Sådan stoppes banderne. Politiet ansætter pædagoger

Bandekriminaliteten skal bremses. Det er en svær opgave, så derfor har politiet taget helt nye metoder i brug. Vestegnens Politi har dannet en særlig enhed, der skal dæmme op for bandernes rekruttering af nye medlemmer i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Kommuner. »Vi skriver danmarkshistorie,« siger pædagog Johnny Tversted. Han er sammen med pædagog Melanie Nielsen politiets nye våben i bandeindsatsen. Det er første gang, at politiet har pædagoger på deres lønningsliste. De to er sammen med betjente og akademikere blevet ansat i projektet Lokalnetværket for Unge, der har fået 13,6 millioner kroner af Rigspolitiet til at løse opgaven ’Bryd fødekæden til banderne’. Med projektet forsøger politiet at gentænke det kriminalpræventive arbejde, mener Melanie Nielsen.

»Politiet er symptombehandlende, men nu får vi muligheden for at sætte ind, før skaden er sket. Samtidig anerkender man, at det ikke er en opgave, politiet kan løse alene. De er nødt til at have pædagogiske værktøjer, en pædagogisk tankegang. Og hvem er bedst til det? Det er nok pædagogerne,« siger Melanie Nielsen.



Ny autoritet. Johnny Tversted har arbejdet med udsatte unge i mange år.

»Da jeg så, at politiet søgte pædagoger, tænkte jeg: ’Yes, der er åbningen’,« siger han. Han har nemlig mødt både vold, trusler og unge, der har sagt: ’Fuck dig, det skal du sgu ikke bestemme’. Men han forudså, at med en betjent som kollega ville han møde de unge med en større autoritet og en, der faktisk kan bestemme.

»Det, tænkte jeg, vil gøre mit arbejde lettere. Og indtil videre har det også vist sig at passe,« siger han.

Melanie Nielsen har også bemærket, at der er mere respekt fra de unge, når ens kollega er betjent. »Når vi arbejder med politiet, har vi en sikkerhed, vi aldrig har haft før. Selvom man laver et opsøgende stykke arbejde som mange andre, har man virkelig meget autoritet med sig, som man ikke nødvendigvis har som pædagog,« siger hun.

Men til gengæld supplerer den pædagogiske faglighed politiets autoritet, påpeger hun. »Jeg er god til at få den første indgangsvinkel, og jeg er god til den længere samtale. Jeg kan tale med de unge og få tilliden til at opstå, også til politiet,« siger hun.

Politiet skaber ikke kun respekt, men også nysgerrighed hos de unge, fortæller Johnny Tversted.

»På den ene side står de og råber til strisserne ’I er bare nogle fucking strissere, vi skal ikke snakke med jer’. På den anden side kommer de som fluer om sukkerknalder. Det er helt vildt,« siger Johnny Tversted, der må se sig selv reduceret til en sidegesjæft, når hans nye kollega tropper op i uniform. ’Har du skudt nogen?’, lyder de unges standardspørgsmål.

At arbejde i politiet er for pædagogerne også et møde med en ny kultur, hvor ens kolleger snarere vil kalde det ’at gå patrulje’, når de er på opsøgende arbejde. Og i øvrigt hedder det ikke kollega, men makker, når man arbejder i politiet. De to pædagoger har taget den del af jargonen til sig.

Melanie Nielsen har erfaret, at man altid holder sammen i politiet. Hun kom til at sige til sin makker, at hun var uenig med ham, mens en ung hørte på. Men i politiet er man enig udadtil, og så kan man være uenig, når man kommer tilbage.

»Som pædagog vil man tænke, at det er fint nok at vise, at vi er forskellige. Det gør man ikke i politiet,« siger hun.



Pædagogagtig. Hun prøver til gengæld at få sine makkere til at bløde lidt op på den konsekvente holdning, der ligger rodfæstet i betjente om, at man da skal give en bøde, hvis en ung kører på knallert uden styrthjelm. Hun vil hellere opbygge en god relation til den unge med tillid.

»Mine makkere kan helt sikkert godt kan tænke ’Melanie, nu er du simpelthen for pædagogagtig’,« siger hun.

»Det kan jeg også synes,« tilføjer Johnny Tversted.