Seniorer hjælper med lektierne

Regnestykkerne bliver sirligt skrevet op. Tocifrede tal, der bare venter på at blive lagt sammen. Cecilie fra 2.B på Hedegårdsskolen har matematiklektier for, men først når alle regnestykkerne er klar på papiret, går hun i gang med at lægge tallene sammen.

"Ikke rigtig," lyder svaret, når man spørger hende, om hun er god til matematik. Dansk går bedre, synes hun.

Men når matematikken driller, kan det være rart at få hjælp. Derfor har Cecilie sat sig ind i lektiecaféen på Hedegårdsskolens BFO, Afdeling Nordlys, hvor BFO står for Ballerup Fritidsordning.

Lektiecaféen holder til i et lokale, der normalt er forbeholdt den lokale pensionist­forening. Men to gange om ugen indtager børnene lokalet for at sætte sig på de store stole med de bløde puder. Så er der fred og ro til at koncentrere sig om lektierne, og der er voksne at spørge til råds, når det bliver for svært.

Selv i dag, hvor solen skinner, og efteråret tror, det skal være sommer, har de første 10 børn sat sig ind for at få klaret lektierne.

Tre voksne er klar til at hjælpe børnene. Gunhild Willumsen, Mette Nørgaard og Mogens Bager afbryder alle deres otium for at drive lektiecaféen. Nordlys' lektiecafé bliver udelukkende drevet af frivillig arbejdskraft. I alt er de seks frivillige til at stå for lektiecaféen to gange om ugen. Fem af dem er pensionister, men også en enkelt gymnasieelev har møvet sig ind.

Lektiecaféen kører på tredje sæson nu. Det var Mogens Bager, der først fik idéen til en lektiecafé. For fire år siden gik han på efterløn efter at have arbejdet på kontor i 41 år. Han var i forvejen formand for en lokal bogklub, men ville gerne lave noget frivilligt arbejde for børn også. Derfor kontaktede han Mikala Rossing, der er pædagog og medarbejder i et boligsocialt projekt i det nærliggende sociale boligbyggeri Magleparken. Hun var vild med idéen.

De lagde ud med at være på skolens biblio­tek, men der kom ikke et øje, konstaterer Mikala Rossing.

"Når børnene havde fri fra skolen, skulle de åbenbart ikke tilbage til lektiecaféen. Vi havde tænkt, at det var genialt at lægge det på biblioteket, hvor bøgerne er ved hånden, og stemningen er faglig, men det virkede ikke. Så det er super, at der blev åbnet her," siger hun.



En gave. Jens Emanuelsen, pædagogisk leder af Afdeling Nordlys, havde ingen betænkeligheder ved at lukke lektiecaféen ind, da først pensionistklubben havde givet grønt lys til at låne deres lokale ud.

I forvejen har Nordlys nemlig en kultur, hvor der er plads til alle. Der er ofte folk i aktivering eller på andre ordninger. Derfor var der heller ikke nogen i personalet, der var bekymrede for, at de frivillige skulle tage deres arbejde. Det var ellers en bekymring, som Mogens Bager luftede, da lektiecaféen begyndte, siger Jens Emanuelsen.

"Sådan har vi slet ikke haft det. Vi synes, det er en gave. For når der nu skal laves en lektiecafé, er det rigtig rart, at andre vil påtage sig en opgave, som ikke mange pædagoger er helt vilde med," siger Jens Emanuelsen.

Samtidig giver den frivillige arbejdskraft mulighed for, at Nordlys kan fastholde sine mange aktiviteter.

"Reelt skulle vi afsætte én medarbejder hver dag til lektiecaféen. Men vi er sådan et sted, der laver meget idræt, tegner, maler. Hvad skal man så pille væk? Er svømning ikke lige så godt som at lave lektier? Nu kan vi brede os over de samme ting alligevel," siger Jens Emanuelsen.



Noget fornuftigt. Syvårige Thivesha fra 1.A får hjælp til de svære dansklektier af Mette Nørgaard. For tre år siden stoppede hun efter 37 år som lærer. Det var såmænd hendes datter, projektmedarbejder Mikala Rossing, som foreslog, at hun skulle hjælpe til i lektiecaféen.

"Et eller andet fornuftigt skal man lave, når man ikke arbejder," siger Mette Nørgaard, der er glad for, at hun tog imod datterens opfordring.

Også andre frivillige er blevet lokket derned af folk, de kender. Pædagogisk leder Jens Emanuelsen har shanghajet to pensionerede medarbejdere fra Nordlys, og Gunhild Willumsen har en niece i skolen.

"Så siger hun: 'Var det ikke noget for dig?' Det var det, og jeg synes, det er sjovt," siger Gunhild Willumsen, der er kontoruddannet og har arbejdet som sekretær i mange år.

Faktisk er det kun idémanden Mogens Bager, der er kommet direkte ind fra gaden.

"Jeg har altid interesseret mig for dansk, regning og engelsk, og så synes jeg, man bør give det videre. Det er sådan set bare det," siger Mogens Bager om baggrunden for at lave en lektiecafé.



Stiller krav. For Jens Emanuelsen har det været uproblematisk at give plads til den frivillige lektiecafé. De frivillige er stabile og sørger selv for at dække hinanden ind, så der altid er bemanding på de to åbningsdage. Nu spekulerer han kun på, hvordan han kan rekruttere nye frivillige.

"Det er sårbart, hvis man ikke får nye ind. Vores firvillige tilhører en aldersgruppe, hvor man begynder at blive syg. Så vi skal hele tiden sørge for at finde et par stykker, der vil være med," siger han og understreger, at man ikke kan bruge hvem som helst.

"Den dag, der kommer en pensionist, som ikke passer ind, må vi sige fra. Man skal kunne forsvare kulturen over for forældrene og sig selv. Selvom frivilligt arbejde er ulønnet, kan man godt stille krav," fastslår Jens Emanuelsen og understreger, at der selvfølgelig hentes børneattester på de frivillige.

Han synes godt om, at det frivillige arbejde breder sig på den måde.

"Det er en fornuftig brug af ressourcerne og en fornuftig brug af ældre mennesker. De kan se, at de stadig også er en del af vores samfund."

Og de ældre har også glæde af det på en anden måde.

"Når Mogens går gennem bebyggelsen, råber mange børn hej til ham. Hvis han bare sad nede i sin bogcafé, ville det være begrænset, hvor mange børn der kom og sagde hej. Men nu er han en kendt person, så når han går ned gennem bebyggelsen, hilser mange af børnene på ham. Han skal ikke være bange om syv-otte år, når de er blevet nogle store drenge, der kører rundt på knallert. Så kender de ham og ved, at ham skal de passe på," siger Jens Emanuelsen.



Åben for alle. Det er frivilligt at komme i lektiecaféen, men ikke alle, der kommer, er drevet af den store lyst. Nogle børn får en kraftig opfordring med fra skolen eller forældrene. Det kan man godt se, fortæller Mogens Bager.

"Nogle af dem sætter sig bare med en bog en halv time for sig selv. Så skal vi lige minde dem om, når tiden er gået. Selvom de bogstaveligt talt er midt i en sætning, pakker de bare bogen sammen og går. 'Er du ikke interesseret i, hvordan det slutter?' 'Nej, jeg skal bare have læst i en halv time'," siger bog­elskeren Mogens Bager forundret.

Lektiecaféen er ikke kun forbeholdt børnene på Nordlys. Alle kan komme, og det benytter andre sig også af, fortæller Jens Emanuelsen.

"Det er hovedsageligt tosprogede, der synes, det er utroligt hyggeligt at komme ned og lave lektier. Selvom de ikke går i institutionen, er de velkomne," siger han og tilføjer, at de også kan få lov til at blive og lege en gang imellem.

Cecilie fra 2.B har skrevet alle stykkerne op. Nu skal hun i gang med at regne. Selv om solen skinner, og veninderne er ude at lege, hænger hun ikke med næbbet. Det er okay at have lektier for, konstaterer hun.

"Et eller andet skal man jo lære."