Særlig sensitivitet møder hård kritik. Raske børn risikerer sygeliggørelse

95 procent af alle børn falder inden for normalen, så det kan undre, at mange børn bliver kaldt ’særligt sensitive’, underforstået at omgivelserne skal tage særlige hensyn: Børnene skal måske fritages fra vandkampen på legepladsen, og deres forældre holder dem hjemme fra skolefester eller legeaftaler.

Der findes et hav af bøger om de særlige hensyn, som man både hjemme og i institutioner bør tage til særligt sensitive børn, og hvilke ofte positive karaktertræk, der beskriver dem. Men nu kritiserer bogen ’Særligt sensitiv – eller særligt udfordret’ den udbredte brug af begrebet, der kaldes uvidenskabelig.

»Meget af litteraturen om emnet er subjektiv og beskriver, hvordan man selv eller ens barn er særligt sensitiv. Den forskning, der henvises til, undersøger helt andre begreber, som måske ligner, men så bruger man bare det. Men man kan jo heller ikke slutte, at fordi penicillin virker på en bakterie, så virker det også på feber, der kommer fra en virus,« siger en af bogens fire forfattere, psykolog og forsker Barbara Hoff Esbjørn.



Hvad sker der ved det?

»Vi risikerer at stigmatisere en masse personer. Her har vi at gøre med to typer af stigmatisering. Den ene handler om, at raske børn tidligt i deres udvikling defineres som særligt sensitive og sygeliggøres. Man skærmer dem af frygt for overstimulering og begrænser deres muligheder for at gøre som andre børn. De bliver anderledes. Den anden type stigmatisering handler om, at man bortforklarer angst eller depression med, at barnet er særligt sensitiv, og at omgivelserne derfor skal tilpasse sig barnet, så er alt okay. Men dermed fratager man barnet mulighed for behandling for den psykiske vanskelighed, som barnet reelt har.«



Hvad er jeres råd til pædagoger?

»Når de får at vide, at de skal tage særlige hensyn på grund af barnets særlige sensitivitet, skal de gøre det klart, at de ser det individuelle barn og er uddannede til at foretage en vurdering af, om barnets adfærd falder inden for en normal, sund udvikling, eller om der er grund til bekymring. Fokus skal ligge på det enkelte barns udfordringer og ikke et begreb, der ikke er belæg for.«



Hvorfor bruges begrebet?

»Psykiske vanskeligheder er tabu, og det er svært at erkende, at ens barn skulle fejle noget psykisk. Så vil man hellere kalde det særligt sensitivt, som beskrives som et personlighedstræk, der nærmest gør barnet til overmenneske. Det er vor tids største bortforklaring.«



Om bogen

’Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? En guide til professionelle’. Akademisk Forlag 2016, 226 sider, vejl. pris 249 kr. Bogen giver fagprofessionelle den fornødne faglige viden til at forholde sig professionelt til særligt sensitive børn.



Om forfatterne

Barbara Hoff Esbjørn er ph.d., professor MSO i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst ved Institut for psykologi på Københavns Universitet. Medforfattere er psykologerne og forskerne Marie Tolstrup, Sofie Wille Østergaard og Nicoline Normann.