Runeas farvelære

Runea går i store, fodformede sko med grimme indlæg. Hendes mor siger, Runea skal gå med dem, for hun går lidt indad på fødderne. Og Runea er rigtig flov over dem.

En formiddag bemærker Olivia sin lyshårede venindes sko og siger:

"Sikke nogle pæne sko."

Men Runea tænker:'Det mener hun bare ikke. Det er hendes måde at sige, at de er tudegrimme, for det synes jeg jo selv'.

Så i stedet for at sige 'mener du det?' stikker Runea i et stort miss Piggy-fnys, slår med håret (som hun gør tit) og går ind til sin gode veninde Marie.

"Maaaariieeeee," råber Runea med sin skingrende falset.

"Må jeg lige spørge dig om noget. Synes du ikke bare, Olivia er skideirriterende," siger Runea og nikker så kraftigt, at det lyse hår står ud til alle sider.

Alle børnene i 2.B. på Munkebjergskolen i Odense griner. For det er ret sjovt at se pædagog Rune Strøm klædt ud som Runea med lang lyshåret paryk. Men parykken og den skingre stemme er ikke kun sjov, det er en del af Rune Strøms undervisning, hvor han vil lære børnene at tale ordentligt sammen og løse konflikter.



Gult mareridt. Rune Strøm er kommet for at lære børnene om konstruktiv kommunikation, selvom det ikke er sådan, han omtaler det for børnene. Over fire lektioner skal de lære om grøn, rød, gul og grå kommunikation.

Runea er mester i gul, den kommunikation, som især piger benytter sig af i konflikter. Den, hvor man taler om 'han/hun' og ikke tør sige tingene direkte til hinanden. Hvor man laver alliancer, har skjulte dagsordner og ruller med øjnene.

De gule konflikter er også mange pædagogers mareridt, siger Rune Strøm.

"Det er svært at få fingrene i. Og det er os voksne, der skal tage kontrollen med den slags konflikter, for ellers kører de os rundt," siger Rune Strøm. Ligesom de intrigante piger kan køre rundt med hele skoleklasser.



Olivia er dum. Runea er allerede godt i gang med at køre rundt med pigerne i 2.B.

"Marrriiiiøøøø," skingrer Runea igen, og børnene fniser.

Og stakkels Marie tør kun nikke, når Runea spørger, om ikke hende Olivia er skideirriterende, for Marie vil jo gerne være veninde med Runea.

"Ikke for noget, men Olivia har gået og sagt alle mulige grimme ting om alle mulige, hun har sikkert også sagt noget om dig. Synes du ikke bare, hun er rigtig, rigtig dum," fortsætter Runea sin gule kommunikation og trækker Marie med over til Fahmo og Zala.

"Marie og mig har lige snakket om noget, og vi er blevet enige om, at Olivia bare er skide­dum. Og hun stinker helt vildt. Har I ikke lagt mærke til, at hun lugter vildt grimt," siger Runea.

Og de vil jo også gerne være veninder, så de siger også ja. Et klassisk eksempel på grå kommunikation, men det skal børnene altså først lære om i næste lektion.

Runea dirigerer med sikker hånd rundt med pigeflokken, og til sidst er stakkels Olivia helt udenfor. Og hun sagde jo bare, at Runea havde pæne sko på.



Hvem har prøvet det? Rune Strøm tager parykken af. Det har været fem sjove minutter for børnene.

"Men det er alvorligt," siger han til klassen.

"Jeg har haft klasser, hvor piger er gået hjem fra skole hver dag med ondt i maven. De anede ikke, hvad der foregik. Men de andre piger lavede alliancer, hvor de var helt udenfor. Ræk hånden op, modige piger, hvem har prøvet det," spørger han.

Næsten alle pigerne rækker hånden op.

"De taler han/hun sprog. Man tør ikke engang tale rød og sige du. Man siger 'han er dum, hun er dum'," siger Rune Strøm.

Rundt om i klassen hænger grønne sedler, der fortæller om grøn kommunikation, og røde, der fortæller om rød kommunikation. Nu skal de gule sedler op, så pigerne kender signalerne og ved, hvad der sker.

"Hvordan løser vi det gule? Skal vi tale rød til hinanden. Hellere grøn. Det er faktisk løsningen. Så når jeg kommer hen til Marie og siger 'Marieøøøø, synes du ikke bare, Olivia er skideirriterende', så kan hun sige: 'Jeg tror, du har noget, du skal snakke med Olivia om. Jeg synes ikke, hun er irriterende. Jeg tror, I to er gået forbi hinanden'. Så er det løst. Rent grøn," siger han med et tilfreds smil.



Det kan man lære. Rune Strøm har i fem år været AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) på Munkebjergskolen, hvor han også er souschef i SFO'en. I de fem år har han været på turné i Munkebjergskolens 2. klasser for at lære dem grøn kommunikation, et koncept, han selv har udviklet.

"Jeg har stjålet i øst og vest. Rigtig meget af det er noget, jeg har lagt sammen efterhånden og bygget op. Jeg begyndte at lære om assertionskommunikation, ikke-voldelig kommunikation, og så gik jeg selv i gang med udgangspunkt i farverne," siger Rune Strøm.

Idéen til den grønne kommunikation begyndte at spire, da Rune Strøm var på efteruddannelse som AKT-vejleder. Dengang var han meget rød (ikke i politisk forstand), dyrkede kampsport og var 90 kilo rene muskler.

"Hvis jeg ikke kunne andet, så kunne jeg puste mig op. Stakkels de børn, der skulle finde sig i det," siger Rune Strøm i dag og tilføjer, at nu vejer han 77 kilo og er lidt småfed.

På efteruddannelsen skulle en psykolog holde et oplæg og begyndte med at sige: 'Alle os, der er uddannede lærere ...' Rune Strøm røg straks op i det røde felt. Eller blev mudret, som han selv vil sige det, når han skal forklare, hvad der sker med en, når man mister evnen til at tænke klart. Og når han skal illustrere det for børnene, tager han en vandflaske med lidt grus og jord i bunden og ryster den, så vandet bliver uklart. Så ved alle, hvad det vil sige at være mudret.

Rune Strøm rakte pænt hånden op og sagde: 'Du skal ikke komme her og starte på den måde. Du skærer alle os væk, der er pædagoger'. Og den stakkels psykolog fik hele turen.

Selvfølgelig kommer der en psykolog til, som begår den samme fejl og også får læst og påskrevet.

"Og som i alle gode eventyr kommer den tredje ind og siger 'Alle os, der er uddannede lærere ...' Men så lod jeg være med at række hånden op, og i pausen tænkte jeg, at nu skal han fandeme have råt for usødet," fortæller Rune Strøm.

I pausen fik Rune fat i ham, men psykologen spurgte bare, om Rune ikke ville fortælle mere, når det nu fyldte så meget i ham.

"Bagefter var jeg en helt anden. Det var næsten første gang i mit voksne liv, jeg var blevet mødt af en, som ikke prøvede at fortælle mig, hvad jeg skulle føle, eller argumenterede imod mig, men rent faktisk lyttede til mig og lod mig blive klogere på min egen situation. Og så tænkte jeg, at man må kunne lære det, psykologen kunne," siger Rune Strøm.



Grøn berettigelse. Han fik lært det. I dag gennemsyrer det hele hans liv. Grøn kommunikation har frelst hans ægteskab. Før den grønne kommunikation kom ind i ægteskabet, var det rød kommunikation og skænderier hele tiden. Det er slut nu. Og når hans treårige datter ser nogle, der skændes i fjernsynet, konstaterer hun, at 'de har en konflikt', fortæller Rune Strøm.

"Det er det, jeg vil leve og ånde for resten af mit liv," siger Rune Strøm.

Budskabet om konstruktiv kommunikation har også ændret hans syn på, hvad pædagogerne skal i folkeskolen. Tidligere kunne han sætte spørgsmålstegn ved tilstedeværelsen i skolen, for hvad vil der så blive af børnenes frie tid.

"Men jeg er ikke fritidspædagog. Jeg er socialpædagog. Jeg er skabt til at skabe bedre relationer for børnene, og jeg har de konkrete værktøjer, der skal til. Vi har brugt tre et halvt år af vores liv på en uddannelse for at blive bedre til relationer. Lærere har brugt fire år på at blive bedre til faglighed. Kan vi gå ind i skolen og skabe bedre betingelser og relationer for de børn, så har vi vores berettigelse," siger han.



Bedre konfliktløsning. Rune Strøms farvelære er baseret på eksempler. Børnene får lov til i praksis at finde ud af, hvad det vil sige at stå i hver sin ende af en konflikt. Han hiver Andreas op foran klassen. Rune Strøm står med en elefantfigur i hånden. Andreas ser halen, Rune ser snablen.

"Men sammen ser vi hele elefanten," fastslår Rune Strøm.

En konflikt skal løses ved at hvert barn beskriver sin opfattelse af elefanten. Det tager ikke lang tid, fastholder Rune Strøm. Børnene fortæller hver sin side af historien, ikke for at finde ud af, hvem der har skylden, understreger han, men for at få klarlagt forhistorien. Derefter kommer det vigtigste spørgsmål: Hvad kunne du have gjort anderledes? Det får begge børn også lov til at komme med bud på.

Børnenes egne løsningsforslag bliver rost, især hvis de indbefatter jeg-sprog og grøn kommunikation.

"Når jeg har en konflikt, så kan jeg mærke, at børnene slapper mere af. De ved, at det her bliver håndteret på en måde, så der ikke er nogen, der får skylden. Jeg skælder ikke ud, vi skal blive klogere," siger Rune Strøm og fortæller om en dreng i børnehaveklassen, der havde følgende budskab til sin mor:

'Hvorfor skælder du sådan ud? Ovre ved Rune går vi bare ind og får en snak, så får vi det alle sammen meget bedre'.



Håndtydning. Hvor vigtig grøn kommunikation er, kan Rune Strøm bedst forklare med en oplevelse fra sit eget pædagogliv.

Når Rune Strøm ser forældre komme hen mod SFO'en for at hente deres afkom, kan han nogle gange ikke dy sig for at lave et lille nummer med de pågældende børn. Han tager deres hånd og lader, som om han kan tyde håndens linjer. Spådommen er hver gang den samme: 'Du bliver hentet lige straks', meddeler han.

Netop denne dag står Rune Strøm i garderoben og diskuterer med en ophidset mor. Hendes dreng er blevet skåret i fingeren af en anden dreng, og hun er rasende. Rune Strøm er mudret og anspændt, for det var ham, der glemte kniven, så situationen mellem drengene kunne udvikle sig.

Midt i diskussionen lægger Rune Strøm mærke til en lille dreng, Christian, der står og sniglytter. Og Rune er lige ved at skrue den vrede stemme på og råbe 'Gå ind ved siden af. Det er voksensnak'.

"Men jeg når lige at tænke grøn, grøn, grøn. Så siger jeg: 'Jeg vil have, at du går lidt væk, for det er voksensnak'," fortæller Rune Strøm.

Til sidst får han overtalt lille Christian til at gå helt væk, og han kan koncentrere sig om samtalen med den vrede mor. Den slutter godt, de får set elefanten fra alle vinkler, som Rune Strøm siger, og så går Rune hen til Christian for at høre, hvad det var, der var så vigtigt.

Drengen rækker hånden frem og siger:

'Vil du ikke fortælle mig, hvornår min mor kommer? Jeg savner hende helt vildt'.

"Den oplevelse tænker jeg på, hver gang jeg er i en presset situation. Tænk, hvis jeg var blevet rød hulemand. Tænk, hvor mange børn der i dagens Danmark bliver jordet, kørt over, trillet ned ad en bakke, fordi man ikke giver sig tid til at spørge," siger Rune Strøm.

"Det er begrundelsen for grøn kommunikation. Vi skal have noget at falde tilbage på, når vi bliver mudrede. Det skal børnene også. Det er ikke der, de skal tænke på 'du må ikke slå, du må ikke sparke, du skal tage alle med i legen, blablabla'. De har 10.000 regler, som de har fået af 20.000 forskellige lærere og pædagoger. Derfor skal alle vide, præcis hvad det vil sige at tale grøn. Og det er jeg så gået i gang med at lære dem," siger han.



Grøn

Danner basis for sunde relationer.

Jeg-tilgang

• Udtrykker egne meninger og behov, anerkender andres.

• Spørger og lytter.

• Forhandle og indgår kompromis eller aftaler.

• Bestemmer kun over egne meninger og holdninger.

Nonverbalt: Forholder sig lige, hippieafslappet, roligt og åbent.



Rune Strøm om

grøn kommunikation:

"Det er den gode måde eller det, som nogle voksne kalder at tale pænt. De børn, jeg har selv nu, har haft det, siden de gik i 0. klasse. De har næsten ingen konflikter, og de konflikter, de har, bliver løst, så der er to vindere. Det er helt vildt."



Rød

Bruges ofte af drenge i konflikt.

Du-tilgang.

• Anerkender egne rettigheder og behov, men ikke andres.

• Kommanderer, afbryder og truer.

• Bruger 'men'.

• Generaliserer og bruger evighedsbegreber som 'altid' og 'aldrig'.

Nonverbalt: Skæv krop, puster sig op, stirrer vredt, peger.



Rune Strøm om

rød kommunikation:

"Børnene bruger begreberne. Jeg har en dreng i min 2. klasse, og lille­broren går i børnehaveklasse. Så havde storebroren sagt: 'Du skal altid være så irriterende'. Og så kommer det fra lillebroren: 'Hov, hov, Viktor. Det var vist et evighedsbegreb.' Så sagde Viktor: 'Det har du ret i. Jeg synes, det er træls, det du gør nu'."

Gul

Typisk et pigefænomen i konflikt.

Negativ han/hun-tilgang.

• Laver alliancer og lægger baghold.

• Siger én ting, mener noget andet.

• Håner og nedgør andre.

Nonverbalt: Kroppen viser ligegyldighed eller det modsatte af det sagte, ruller med øjnene, stråler surt.



Rune Strøm om

gul kommunikation:

"Pigerne skal kende signalerne på gul. Det er utroligt vigtigt, at hun er parat til at sige 'hun rullede med øjnene, da hun sagde det' eller 'jeg vil egentlig gerne vide, om du mener det'."



Gråt

Lader andre bestemme over sig.

Negativ jeg-tilgang.

• Anerkender andres rettigheder og behov, men ikke egne.

• Kommunikations- og adfærds­kamæleon.

• Medløber.

• Taler ned om sig selv.

Nonverbalt: Opgivende krop, kigger ned i gulvet eller væk.



Rune Strøm om

grå kommunikation:

"Rød og gul kan kun eksistere, hvis grå eksisterer. Hvis du siger 'bare ignorer ham', hvad lærer du dit barn? Du lærer ham, at den grå farve er okay. Man lærer børn, at det er okay, at nogen pisser på dine følelser."