Skadet for livet af voldsomt barn

Arbejdet med børn, der har brug for specialhjælp, kan give give skader for livet. Det har en 56-årig pædagog fra jylland måtte sande. Hun har i et halvt år været støttepædagog for en seksårig dreng, som havde en meget voldsom adfærd. Pædagogen blev bidt, sparket og spyttet på og måtte hver eneste dag i et halvt år tackle det krævende barn alene uden kollegernes bistand.

Kombinationen af at skulle være støttepædagog for et ualmindeligt voldsomt barn uden at få kollegial sparring blev fatal for pæda­gogen. Hun bukkede under for det psykiske pres, som hun blev udsat for dagligt, og har som en af de første pædagoger fået anerkendt en arbejdsskade på grund af det stærkt belastende arbejde med et mindre barn i en almindelig daginstituion.

"Sagen er usædvanlig, fordi arbejds­skadestyrelsen har anerkendt, at arbejdet med små børn kan udgøre en fare. Det har vi ikke set tidligere inden for normalområdet," siger sagsbehandler i BUPL Annemarie Lennertz, som har kørt sagen for pædagogen.

Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt, at pædagogen har fået varigt mén af sit arbejde, og at hun har tabt mere end halvdelen af sin erhvervsevne. Den samlede erstatning til kvinden er på knap 800.000 kroner.



Velestimerede pædagoger går ned. Den 56-årige pædagog har været stærkt påvirket af sagen, og hun ønsker ikke at rippe op i den igen. Derfor vil hun gerne være anonym, men redaktionen kender hendes identitet og har læst alle sagsakterne.

Af dem fremgår det, at problemerne opstod umiddelbart, efter at hun var begyndt sit nye arbejde i efteråret 2006. Hun mødte en dreng, som hun havde fået til opgave at hjælpe, men som var voldelig over for hende, og som hun havde svært ved at tackle. Fysisk blev hun udsat for bid, nap og spark fra drengen, som også angreb hende verbalt og kunne finde på at råbe ukvemsord som 'pik' eller 'møgkælling' efter hende. Det kunne ske op til 10 gange dagligt.

Umiddelbart kan det måske virke mærkværdigt, at en faglært pædagog ikke er i stand til at tackle et aggressivt seksårigt barn. Men det er meget voldsomt at blive udsat for både fysisk og psykisk vold, fastslår den ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Lilli Kirkeskov.

"Selv velestimerede pædagoger har svært ved at klare sådanne situatoner. Det er en meget voldsom påvirkning, og derfor ser vi også, at pædagogerne går ned med stress, når de bliver udsat for sådanne arbejdsforhold," siger Lilli Kirkeskov.

Sagsbehandler i BUPL Annemarie Lennertz har fulgt sagen med den 56-årige pædagog tæt. Hun oplyser, at flere og flere pædagoger slås med lignende problemer, og at mange bebrejder sig selv, at de ikke er i stand til at klare opgaven.

"Vi har kendt til disse sager i nogle år, og der er tale om et alvorligt problem. Pædagogerne kan se, at børnene ikke får den rigtige hjælp. Men de kan ikke give barnet hjælpen under de givne rammer, og så føler de sig ramt på deres faglighed. Det er meget udmattende. Hverken pædagoger eller børn får den hjælp, de har brug for," siger hun.



Blev lovet supervision. Pædagogen fra Jylland blev ikke alene udsat for bid, spark og verbale angreb. Hun stod også fuldstændig alene med opgaven. Kollegerne i børnehaven ville intet have med drengen at gøre, og hvis ikke den seksårige dreng var blevet hentet, når pædagogen havde fri, måtte hun blive ekstra, fordi de andre pædagoger afviste at tage over. På den måde vidste pædagogen heller aldrig, hvornår hun havde fri.

Da hun blev ansat, var hun blevet lovet supervision, men den blev aldrig iværksat. Hun var helt alene om at håndtere de vanskelige situationer med drengen, og det er uhørt, mener ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg Pia Ryom.

"Det er afgørende, at pædagogerne har mulighed for supervision og debriefing, når de arbejder med specialbørn. Hvis de går alene med problemerne, risikerer vi, at de oparbejder uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier som for eksempel uvilje mod barnet. Det strider imod deres uddannelse og den opgave, de er blevet stillet overfor, og det rammer dem derfor på deres faglighed," siger Pia Ryom.

I den konkrete sag fra Jylland led alle parter under, at der ikke var den rigtige hjælp. Den seksårige dreng fik ikke den hjælp, han havde brug for. Og det gav både de ansatte og de andre børn i institutionen store problemer. En dag i slutningen af marts 2007, et halvt år efter at pædagogen var begyndt sit job som støttepædagog, gik det helt galt.



Leder gik forbi uden at hjælpe. Pædagogen var på legepladsen sammen med drengen. Han befandt sig inde i et legehus og begyndte at slå på nogle af de andre børn, som var bange for ham. Da pædagogen ville hente ham ud, begyndte han også at slå, sparke og kradse hende. Flere kolleger så, hvordan pædagogen blev slået, men ingen kom for at hjælpe. Heller ikke lederen. Da det endelig lykkedes pædagogen at få drengen ud fra legehuset, løb han blot over i et andet legehus for at gemme sig.

Episoden fik pædagogen til at bryde fuldstændig sammen. Hun græd og måtte gå indenfor, men heller ikke her fik hun hjælp fra sine kolleger. Næste morgen hentede hun sine ejendele i institutionen og meldte sig syg. Hun har ikke siden kunnet genoptage sit arbejde.

Arbejdet som støttepædagog for den følelsesmæssigt skadede dreng gav den 56-årige pædagog angst og søvnproblemer. Hun fik også svært ved at koncentrere sig og huske og var udtalt træt. Det er alt sammen typiske reaktioner, oplyser psykolog Pia Ryom.

"Pædagoger, som har svære arbejdsforhold på grund af arbejdet med specialbørn, kan blive depressive eller få angst. Mange føler sig også udbrændte. Når det er nået så vidt, er der ofte ikke så meget andet at gøre end at skifte branche," siger Pia Ryom.

Nu er der sat punktum i sagen for støttepædagogens vedkommende.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i år, at hun er blevet skadet af sit arbejde med den seksårige dreng, og at hun har fået en såkaldt uspecifik belastningsreaktion.



Erstatningens størrelse

Arbejdsstyrelsen har afgjordt, at pædagogens tab af erhvervsevne er 65 procent. Det har givet en her og nu erstatning på 671.000 kroner. Derudover får pædagogen en erstatning for varigt mén. Méngraden er fastsat til 15 procent, og det giver en erstatning på 100.000 kroner.