Rummelige daginstitutioner - Udsatte børn skal ind i varmen

Udsatte børn skal ikke mere skilles ud og behandles for deres fejl og mangler uden for det gode selskab. De skal ind i varmen. Daginstitutioner, der hovedsageligt er gearet til de "normale" børn, skal nu være rummelige over for børn med vanskeligheder af forskellig art. Børn&Unge har stillet spørgsmål om hvorfor og hvordan til en række eksperter og aktører med forstand på det nye modeord rummelighed. De siger, at rummelighed, eller det mere vidtgående begreb social inklusion, er et spørgsmål om både økonomi, politik, ideologi og pædagogik.

Jytte Hansen, udviklingskonsulent i Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC) - en selvejende virksomhed under Socialministeriet, har været med til at lave undersøgelsen "Normalsystemets rummeliggørelse og anbringelser" samt været konsulent i flere kommuner, der har lavet rummelighedsprojekter. Hun siger:

"Der er et stærkt økonomisk incitament til at få vendt udviklingen væk fra fokus på individets fejl og mangler og dermed individuelle løsninger. Man vil have nogle af de penge, man bruger på specialområdet, kanaliseret tilbage til normalområdet og styrke bæredygtigheden der. Når man kigger på, hvilken gavn børnene har haft af at være i de specielle tilbud, er der jo også sået tvivl om, hvor godt det har været for dem."

Bente Jensen, forsker på DPU, har lavet undersøgelser af, hvor gode daginstitutionerne er til at rumme børn, der er socialt udsatte. Hun mener, at diskussionen om rummelighed hænger sammen med en øget opmærksomhed på, hvordan de enkelte individer føler sig integreret i samfundet.

"Den idealistiske og positive side er, at vi har brug for at fokusere mere på fællesskab og det, individet kan bidrage med i en tid, hvor det individualistiske har fået for meget plads. Behovet er at få mere fokus på integration, sammenhæng og fællesskab. Den mere realistiske side er, at rummelighed er en strategi for, at jo mere daginstitutioner og folkeskoler kan rumme, jo færre ressourcer er man nødt til at bruge på de børn andre steder. Så der er også økonomiske grunde," siger hun.

Jens Andersen, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Århus Kommune, har arbejdet med rummelighed både i skoler og daginstitutioner og været med til at lave succeskriterier for rummelighed i Århus Kommunes daginstitutioner. Han mener, at man nu er ved at få blik for, at de børn, man marginaliserer ved at udskille dem til specialklasser og andre eksterne behandlingssteder, bliver ved med at være marginaliseret resten af livet. Så de mange penge, man bruger på den specielle indsats, hjælper ikke særlig meget.

"I stedet vil man lave nogle pædagogiske tiltag så tidligt som mulig, så de børn bliver i det normale system. Og derfor er debatten om rummelighed flyttet fra skolen og ned i daginstitutionen. For er man tilstrækkelig god til at rumme børnene her, så følger det også med opad. Samtidig bliver hele fejl- og mangelsøgningen kritiseret, fordi mange hævder, at det er mere nyttigt at se på børn i forhold til de relationer, de er i. Hvis et barn har problemer, så nøjes man ikke med at se problemer hos barnet, men i hele gruppen. Det er vigtigt, at pædagogerne får et skarpere blik for det at arbejde med børnene, udvikle deres relationer til hinanden og give dem fælles ansvar for hinanden er med til at styrke de børns muligheder, som sidder yderst på bænken," siger han.



Ansvar og idealer. De eksperter og aktører, Børn&Unge har talt med, er enige om, at det er bedre for børnene at være i almindelige daginstitutioner. Men hvor meget der er ideologi og pædagogiske værdier og hvor meget, der er økonomisk tænkning, er der delte meninger om. Birgitte Conradsen, medlem af BUPL's forretningsudvalg, mener, at rummelighedstanken udelukkende er fostret, fordi kommunerne nu overtager hele ansvaret for de vanskelige børn og de handicappede.

"Hele rummelighedsdebatten kommer jo fra kommunalreformen, selv om vi med grundtakstmodellens indførelse allerede for år tilbage så starten af det. Men nu får den et ekstra skub. For BUPL er det vigtigt at sørge for, at de medlemmer, der får pålagt eller selv går ind i projekter om rummelighed, får ordentlige vilkår til arbejdet," siger hun.

John Andersen, psykolog, udviklingskonsulent og forfatter til afsnittet om "Det rummelige dagtilbud" i pjecen "Rummelighed - et KiD-projekt", mener, at ikke alle politikere, der melder ud, at de gerne ser mere rummelighed i daginstitutioner, tænker i kroner og øre.

"Det handler også om menneskesyn. Selv om der også er økonomiske og organisatoriske problemer forbundet med det her, så er der altså også nogle idealer i spil. Og det sidste synes jeg ikke, at man skal tage fra de folk, der også fra mere officielt hold melder ud om det her. Nogle taler om, at vi skal have et mere rummeligt miljø, og nogle tager faktisk skridtet og taler om, at vi skal have et mere inkluderende miljø," siger han.

Niels Egelund, professor i specialpædagogik på DPU mener, at gruppen af børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer er vokset.

"Det har vi set i mange år i folkeskolen, og derfor er udgifterne til specialundervisning vokset til uhyrlige højder. Og der er da ingen tvivl om, at det også er dem, man ser flere af i daginstitutionerne i dag, og blandt andet derfor tales der så meget om rummelighed lige nu," siger han.



Frygt for spareiver. En del kommuner er allerede begyndt at tage børn med vanskeligheder hjem fra særforanstaltningerne i amterne eller er holdt op med at visitere dem ud af kommunen. Men ifølge flere af de eksperter, Børn&Unge har talt med, står det skralt til med overblikket over, hvad man så vil stille op med børnene. Birgitte Conradsen fra BUPL mener, at i mange tilfælde er det allerede nu daginstitutionerne, der løser opgaven.

"Men man skal være forsigtig med bare at indgå i noget, selv om det lyder spændende. For hvis det ikke bliver ideologien, eller hvad der er godt for de her børn, men økonomien, der kommer til at styre - og det frygter vi, at det vil være - så risikerer vi, at man efter et stykke tid er fanget i nogle projekter, som man ikke har fået nok ressourcer til," siger hun.

Jytte Hansen fra UFC mener, at med læreplaner og en kommunalreform i sigte, vil der komme et pres på daginstitutionerne om, at de skal kunne rumme alle børn. Og at de må kunne præsentere en pædagogik, der gør, at alle slags børn kan gå der.

"Vores undersøgelse har vist, at rummelighed ikke bare handler om, at den enkelte pædagog bliver lidt mere rummelig. Rummelighed handler om den tænkning, man har om børns udvikling og om de rammer, man etablerer. Hvis det bliver til et budskab til pædagogerne om, at nu skal de bare kunne rumme hvad som helst, så holder det ikke. Hvis man vil fremme en tænkning om, at børn skal ses som en del af et fællesskab og ikke som isolerede individer, må man besinde sig på, at så skal ressourcerne passe sammen med den pædagogik, og så kan det ikke nytte, at man fortsætter med en ressourcetildeling, der understøtter fejlfindingen," siger hun.

Jytte Hansen er bange for, at manglende ressourcer vil slide rummelighedsbegrebet op, inden det når at gøre gavn.

"For så vil den enkelte pædagog give op og holde op med at arbejde med rummeligheden. Mange steder har der virkelig været træthed at spore, når man begynder at tale om rummelighed. Folk trækker mentalt gardinerne ned, og det er, fordi de tænker, at det her er bare endnu en smart måde at tænke besparelser på for det første. Og for det andet så er kravet til pædagogerne, at det her er yderligere en ting, de skal gøre ud over alt det, der er i forvejen," siger hun.



Gevinst for pædagogikken. Når man ser bort fra betænkeligheder ved spareiveren og risikoen for, at ressourcerne ikke følger med de gode viljer, er eksperterne enige om, at det er en gevinst for alle parter, at forskellige børn rummes i daginstitutionen. Bente Jensen DPU mener, at det er nødvendigt at satse stærkt på at få integreret alle børn og give alle børn lige muligheder.

"Vi må på den ene side stille krav om, at der bliver mulighed for at styrke børns kompetencer i bred forstand. Og på den anden side virkelig bevidst fokusere - som en del af pædagogikken - på social integration som jeg plejer at kalde det. Altså at man virkelig både kigger på barnets udvikling og på omgivelsernes rummelighed eller mulighed for at give social støtte. De to sider hænger tæt sammen med begrebet kvalitet og kvalitetsudvikling i fremtidens daginstitutioner. Dermed kan man med sin pædagogiske praksis formå at handle for social integration og imod eksklusion," siger hun.

Flere mener ligefrem, at det vil være en gevinst for pædagogikken, hvis det lykkes at udvikle den hen mod mere rummelighed. Psykolog og udviklingskonsulent John Andersen mener, at mere rummelighed kræver en kulturændring blandt pædagogerne. For man skal i højere grad kigge på og analysere relationerne - også dem mellem de voksne.

"Mere rummelighed kræver af pædagogerne, at de stiller sig mere åbne an og tør se på, hvordan man indgår i relationer, så man ikke udelukker børn, men inkluderer dem og giver dem mulighed for at være medbidragende i fællesskabet," siger han.

For at kunne iværksætte nogle pædagogiske strategier skal der en definition af begrebet rummelighed til, mener Bente Jensen.

"Det er en vanskelighed, vi har i den pædagogiske verden, både forskere og praktikere, at vi taler for bredt om tingene, fordi det åbenbart er svært at lande på en definition. Men hvis man ser et barns optimale udviklingsbetingelser i et kryds mellem barnets kompetencer og omgivelsernes muligheder for støtte, så må rummelighed skulle defineres inden for det felt," siger hun.



Rummelige forvaltninger. Bente Jensen peger også på et andet problem i forbindelse med rummelighed. Og det er samarbejdet med systemerne uden for institutionen. Med kommunens forvaltninger, PPR og politikerne. For skal pædagogerne blive dygtigere til at være rummelige, så indebærer det, at systemet bakker dem op i det.

"Hvis forvaltningen fastholder at for at få en støttepædagog tildelt, så skal barnets fejl og mangler indberettes, så kalder systemet jo stadig på at få at vide, hvad barnet ikke kan. Mens rummelighed vil fokusere på, hvad institutionen som helhed har brug for for at kunne udvikle barnet. Jeg mener, at man, i stedet for at lave psykologiske analyser af de enkelte børn, skal lave sociologiske analyser af hele institutionen for at kunne se på, hvor i kulturen der er brug for forandringer," siger hun.

Niels Egelund mener, at erfaringer fra folkeskolen peger på, at skal rummeligheden lykkes, skal pædagogerne have mere tid, gode fysiske rammer, pædagogiske redskaber samt supervision og støtte fra kommunens PPR og andre med viden på området.

"Ud over at det kræver en fleksibilitet over for børns forskellighed, så kan vi jo også se, at det hænger sammen med normeringen, om man har mulighed for at give børnene den ekstra støtte," siger han.

Jens Andersen fra Århus Kommunes PPR mener, at rummelighed er en udfordring, men ikke nødvendigvis behøver at være sværere end den måde, man hidtil har arbejdet på.

"Man skal sørge for at udvikle nogle andre strategier og nogle andre måder at få ressourcer tildelt på, som ikke er hængt op på det enkelte barn, men som i højere grad er hængt op på gruppen. At der er skrabet lidt vel hårdt i ressourcerne på institutionerne, synes jeg dog ikke har så meget med rummelighed eller ej at gøre. Hvis man fylder sin arbejdstid med alt det, man ikke kan, så har man problemer med at klare sin opgave. Så det er i mine øjne mere en diskussion, som må afgøres med stemmesedlen," siger han.





Rummelighed: Rummelig - bruges almindeligvis om et afgrænset område, hvor der - inden for rammerne - er god plads. Det gamle ordsprog "hvor der er hjerterum, er der husrum" betyder, at ikke bare steder, men også mennesker kan være rummelige. I pædagogisk terminologi er rummelighed et forholdsvist nyt begreb, som betyder, at institutioner, skoler, daginstitutioner og arbejdspladser skal sørge for fysisk og funktionel integration af børn og unge med forskellige vanskeligheder og handicaps og voksne med nedsat arbejdsevne. Rummelighed kan optræde uden social integration, når børn og unge med behov for særlig støtte er placeret i almindelige dagtilbud, men i specielle enheder uden kontakt med de øvrige børn og unge.



Integration eller social integration: Tidligere taltes om integration i forhold til de børn og unge med vanskeligheder, som forventedes at kunne få udbytte af at gå i en normal institution i stedet for i et specialtilbud. I forhold til rummelighed, og især til det mere vidtgående begreb inklusion, er integration defineret ved at: Man behandler individet, man arbejder mod en normalisering, ressourcer tilføres individet, forskellighed er et problem, der er tale om en minoritet med særlige behov, udvikling sker gennem identitetsdannelse og gennem behov. Social integration i et fællesskab er som regel integration på majoritetens præmisser.



Inklusion: Inklusion eller social inklusion betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Det handler om, hvad kan gruppen gøre for, at individet udvikler sig. Udvikling sker i relationer, man behandler det sociale miljø, man vægter forskellighed, man er rummelig i forhold til det, der er anderledes, ressourcer tilføres fællesskabet, man ser forskellighed som en ressource, læring sker gennem social deltagelse og udvikling sker gennem kompetencer.

En inkluderende praksis fordrer, at man flytter fokus fra det enkelte individ til relationerne. Man udvikler fællesskaber og støttende læringsmiljøer, der inkluderer og bygger på mangfoldighed hos deltagerne.



Kilder: Artiklen "Rummelighedens dimensioner" af Hans B. Fonsbøl, CVU Jelling, i tidsskriftet VERA nr. 32, august 2005.

Center for Inklusion, Vuk Syddansk fællesskab for Viden, udvikling og kompetence.





Loven siger

Grundtakstmodellen: 1. januar 2002 blev grundtakstmodellen indført. Den regulerer, hvordan udgifter mellem kommuner og amter finansieres. Den har betydning for den sociale indsats for børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier og for børn med handicap. Modellen bygger på det princip, at hver myndighed selv afholder omkostningerne for de tilbud, de sætter i gang. Dog skal en kommune kun betale en grundtakst og højst de faktiske udgifter, når den benytter et amtskommunalt tilbud eller visse tilbud, som kunne være et alternativ til et amtsligt tilbud.

Grundtakstmodellen blev et vægtigt økonomisk incitament for kommunerne til at nedbringe antallet af anbringelser og lave egne tilbud.

Kilde: www.social.dk og www.bupl.dk under TR/Forhandlerportalen



Kommunalreformen: I forbindelse med Strukturreformen også kaldet Kommunalreformen overtager de nye kommuner alle myndighedsopgaver på det sociale område. Det vil sige, at kommunerne forpligtes til at stille det nødvendige antal tilbud til rådighed for de forskellige målgrupper, herunder børn og unge med særlige behov og handicap. De nuværende amtslige institutioner videreføres som selvejende institutioner i kommunalt eller statsligt regi. Kommunerne kan i fremtiden bruge egne eller andre kommuners tilbud til børn og unge med særlige behov. De kan selv etablere tilbud, bruge private udbydere eller benytte de statslige, specialiserede institutioner.



Kilde: BUPL's "Arbejdshæfte til etablering af særlige tilbud, grupper eller pladser til børn og unge med særlige behov."