Sexet tøj - Blusen ned over maven

Hormonerne er ved at ændre kroppene, livet som ung teenager venter lige om hjørnet. Flere af dem har allerede taget hul på fremtiden på haldiskoteket i Espergærde. En fremtid med udfordrende tøj, med interessante og interesserede drenge. Og med forældre, lærere, pædagoger, ja, vel nærmest et helt samfund, der ser forundrede og magtesløse til, mens pigerne som det mest naturlige i verden klæder sig som prostituerede og danser som strippere.

Men i dag ser pigerne nu meget tækkelige og almindelige ud, her i festsalen på Skolen ved Gurrevej i Helsingør, hvor pigerne i de tre 6. klasser på skolen har fået lov til at hive et par timer ud af skoleskemaet for at høre Chanette Nielsen, 31 år, og Laura Nielsen, 30 år, holde et oplæg om "Signaler, kropssprog og adfærd", som titlen lyder. De er begge pædagoger og arbejder på "Vilde hjerter", som er et socialpædagogisk pigeprojekt i Helsingør Kommune. "Vilde hjerter" er rettet mod udadreagerende piger, men samtidig har Chanette Nielsen og Laura Nielsen en forpligtelse til at lave forebyggende arbejde i hele kommunen, og der har "Signaler, kropssprog og adfærd" vist sig at være et godt redskab.



Piger værst. "Hvor mange herinde har prøvet at kalde en anden pige "luder"," spørger Laura Nielsen ud over de godt 30 piger i 12-13-års-alderen. Det har næsten alle sammen. Og næsten alle sammen har også prøvet at blive kaldt luder.

"Godt. En luder er en, der boller for penge. Hvor mange herinde har prøvet det," spørger Laura.

Det er der ingen, der har.

Pigerne bliver bedt om at nævne nogle skældsord for piger. Ord som kælling, so, ho, bitch bliver nævnt. Da de så skal finde på skældsord for drenge, slipper fantasien op allerede efter bøsse, trækkerdreng og stodder.

"I kan mange flere nedsættende ord om piger," konkluderer Laura.

"Og piger er de værste til at sige skældsord om hinanden. Tænk lidt over det."



Knap så nedringede. Ideen til Chanette og Lauras oplæg udsprang af en frustration over den måde, pigerne klæder sig, og over den hårde omgangstone, som pigerne har, hvor det er helt almindeligt at kalde hinanden for luder.

En livstil, der er inspireret af musikvideoernes univers, forklarer Laura Nielsen.

"Det er meget MTV, der sætter dagsorden. Og hvis du tænder for MTV, så er en gennemsnitspiges påklædning en g-streng og en postelastik over brystvorterne," siger Laura Nielsen.

"Og drengene har så taget gangster-

attituden til sig. At G-Unit går rundt med bling bling, den har de taget til sig, og det er også sådan, de taler til pigerne, for sådan tror de bare, det er," tilføjer Chanette Nielsen.

Men derfor farer de ikke ud med løftet pegefinger overfor pigerne, forklarer Chanette Nielsen:

"Vi siger ikke, at der er noget, der er rigtigt og forkert. Det har man tendens til som voksen. I klubberne, når dialogerne går i gang, så handler det meget om, hvad der er forkert - uden at man tænker over det, men sådan er man bare indrettet som voksen. Hvis det er sådan, at pigerne vil gå med små toppe, lavtaljede bukser og g-strenge op ad ryggen, så er det fint nok. De skal bare vide, hvad det er for nogle signaler, de udsender, og hvilke konsekvenser det kan have for dem," siger Chanette Nielsen.

Planen er, at alle piger fra 6.-9. klasse i Helsingør Kommune skal have besøg af de to pædagoger. De har kun været i gang i indeværende skoleår, men de er allerede over halvvejs. Og de kan se, at det virker, fortæller Laura Nielsen:

"Vi var til en fest på Helsingør Ungdomsskole, hvor der var inviteret en ungdomsskole fra Græsted-Gilleleje. Og man kunne tydeligt se forskel på, hvilke piger der var Helsingørpiger, og hvilke der var fra Græsted-Gilleleje. Helsingørpigerne havde lige kavelergangen dækket, og blusen gik ned over maven. Ikke at de ikke var smarte, og tøjet sad tæt, men hos Græsted-Gillelejepigerne var alt udstillet mere eller mindre. Det var virkelig påfaldende."

"Der var endda en pige fra Helsingør, der sagde: "Sådan der kan man da ikke gå klædt...", hvor Laura og jeg kiggede på hinanden og tænkte "okay, så virker det"," supplerer Chanette.



Stripdans. I 6. klasserne på Skolen ved Gurrevej er pigerne selv ved at få øjnene op for festlivet. Flere af dem har været på det populære haldiscotek i Espergærde. Og de har opdaget de piger, der danser helt oppe foran ved discjockeyen.

"De danser jo, som man danser på en stripklub, de mangler bare stangen," siger Chanette.

"Billige" lyder dommen fra salen over de piger, der danser sådan.

"De står og danser foran de der drenge fra et andet land," siger en pige.

"Ja," svarer Chanette, "drengene står og glor. Eller de danser bagved dem og laver kneppebevægelser. Men hvis man ikke har lyst til, at drengene skal danse sådan bagved en, så skal man nok lade være at danse så udfordrende."

Helt fejlagtigt tror nogle af pigerne, at drengene skal danse sådan, forklarer Laura Nielsen til Børn&Unge

"De tror, at det er en del af det. Sådan er drenge, og det kan man ikke gøre noget ved. Det kan man faktisk godt. Det er ikke alle drenge, der er sådan. Vi bruger også tid til haldisc på at snakke med de drenge, der stiller sig bag pigerne og danser. Vi siger: "Hvis du synes, hun er sød, så gå hen foran hende, tag hende i hånden og spørg, om hun vil danse. Det virker..."," fortæller Laura.



Tækkelig er kedelig. Pigerne har allerede lært at aflæse tøj og kropssprog, viser en lille øvelse med gruppearbejde, som Chanette og Laura laver med dem. Fire billeder bliver projiceret op på det store lærred. Tre af dem forestiller den samme pige, en køn model, i forskellig påklædning. Først med almindelige jeans og hvid skjorte, derefter ovre i det lidt mere vampede med stort sjal, kort nederdel og mønstrede nylonstrømper, og til sidst i en flot, fræk, stramtsiddende, sort kjole. Til allersidst kommer en teenager i nederdel og lille top med bar mave.

Pigerne bliver så bedt om at sætte ord på de signaler, som tøj og stil udsender.

Pigen i almindelige jeans og hvid skjorte får med sit tækkelige udseende skudsmålet "kedelig, utjekket, trist, ensom og usikker". Den lidt mere vampede bliver bedømt til "sød, frisk, åben, selvsikker, populær og fræk". I den sorte kjole er dommen "opmærksomhedskrævende, fræk, bitch og snobbet". Pigen med den bare mave er "bar, billig, sød og med på den værste".

Det kræver selvtillid at klæde sig udfordrende. Det har pigerne forstået.

Men hvad tænker drengene så om de fire forskellige pigetyper, som lige er blevet bedømt, spørger Chanette og Laura. Der er ingen tvivl, det er klart de mere frække typer, som drengene foretrækker, lyder det fra salen.

"Narj, ad," udbryder pigerne, da de hører, at de drenge, som Chanette og Laura har vist billederne, næsten alle sammen har foretrukket den tækkelige pige.

"Der er nemlig forskel på, hvad det er for en type pige, en dreng vil være kæreste med, og hvilken pige han vil kysse med," forklarer Chanette Nielsen de undrende tilhørere.



Profil på nettet. En håndsoprækning afslører, at mange af pigerne har oprettet en profil på hjemmesiden www.arto.dk, en slags dating.dk for teenagere ifølge Laura og Chanette.

"Men der er også voksne, der har profiler der. Og nogle af dem lyver om deres alder. Er der nogen af jer, der har venner, som I ikke kender, på gæstebogen," spørger Chanette.

Et par stykker rækker hånden op.

"Når I skal mødes med nogen, I har mødt på Arto, må I aldrig mødes alene," siger Chanette.

"Og hvis nogen af jer har jeres rigtige efternavn på profilen, så gå hjem og fjern det i dag," indskærper Laura. Der er helt tydeligt flere af pigerne, der skal hjem og redigere i deres Arto-profil.

""Vilde hjerter" har også en profil. Og vi svarer alle, der skriver til os. Alle," understreger Laura.

Til Børn&Unge forklarer hun:

"Det har virkelig været et columbusæg med en Arto-profil. For en af vores målsætninger er, at vi skal være der, hvor de unge er. Og de unge i dag, når de går hjem fra skole, så går de ikke to-tre stykker hjem til hinanden, de går hjem hver for sig og sætter sig ved computeren og går på Arto sammen. Men fra hver deres hjem."

At der er trafik på Arto, fik Chanette og Laura lynhurtigt bekræftet, da de oprettede en profil.

"I løbet af de første tre dage fik vi 111 henvendelser, 79 var bare nogle, der ville sige hej, men resten var der reelt kød på," siger Laura, der påpeger, at Arto-profilen også giver dem mulighed for at få fat i nogle nye piger.

"Vilde hjerter er til de udadreagerende piger. Men her får vi mulighed for at få fat i de stille piger. De får en stemme, for hvor er det dejligt anonymt bag computeren," siger Laura.

Mange af de piger, der henvender sig med problemer, bliver hjulpet videre til andre relevante instanser.

"Er der er klub inde i billedet, så tager vi naturligvis kontakt til dem, så det går den vej," siger Chanette Nielsen.



Klamme korte bluser. Chanette og Lauras oplæg er slut. Og det har gjort stort indtryk, bekræfter Cecilie Rasmussen, 12 år:

"Det var spændende. Nu ved vi, hvad vi skal gøre i forskellige situationer, med Arto og haldisc," siger hun.

Mathilde Nielsen på 13 år uddyber:

"Vi har også lært, hvad man ikke skal gøre. Man skal ikke tage noget forkert tøj på. Jeg skal have bukser på og ikke nederdel på til næste haldisc. Og ikke bar mave."

Har I korte bluser derhjemme?

"Nej. Det er klamt med korte bluser. Så ligner man en luder," fastslår Cecilie.





Svært at overføre til klub

Chanette Nielsen og Laura Nielsen er ikke i tvivl om, at oplægget "Signaler, kropssprog og adfærd" formår at sætte en refleksion i gang hos de piger, der deltager. Men det kan være svært at overføre deres metode til klubarbejde.

"For de unge er der en helt anderledes tilgang til tingene, når man er i skole, end når man er i klub. Man kommer i sin klub, fordi man har lyst, og fordi det er frivilligt. Nogen dage kan det godt være, man gider. Andre dage vil man bare hænge ud og fnise med tøserne eller slås med kæresten.

Her er de mentalt indstillet på, at de skal modtage," siger Laura Nielsen, der har arbejdet otte år i klub. Chanette Nielsen har arbejdet i klub i fire år.

"For os er det gratis at komme og skride igen. Som klubpædagog har du en relation, som du skal bevare," siger Laura Nielsen.

Men selv om det ikke er let at tage hul på diskussionen i klubberne, så må man forholde sig til det.



"Man skal da tage en debat i klubberne om, hvem det er, der kan tage de her snakke. For der er nogle mennesker, der krøller helt sammen ved ordet sex, og så bliver det svært. For at kunne tage den her snak på den fede måde, så kræver det, at man er rimeligt åben og ikke selv har nogle ting, man synes bliver farlige," siger Laura Nielsen, der også mener, at pædagoger og klubfolk bør se på de signaler, de sender.

"Vi bliver nødt til at anerkende, at vi er rollemodeller, og de unge plukker fra os, hvad de har lyst til. Og hvis vi ikke er vores opgave voksen der, hvad hjælper det så. Mit yndlingseksempel er det med den smarte pædagog, som står der med kavalergang og g-streng halvt op ad ryggen og siger til en pige, at hun er for udfordrende klædt på, og så bruger argumentet "Jamen, jeg er jo voksen," hvis pigen stiller spørgsmålstegn ved det. Hvor er det latterligt. "Nej, du er på arbejde. Kan du se at få noget ordentligt tøj på"."