Sådan bearbejdes politikerne: Pædagoger på lobbyarbejde

Hundredvis af pædagogstillinger er hvert år i spil, når landets kommuner jonglerer med budgettet for det kommende år.

Tre aktuelle eksempler viser, at det be­taler sig at påvirke beslutningsprocessen, og at BUPL-tillidsfolkenes lobbyisme kan redde job og fastholde den livsnødvendige dialog med politikerne.

I Høje-Taastrup Kommune var situationen særligt alarmerende i år. I forbindelse med de politiske budgetforhandlinger var BUPL kommet i besiddelse af et oplæg fra kommunens spareivrige direktion. Heri foreslog direktørerne, at 30 procent af samtlige nedskæringer i kommunen skulle ske på børne- og ungeområdet. I alt drejede det sig om 38 millioner kroner.

Massevis af pædagoger stod altså til en ­fyreseddel, og det krævede handling, for­tæller formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund.

"På baggrund af sagens dybt alvorlige ­karakter, nedsatte vi en aktionsgruppe, som straks gik i gang med at lægge en strategi," siger han og fortsætter.

"Der var tale om en helt ekstraordinær situation, og derfor måtte vi bruge ekstra­ordinære midler. Som det første hyrede vi en kommunikationsekspert, som hjalp os med at få vores synspunkter ud over rampen," fortæller han.



Følelser og fakta. I fem uger, helt op til selve budgetvedtagelsen, blev alle kræfter afsat til at bearbejde beslutningstagerne. Og planen var klar: Der skulle både fakta og følelser på bordet. Blandt andet gennemførtes en omfattende spørgeundersøgelse med deltagelse af 300 forældre, som viste, at 94 procent var imod ned­skæringerne, og at 8 ud af 10 hellere ville betale mere i skat.

Samtidig blev resultatet af en normeringsundersøgelse præsenteret for politikerne, som time for time viste, hvor mange eller få pædagoger, der var på arbejde på et givet tidspunkt på dagen.

På et efterfølgende stormøde, hvor byrådsmedlemmerne var indbudt, fik pædagogerne luft for deres synspunkter. En seance, der ifølge de fremmødte BUPL-folk, gjorde stort indtryk på de indbudte politikere.

Hele aktionen endte da også med, at de samlede besparelser blev barberet ned fra 38 til cirka 5 millioner kroner.

"Jeg ser aktionen i Høje-Taastrup Kommune som et perfekt stykke lobbyarbejde, som ­andre også kan lære af. Vi angreb sagen fra alle mulige niveauer. I sådan en situation er det altså ikke nok at skrive et læserbrev," siger Michael Egelund.

Men er lobbyisme ikke noget uparlamentarisk uvæsen?

"Det får en grim klang, hvis man med ufine metoder og i det skjulte forsøger at presse ­politikerne. Men alt foregik i det åbne og på et sagligt, underbygget grundlag," svarer Michael Egelund.



Nordjysk korridorsnak. Også i Nordjylland har man haft travlt ude i lobbyen. I forbindelse med vedtagelse af både dette års og næste års budget i Aalborg Kommune har BUPL´s regionale folk haft tæt kontakt til ­lokalpolitikerne.

"Vi har især koncentreret os om at sikre flere midler til inklusionsindsatsen, og det er faktisk lykkedes os at nå ganske langt," fortæller formand for BUPL Nordjylland, Liselotte Thomsen.

De nordjyske tillidsfolk forsynede blandt andet politikerne i børneudvalget med et særtillæg fra Børn&Unge, hvor forskere forklarer værdien af inklusion.

"Over for byrådsmedlemmerne gjorde vi klart, at inklusion kun kan lykkes, hvis man investerer mere i pædagogernes kompetenceudvikling og bevilger flere pædagogtimer. Det var de lydhøre over for. I 2011 blev der afsat en million kroner til inklusion på daginstitutions­området og 1,3 millioner kroner på skoleområdet. Og for det kommende år er beløbet på en halv million," oplyser Liselotte Thomsen, som tilføjer, at kampen langtfra er slut.

"Vi vil fortsætte med at bearbejde politikerne, alt det vi formår."

Som lobbyist gælder det om at finde politikernes bløde punkt, og skal man ramme dem, hvor de er allermest sårbare, hjælper det at trække vælgerkortet. Småbørnsforældre skal som bekendt også sætte et kryds.



Otte minutter. Hos BUPL's folk i Østjylland blev man op til budgetforhandlingerne opmærksomme på, at politikerne i Favrskov Kommune syslede med ret massive spare­forslag på institutionsområdet. Tillidsfolkene gik derfor i gang med at bearbejde både forældre og beslutningstagere. De fik udleveret en særlig pjece, specielt udformet til målgruppen med overskriften 'Børns sprog er truet'.

Af den fremgik det, at børnene i Favrskov Kommunes vuggestuer kun var i kontakt med en voksen i otte minutter i timen, og at besparelser på området yderligere ville formindske den tid.

"Det endte med, at de fleste besparelser blev pillet af budgettet, og sidenhen har vi fået at vide, at politikerne lod sig påvirke ret kraftigt af vores kampagne," oplyser faglig sekretær hos BUPL Østjylland Anette Knudsen, som tilføjer, at et kommende indsatsområde meget vel kan være at forklare politikerne, hvor vigtigt det er med uddannet personale i institutionerne.

"Enhver kan jo skifte en ble, men der skal fagligt personale til blandt andet at sikre børnenes sprogudvikling," siger hun.



Tryk på Enhedslisten. De tillidsfolk, Børn&Unge har talt med i forbindelse med denne artikel, er i øvrigt ikke i tvivl om, at det netop indgåede finanslovforlig mellem regeringspartierne og Enhedslisten også er et udtryk for en målrettet BUPL-lobbyisme. Resultatet blev, at der over de kommende år ansættes 1500 flere pædagoger i institutionerne. Ikke helt nok, men ifølge formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund et skridt i den rigtige retning.

"Forbundet har gjort et meget ihærdigt stykke arbejde i forhold til at fastholde især Enhedslisten på valgløfterne, og det ser vi nu resultatet af. Desværre er der kun tale om en tilbagerulning af halvdelen af de besparelser, vi har været igennem, så vi jubler kun med én arm i vejret," siger han.