Roskilde 2008: Ingen festival uden pædagoger

Det orange telt er pillet ned. Den sidste ølkapsel er samlet. Og madboderne har gjort regnskabet op. En usædvanlig solrig og succesfuld Roskilde Festival 2008 er ovre, og kun et enkelt spørgsmål kaster en skygge over organiseringen af næste års festival. Vil der i 2009 være frivillige nok til at samle pant, stå vagt i portene og rense toiletterne? Alt det, som hvert år får festivalen til at genopstå.

Spørgsmålet melder sig, fordi festivalen i år savnede henved 400 frivillige hænder for at nå det sædvanlige mandskab på 18.000 frivillige.

"Vi måtte kort før festivalen skulle skydes i gang skrive rundt og opfordre nye foreninger til at melde sig på banen," siger festivalens talsmand Esben Danielsen.



"Vi manglede de hænder, der giver det ekstra overskud til at skabe en rigtig god festival," siger han.

Da Børn&Unge møder ham fredag foran Orange Scene er den nødvendige arbejdskraft skaffet, men Esben Danielsen gør sig alligevel tanker om, hvorfor det i år var svært at rejse frivilligkorpset.



"Jeg tror ikke, det handler om, at folk i dag er mindre solidariske. Men nærmere om, hvordan man som forening organiserer sig. Især var det svært at få pantsamlere, og mange siger, at det er det største lortejob på festivalen. Men så må vi som ledere finde ud af, hvordan vi kan gøre jobbet attraktivt. Det skal være sjovt at være frivillig. For eksempel har Roskilde Lille Skole en bod, hvor folk hvert år selv beder om at få lov at være med. Måske fordi de forstår at gøre arbejdet hyggeligt. De uddeler dagens klovnehat til en medarbejder, og de drikker en cola sammen, hver gang de har solgt for 700 kroner. Vi skal lytte til, hvad det er, der får folk til frivilligt at lægge 24 timers gratis arbejde på en festival, hvor musikken spiller i 50 timer, og billetten kun koster det samme som et par mærkejeans," siger han.



En folkegruppe, der dog møder op, lige-meget om regnen siler ned alle fire festivaldage, eller om solen bager, så støvet kradser i næsen, er pædagogerne. Dem var det heller ikke i år svært at rekruttere.

"Pædagogerne er særlige, når det kommer til frivillighed. Festivalens egen historie bygger på socialpædagogers, pædagogers og skolelæreres engagement. De ønsker at tage del i samfundet og ansvar for de unge og for kulturen. Vi skriver i vores program: 'Ingen festival uden frivillige', men bag scenen joker vi og siger: 'Ingen festival uden pædagoger'," siger Esben Danielsen og fremhæver endnu et særligt træk ved festivalens frivillige pædagoger.



"Mange frivillige kommer for at lave noget andet, end det de gør til hverdag. Revisoren vil ikke lave vores regnskab, men måske hellere rense toiletter. Men pædagogerne er atypiske. De kommer ofte for at gøre det de plejer, nemlig at skabe gode oplevelser for de unge. Og det er vi glade for," siger han.





Bliv frivillig på Roskilde 2009 Er du/I interesserede i som individer eller som klub/forening at være frivillig på næste års festival, så er mulighederne mange. Man kan få et servicejob, komme på festival med et kunstprojekt, eller klubben kan lave sin egen madbod. Kun fantasien sætter grænser - og enkelte frister og ansøgningsskemaer skal overholdes og udfyldes.

Find dem på www.roskilde-festival.dk





Johannes Ask Batzer, klubleder, Krudthuset i Veddelev



Siden Johannes' første festivalbesøg som 12-årig, har den i dag 35-årige klubleder kun én gang betalt for sin billet med penge. I bytte for et adgangstegn til festivalen har han givet sin arbejdskraft. Han har båret lyd og lys ind på Orange Scene, han har styret et hegnsvagthold og været sikkerhedsleder på Odeon scenen, hvor han i år er konferencier - altså den der præsenterer bandet, før det går på scenen.

"Jeg har ikke den der alderskrise, om jeg er for gammel til at tage på Roskilde. Jeg tager en tjans herude, fordi det giver mening for mig," siger han.

"Uformel læring er et buzz word i pædagogik i dag, og det foregår der meget af herude. Her er 90.000 unge mennesker samlet til fest, og alligevel er her trygt at være. Man lærer, at man kan være sammen i respekt for hinandens forskelligheder, og det kunne verden uden for hegnet lære meget af," siger Johannes, der også personligt vægter det humanitære formål i jobbet som frivillig.

"Festivalen genererer et overskud, som den uddeler til kulturelle og humanitære formål," siger klublederen.



Janne Lang, klubpædagog, Gadegården i Roskilde



Janne lod sig ikke kue af regnvejrsrekorden på sidste års festival. Igen i år arbejder hun frivilligt i Gadegårdens Bollebod, hvor hun laver sandwich og luner kanelsnegle til de unge festivalgæster.

Af klubbens 75 ansatte har cirka halvdelen tilknytning til ungdomsklubben - enten som ansatte, som tidligere medlemmer eller som forældre. Janne er især glad for, at forældrene deltager.

"I klubregi er det sjældent, man møder forældrene. Her lærer pædagoger og forældre hinanden at kende, og det styrker det daglige samarbejde," siger hun og nævner en anden oplagt grund for hende til at arbejde gratis i boden.

"Vores overskud går til klubben, og i år skal saftevandssalget gå til at købe en minibus. Vores gamle bus smeltede, da klubben brændte i februar, og vi har savnet at kunne komme rundt til de andre klubber i Roskilde. Med bussen besøger vi måske dem, der har en racerbane eller dem med et dyrehold. På den måde styrker festivalsarbejdet også klubsammenholdet i Roskilde," siger Janne.



Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL



Til daglig sidder Lasse på BUPL's forbundskontor. Han har meldt sig som bartender på Roskilde Festival for at lave noget helt andet - og som dog ligner pædagogfaget.

"Før jeg blev fagpolitiker var jeg både SFO-pædagog og daginstitutionsleder. Her er det lidt ligesom at komme tilbage til basisopgaven. Det handler om at møde de unge, hvor de er. Og møde dem som engagerede mennesker, der lige er en tand mere voksne end de selv, hvis de for eksempel har brug for hjælp eller er frustreret over, at de har mistet deres mobiltelefon," siger Lasse, der dog ser en forskel på mødet med de unge i en klub og på et sted som Roskilde Festival.

"I klubben er det en konkret og lovmæssigt funderet opgave, du skal løse for de unge, og de fysiske rammer er afgrænsede til klubbens matrikel. Her møder du de unge ganske uformelt og har kun dine egne værdier at støtte dig op ad. Og i den forbindelse er det godt at være pædagog," mener Lasse.





Helle Svane, ansat i vikarbureau på det psykiatriske område



Helle er en del af et hold på knap 40 pædagoger og socialpædagoger, der bruger deres pædagoguddannelse til at lave opsøgende arbejde blandt de unge festivaldeltagere. Dem som måske har fået for meget at drikke, eller som oplever et dårligt trip på narkotiske stoffer.

"Jeg arbejder til daglig på det psykiatriske område, hvor jeg har haft med alkoholpsykoser og skizofreni at gøre. Herude har jeg masser af mulighed for at bruge min faglighed. Også mine erfaringer fra et tidligere SFO-job kan jeg bruge, for de unge vi møder er som regel ikke så langt ude, men oftest bare fulde og i godt humør. Så handler det meget om at få en god relation til dem, og tit får vi også en krammer igen," siger Helle.