SFI undersøgelse: Høj kvalitet giver bonus

For mange børn pr. voksen, for lidt plads og pressede og stressede pædagoger er noget af det, pædagoger selv peger på som dårligt for børn. Nu viser en netop offentliggjort forskningsoversigt fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at de har ret.

Forskerne Mogens Nygaard Christoffersen og Alva Albæk Nielsen påviser ved at samle de seneste cirka 40 års forskning i rapporten 'Børnehavens betydning for børns udvikling', at netop antallet af børn pr. voksen, antallet af kvadratmetre pr. barn, pædagogernes efter- og videreuddannelse samt muligheder for forberedelse og evaluering er nogle af de elementer, som viser, om en børnehave er af høj kvalitet eller ej.

"Børnenes IQ og indlæringsevner øges, deres trivsel forbedres, deres stressniveau falder, og deres sundhed er bedre, hvis de går i en børnehave af høj kvalitet. Og lange forløbsundersøgelser, der følger deltagerne, til de er 40 år, viser, at der er en klar samfundsmæssig gevinst ved at tilbyde børnehaver af høj kvalitet. Børn, der har gået i sådan en institution, får bedre uddannelse og bedre job, de ryger ikke så ofte ud i misbrug og kriminalitet, og de får et bedre liv, der giver dem mulighed for at tilbyde deres børn et bedre liv," siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Selvom de fleste af undersøgelserne i oversigten er udenlandske, og deres resultater ikke altid kan overføres direkte til danske forhold, er det ved hjælp af denne oversigt for første gang muligt at dokumentere, hvilke parametre man kan justere på, hvis man vil tilbyde danske børn børnehaver af høj kvalitet. Mogens Nygaard Christoffersens konklusion er klokkeklar: Jo bedre kvalitet, des bedre udvikler børn sig på alle områder.

"Og det gælder sådan set på alle de parametre, som vi har sammenholdt. Der er ikke ét punkt, hvor det bliver ligegyldigt. Jo bedre normeringer, des bedre trives og udvikler børnene sig. Jo mere plads, der er pr. barn, des bedre er deres sundhed, og jo bedre uddannet personale, des bedre bliver det pædagogiske miljø og dermed børnenes udbytte. Det er en kontinuerlig skala, og det kan man overføre til danske forhold," fastslår han.



Smertegrænsen på otte. Pædagogernes lydhørhed over for børnenes ytringer og velbefindende er et mere vanskeligt målbart parameter, der også kendetegner en kvalitetsbørnehave. Men Mogens Nygaard Christoffersen mener, at forudsætningen for, at pædagogerne kan have den lydhørhed, er, at de strukturelle forhold er i orden.

"Man kan gøre det meget vanskeligt for personalet, hvis normeringer og pladsforhold ikke er i orden. Så vil de føre en pædagogik, som kan klares inden for forholdene, men som måske ikke er den bedste for børns udvikling. I en af undersøgelserne kan man for eksempel se, at en mere kommandopræget pædagogik på længere sigt giver flere børn, som bliver kriminelle senere sammenlignet med de børn, som bliver udsat for en mere kreativ form for pædagogik. Det er overraskende, at de to pædagogiske skoler kan have så forskellig og stor betydning, at man kan se det direkte rent statistisk," siger han.

Alle undersøgelserne viser, at det er vigtigt, at pædagogerne har mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns udvikling, påpeger den anden forsker bag rapporten, Alva Albæk Nielsen.

"Hvis der er for mange børn pr. voksen, er det sværere for pædagogerne at tage højde for de initiativer, det enkelte barn kommer med. Så bliver det mere et spørgsmål om at skabe ro og orden," siger hun.

Nogle undersøgelser viser, at smertegrænsen ligger på højst otte børn pr. voksen. Er antallet højere, vil det have en direkte skadelig virkning på børnene. En svensk undersøgelse viser, at ved at forøge antallet af børn pr. voksen fra tre til fem, stiger stressniveauet væsentligt både hos børn og voksne. Samtidig stiger sygefraværet blandt de voksne.

"Antallet af børn pr. voksen betyder noget i sig selv. Hvis nogle politikere siger, at kvaliteten ikke handler om antallet af voksne, ville jeg gerne vide, hvilke undersøgelser de henviser til, for dem har vi ikke fundet," siger Mogens Nygaard Christoffersen

Normeringerne betyder også noget for, hvor stort overskud pædagogerne har til at lytte til det enkelte barn.

"De gamle undersøgelser af højkvalitetsbørnehaver viser, at forsøgene understøttede børneinitierede aktiviteter og lagde vægt på samtalen mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Tiden til den slags afhænger jo i høj grad af, at der ikke er for mange børn pr. voksen," siger han.



Syge af børnehaven. God plads er endnu et kendetegn ved en højkvalitetsbørnehave. En nyere dansk undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem antallet af børn pr. kvadratmeter og støjniveauet, og at støjniveauet er en stressfaktor, der kan betyde dårligere kvalitet.

"Andre undersøgelser viser, at sygefraværet falder markant, hvis man øger pladsen pr. barn. Der er et fald i sygefraværet på 11 procent for hver ekstra kvadratmeter, der er pr. barn i et grupperum. Så det har stor betydning, især fordi det at være syg kan have konsekvenser for børns udvikling og trivsel. Dertil kommer så de samfundsmæssige konsekvenser af, at forældrene skal være væk fra arbejdet, når deres barn er sygt," siger Alva Albæk Nielsen.

Det overrasker de to forskere, at højkvalitetsbørnehaver også har helbredsmæssige konsekvenser på lang sigt.

"Det er et markant fund, at man kan aflæse det direkte på helbredet på længere sigt," siger Mogens Nygaard Christoffersen.

"Man er måske tilbøjelig til at se de kortere konsekvenser af for dårlige institutioner, så som manglende skoleparathed. Men man glemmer, at det får betydning for hele ens videre liv, hvis man starter på dårligt grundlag. Og så peger det flere generationer frem, fordi forældrenes uddannelsesniveau, jobsituation, boligforhold og helbred har stor indvirkning på deres børn," siger Alva Albæk Nielsen.



Dygtige pædagoger, dygtige børn. Pædagogernes uddannelsesniveau og mulighed for til stadighed at kunne videreuddanne sig er endnu et parameter, som kendetegner en højkvalitetsbørnehave. Undersøgelser viser, at har personalet en god grunduddannelse og mulighed for konstant at dygtiggøre sig, kan de sørge for et bedre pædagogisk miljø til gavn for børnene.

Det gælder, ifølge Mogens Nygaard Christoffersen, ikke mindst for pædagogernes mulighed for at støtte børn med særlige behov.

Han henviser til en helt ny undersøgelse af Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der i det såkaldte HPA-projekt har påvist, at en målrettet pædagogisk indsats har en gavnlig effekt, ikke kun på børn med særlige behov, men også på alle de andre børn i børnehaven.

"Hvis barnet selv får mulighed for at eksperimentere, lærer det mest. De børnehaver, hvor pædagogerne er godt uddannet og har mulighed for at lære nyt, udvikler børnene bedst, både kognitivt, følelsesmæssigt og socialt," siger han.

I forskningsoversigten er der også fokuseret på de samfundsøkonomiske konsekvenser af børnehaver med høj kvalitet. Og der er virkelig gevinster at hente ved at satse på gode daginstitutioner, fordi de har positive langsigtede konsekvenser for de børn, der vokser op i sådanne børnehaver. Pengene er givet godt ud, fordi risikoen for at tabe folk på gulvet er mindre, mener Alva Albæk Nielsen.

"I stedet for at lægge samfundet til last bliver de gode borgere med gode uddannelser og velbetalte job, så de kan betale skat. Set med økonomøjne er det samfundsmæssige afkast rigtig godt, så i stedet for at se gode børnehaver som en udgift, skal man se det som en investering. Når man så tænker på, at det næsten er hele generationer, der går i børnehave, må man sige, at det betyder ret meget for samfundet, at der investeres i gode børnehaver. For det er ikke nok, at børnene går i børnehave. Børnehaverne skal være af høj kvalitet, hvis man vil se, at investeringen giver bonus," siger Alva Albæk Nielsen.