Selvstyret har fået det bedre

En stram statslig styring af den kommunale økonomi, et skattestop og beslutninger (om for eksempel kostordninger), som regeringen vedtager, men lader kommunerne om at udføre, kan ikke slå skår i Jørn Sørensens tilfredshed.

"Det kommunale selvstyre har det godt, og det har fået det bedre," siger han.

Jørn Sørensen er radikal borgmester i Holbæk og formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, der har dagtilbud og folkeskolen at kæmpe for og med.

Hans tilfredshed bunder i kommunalreformen, som i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 270 til 98.

"De større kommuner er i højere grad i stand til at løse de opgaver, som de bliver stillet overfor. I forhold til de mindre kommuner har det afgjort været et fremskridt," fastslår Jørn Sørensen.

Han mener ikke, at folketingspolitikerne begrænser kommunernes selvstyre, når de vedtager, at der skal indføres kostordninger i alle daginstitutioner.

"Kommunerne står jo ikke over Folketinget, det må vi erkende. Men det er netop det, der er essensen: At det på nogle områder er Folketinget, der sætter overliggeren, og at kommunerne sørger for resultaterne," siger han.

Han kalder det detailregulering på et overordnet plan.

"Folketinget har besluttet, at børn i den alder skal have et måltid mad. Det er Folketingets afgørelse, men selve udførelsen kan gøres på mange måder, og det er så op til kommunerne sammen med forældre og pædagoger at finde løsninger. Og det ser ud, som om det lykkes," siger han og tilføjer, at havde det været før kommunalreformen, havde mange små kommuner haft svært ved at løse opgaven med kostordningerne.

"Det er der ingen, som har nu. Det tyder på, at kommunestyret har fået flere muskler," siger Jørn Sørensen.



Det er også blevet sværere. Men skattestoppet har til gengæld ikke gjort det lettere for kommunerne.

"Det har det sgu ikke. Men når jeg tager de store briller på og ser, hvordan det sker i andre lande i Europa, og også i Skandinavien, så har vi et langt mere udviklet decentralt styre, end man har i andre lande," siger Jørn Sørensen.

Han kan godt forstå, at regeringen gerne vil have lidt styr på den kommunale økonomi.

"Jeg vil da hellere have noget mere frihed. Det vil jeg aldrig lægge skjul på. Men jeg må også erkende, at den kommunale økonomi er så stor en del af landets økonomi, at der også skal tages hensyn den vej rundt. Det aftalesystem, vi har, er ikke verdens bedste, men det er svært at finde et alternativ til det," siger han.

Jørn Sørensens kommune, Holbæk, er i øvrigt blandt de 17 heldige kommuner, som har fået lov til at hæve skatten i 2010. I alt får kommunen lov til at hæve skatten med 67,9 millioner kroner.

"Men det er jo en paradoksal situation, at man skal påstå, at man er heldig, fordi man kan få lov til at hæve skatten i et valgår," siger Jørn Sørensen.



Sådan får du indflydelse

Det er ikke nok at sætte sit kryds, hvis man vil have indflydelse på politikken i ens kommune. Man skal være langt mere offensiv, anbefaler kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

I valgkampen kan det betale sig at gå til vælgermøder og få politikerne til at afgive løfter for på den måde at lægge pres på dem, mener han.

"Men hvis man vil flytte noget som borger, skal man ikke tænke så meget i, hvem der bliver borgmester, eller hvilket parti der bliver størst. Man skal i kontakt med de politikere, der sidder med det pågældende område, for det er jo dem, der bestemmer," siger Roger Buch.

"Det, som sker på byrådsmøderne, er i de fleste situationer en ekspeditionssag, hvor man nikker ja til alt det, der kommer fra udvalgene," siger han.

Politikerne i for eksempel børne- og ungeudvalgene kører selv løbet, stort set uden at resten af byrådet har noget med det at gøre, mener Roger Buch.

Og så gælder det om at finde ud af, hvem der er de mest magtfulde i et udvalg.

"Som borger vil jeg på vælgermøder og efter valget kontakte dem og komme med gode råd," siger Roger Buch.