Savnet fylder meget

Skilsmissebørnenes savn gennemvæder Anja Marschalls ph.d-afhandling ’Kan børn deles? Børns perspektiver på hverdagsliv på tværs af to hjem’.

Når børnene er hos deres mor, savner de far – og omvendt. Men de gør forskellige ting for at komme omkring det savn, for eksempel at etablere kroge til det hjem, hvor de ikke er – sms’er, små besøg eller påskud som at ’trænge til at klappe kaninen’.

»De børn, jeg har snakket med, er fra 8 til 12 år, og de kan benytte sig af de teknologiske hjælpemidler. Jeg er mere bekymret for de mindre børn og for, hvordan de kan holde kontakten til den anden forælder. Der er det vigtigt, at man tænker på det som forælder og lader barnet kontakte den anden. Man skal se på sit barns behov, og hvordan man bedst kan tilgodese dem,« siger hun.

Meget forskning peger på savn som en af de negative effekter af skilsmisser, men Anja Marschall mener, at en følelse som savn ikke pr. definition kommer i halen på en skilsmisse.

»Savn er noget dynamisk, som kan ændre sig over tid, og som man kan finde måder at komme over, så den ikke tager over. Nogle gange er det stort, andre gange ikke, og nogle gange savner barnet mere den ene forælder end den anden.Når man savner, er det jo, fordi man har en nær relation til nogle vigtige mennesker i ens liv. Så det er også et symptom på noget vigtigt, frugtbart og givende i barnets liv.

Det vidner om tilhørsforhold, tilknytning og om mange andre ting, som vi ikke kan tage fra dem, men som skal styrkes i stedet for at gøres til noget forkert,« siger hun.