succesoplevelsen er vigtig, når vi taler lektielæsning. Det skal man hverken tvinge børn eller ansatte til."

Birgit Elgaard, formand for BUPL, glæder sig over, at mange SFO'er har valgt at støtte de bogligt svage elever. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, om lektiehjælp skal være en pligt.

"Jeg ser meget nødigt, at vi reducerer børns fritid og lader skolearbejdet fortsætte ind i SFO-tiden. Det er vores erfaring, at især såkaldt bogligt svage børn har godt af at være sammen med andre børn om noget, der handler om andet end skolearbejde. Hvis vi kan give disse børn en oplevelse af, at der er noget, de er gode til, så kan det være med til at give dem psykisk overskud til at tackle skolens udfordringer," siger Birgit Elgaard.

Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, er lodret uenig. Han har sagt ja til at være med i Skolestartsudvalget og kan dermed blive et vigtigt lod i skålen, når det gælder ændringerne i SFO'ens hverdag.

"Det er noget pjat at anskue lektiehjælp som tvang. Det bør være de voksnes opgave at vende det til noget positivt: Se nu her, nu hjælper jeg dig med lektierne, så du slipper for at bakse med det alene. Det kan da kun være positivt for barnet."

Egelund henviser til PISA-undersøgelsen for København. Den viser, at lektiehjælp gør et positivt udslag. På skoler med lektiehjælp klarer eleverne sig bedre end forventet. Undersøgelsen viser også, at det især er elever med en svag social baggrund og elever med anden etnisk herkomst, der benytter sig af tilbuddet.

"Deres forældre har ikke en jordisk chance for at hjælpe med lektielæsningen. Og det er da langt bedre, at professionelle giver en hånd med, end at det slet ikke bliver gjort. Så kan børnene bruge tiden med deres forældre meget mere fornuftigt, når de kommer hjem: Nemlig på at lege og i det hele taget være sammen om noget rart."



Anderledes og udenfor. Umiddelbart lyder det besnærende, og mange kommuner føler sig også tiltrukket af ideen, fortæller professor i barndomsforskning, Jan Kampmann, RUC. Han har lige været på rundtur i landet og har mødt mange pædagogiske konsulenter, der bliver pustet i nakken af de lokale politikere og bureaukrater, som vil have lektiehjælp i SFO'erne.

"Niels Egelund og hans sympatisører tænker rationelt og kun på det faglige, men sådan tænker børn ikke. Et barn, der er udelukket socialt, har svært ved at koncentrere sig fagligt. Det sociale og det faglige hænger langt snævrere sammen, end Egelund giver udtryk for."

Jan Kampmanns pointe er, at socialt udsatte børn og børn af anden etnisk herkomst allerede er blevet skilt ud fra klassekammeraterne, når de ankommer til SFO'en om eftermiddagen. I skoletiden får de nemlig særundervisning i et andet lokale, de skal tale med læreren i frikvarteret og en tur til talepædagogen. Det giver børnene en følelse af at være anderledes og udenfor.

"Hvis børnene så oven i købet skal hives til side, når de ankommer til SFO'en og lave lektier i et separat rum, ekskluderer man de skrøbelige børn yderligere. Det kan godt være, at pædagogerne er gode til at lave indlæringen sjov, for nu er det jo pædagoger, der tager over. Men det ændrer ikke ved, at de socialt skrøbelige børn sidder med lektierne, mens kammeraterne leger udenfor. Det er ikke befordrende for indlæringen. Desuden er det en systematisk ophævelse af børns ret til at slippe fri fra skolen."



Smågenialt. Jan Kampmann erkender, at der er brug for nye løsninger, når det gælder afstivningen af de bogligt svage elever. Men hvilke?

"Umiddelbart lyder det lidt små genialt, sådan som Birkegården løser problemet. De trækker netop ikke de svage elever til side i et lille rum, hvor der skal laves lektier i et skematiseret tidsforløb. Birkegården har begge sider med og tager afsæt i det sociale fællesskab. Her løser børnene de opgaver, der nu engang skal løses. Det er utroligt flot tænkt, og på sigt tror jeg, det vil føre langt bedre resultater med sig. Fagligt og socialt."



Handleplaner

Regeringen er lige på trapperne med et Skolestartsudvalg. Udvalget får blandt andet til opgave at komme med et bud på, hvilke aktiviteter der bør være i SFO'erne. Regeringen har meldt ud, at SFO'ernes handleplaner bør indeholde lektiehjælp til bogligt svage elever samt idræt.