Rollespil: Byg dit eget sværd

Skjoldene hænger på række oppe under loftet. Sværdene står i stakkevis i store kurve. Der er flitsbuer, pile og katapulter. Og så er der os. To voksne mænd, begge med et sværd i hånden.

"Slå mig med det," opfordrer Lars Andersen, 42 år og pædagog på Engelsborgskolens SFO i Lyngby.

Børn&Unges udsendte tjatter forsigtigt til ham med sværdet.

"Ja," siger han overbærende, "du må godt slå hårdere. Det er lavet til at slå hårdt."

Bump, lyder det, da jeg følger hans opfordring og rammer ham i siden med lidt mere kraft.

Han slår igen, og han slår til.

"Rigtige våben er lavet til at slå hårdt. Det må godt gøre ondt," siger han med et sardonisk smil.

Heldigvis er det kun latex-sværd, vi slås med. Skjoldene oppe under loftet er også lavet af latex, og når de ikke er i brug, udsmykker de det værksted, hvor børnene fra SFO'en med stor entusiasme fremstiller deres egne våben. På hylderne ligger opklippede liggeunderlag og glasfiberstænger, og ved vinduet står nogle halvfærdige masker.

"Den sociale kontekst er anderledes, når vi tager et sværd i hånden. Kan du mærke det selv? Nu er vi i en verden, hvor du rent faktisk godt må slå mig med dit sværd. Og det er sjovt," siger Lars Andersen.

"Jeg har aldrig mødt et andet voksent menneske, som ikke syntes, det var sjovt at slå på andre med et sværd."

Lars Andersen har lige illustreret, hvorfor rollespil er blevet så populært på ganske få år. En helt ny rapport udgivet

af Miljøstyrelsen anslår, at op mod 100.000 børn og unge i alderen 8-18 i løbet af et år spiller rollespil. Faktisk vil

hver eneste dreng have spillet rollespil, inden han når skelsår og alder. Rapporten anslår også, at der bliver spillet rollespil i mindst hver femte SFO, fritidshjem eller klub.

Det tal vurderer Lars Andersen dog er for lavt sat. Han gætter på, at mindst 40 procent af fritidsinstitutionerne hyppigt griber sværdet for at drage i leding.



Lidt åndssvagt. Lars Andersen er selv bidt af rollespil, både på arbejde og i fritiden. I weekenden tager han gerne af sted til Hareskoven nord for København for at spille med andre voksne mænd. Begejstringen kan ikke undertrykkes, når han fortæller om slag med store borge og 50 mænd i ens rustninger.

Men det var ikke sådan, det begyndte, da han for seks år siden som nyuddannet pædagog fik arbejde i SFO'en på Engelsborgskolen.

"Her var engang et malerværksted," siger Lars Andersen og slår ud med hånden i det, der nu er en veritabel våbenfabrik af et rollespilsværksted.

Men så kom en rollespilsinstruktør, der hedder Claus Raasted, ind og lærte børn og voksne at spille rollespil.

"Jeg syntes faktisk, det var lidt åndssvagt," griner Lars Andersen, der dog hurtigt kunne se pointen i rollespil og lavede malerværkstedet om til en våbensmedje. Og begejstringen var så stor, at Lars Andersen og Claus Raasted skrev bogen "Rollespil for børn og voksne". Den var tænkt som en introduktion til rollespillets mytiske og dragende verden.



Man snyder sig selv. Og nu, tre år efter den første bog, har Lars Andersen skrevet en ny: "Rollespilsværkstedet". Den handler om, hvordan man bygger våben og andre effekter til rollespil. For i takt med at rollespil er blevet populært, er det også blevet kommercielt, så det er ikke længere nødvendigt at lave sine egne våben, hvis man vil spille rollespil.

"Man kan få et sværd til 150 kroner i Netto. Og i nogle institutioner har man valgt bare at gå i Netto og købe billige våben. Det kan man også godt, men så har man ikke noget værksted," konstaterer Lars Andersen.

Han påpeger, at i Lyngby kan stort set alle børn købe deres egne våben.

"Men man snyder sig selv. Min hovedpointe er: Man skal lave våbnene selv. Alle pædagoger, medmindre de har 45 tommelfingre, kan bygge latex-våben og gaffavåben med deres børn, hvis de gider bruge lidt tid på at sætte sig ind i det. Til gengæld får de en masse pædagogik igen," siger Lars Andersen.

Han går hen til kurven og tager et sværd op.

"Jeg har taget en ting med til dig. Det er lidt vigtigt. Det her er et lyssværd. Det er bygget af en af mine kollegaers drenge, der kom forbi den anden dag. Han er fem år og går i børnehave. Han har lavet 90 procent af sværdet. Jeg har rullet tingene sammen, men han har klippet og malet. Jeg har brugt 10 minutter, han har brugt to timer," fortæller Lars Andersen.

"Det her kan en pædagog lave med seks-syv børn ad gangen på en eftermiddag. Så har de alle sammen lavet et lyssværd," fastslår Lars Andersen.



Pædagogisk håndtag. Rollespil er en fantastisk mulighed for igen at få gang i værkstedsaktiviteter - især for drenge - mener Lars Andersen.

"De fleste institutioner har nedlagt træværkstedet i dag. Rollespil kan tage over. Og man har et stort pædagogisk håndtag, for en hvilken som helst dreng tænder på våben. De fleste piger synes også, det er sjovt," siger Lars Andersen.

Det er ikke et krav, at man har lavet sit eget våben for at være med til rollespil, som Lars Andersen er stødt på det andre steder.

"Det synes jeg er noget fis. Vi har altid enormt mange sværd liggende, om ikke andet fordi der bliver produceret så mange. Det virker at vende den: Selvfølgelig må I være med til rollespil, men I får et skodsværd, hvis I ikke selv har bygget et. Men I må gerne bygge et, hvis I gider bruge tid på det," siger Lars Andersen.

For det tager tid at lave tingene ordentligt, og det skal være et flot sværd, når der nu findes færdige alternativer i den nærmeste rollespilsbutik.

"Hvis man skal sætte drenge og piger i gang med at lave et værksted, så bliver man nødt til at finde et eller andet, som ender med noget rimeligt. Jeg har hørt pædagoger sige, at det drejer sig om processen, ikke produktet. Det tror jeg ikke på. Jeg tror, at det fede produkt laver den fede proces," siger Lars Andersen.



Ikke bare flot. Her rækker Lars Andersen mig et andet sværd. Det ligner næsten et ægte sværd med metalfarvet klinge og seje flammer på.

"Det er lavet af en niårig pige. Det kan godt konkurrere med noget, man kan købe," vurderer Lars Andersen.

Pointen er, at netop i rollespilsværkstedet er det ikke så svært at lave det fede produkt, mener Lars Andersen.

"Mine fritidshjemsknægte kan jo ikke save, og de kan ikke holde på et værktøj. Pludselig opdagede jeg, at de her knægte, og også pigerne, som kunne meget lidt, fik den vildeste succesoplevelse. Ikke bare, at den er flot, fordi du har lavet den. Den er flot!" fastslår Lars Andersen.

"Og kun i det øjeblik, vi laver noget godt, ligger der pædagogik i det. For børnene ved godt, hvis vi lige klamper et eller andet sammen," siger Lars Andersen.

Han lægger vægt på, at børnene skal lave 90 procent af arbejdet selv. Mindst. Og nævner, at når man skal lave våben i latex, er det nemmeste og bedste at dyppe dem i latex.

"Men som pædagog har jeg fravalgt, at de må dyppe, for på den måde kan de lave halvdelen af sværdet på to sekunder. Så den onde, gamle pædagog har valgt, at de kan komme latex på med en pensel," siger Lars Andersen.



Snak om alting. Med rollespil som det pædagogiske håndtag er det ingen sag at få drengene til at fordybe sig i latex'ens mysterier - og måske i en snak om livets mysterier.

"Det er en mande-drenge-ting: Laver vi noget, der er tilstrækkelig fedt, kan vi også snakke om alting," siger Lars Andersen. Og det gælder også de vilde, de svære og de tillukkede drenge.

"Jeg har haft jubelpædagogoplevelser med drenge, som ellers ikke kunne åbnes - drenge med de mest groteske problemer, der ikke kunne løses - men så laver vi en kanon, og så kan man godt snakke. Mange af de knægte, som man virkelig har brug for at snakke med, men som har så høje forsvarsparader, dem når man gennem de fede ting," siger Lars Andersen.



Det virker. Med bogen "Rollespilsværkstedet" håber Lars Andersen, at andre pædagoger vil kaste sig ud i at lave egne våben.

"Bogen er skrevet på trods, fordi jeg har oplevet så mange pædagoger spørge: Hvordan gør man det her? Når jeg var ude og fortælle om rollespil og pædagogik, så endte det tit i: Hvorfor kan I lave katapulter? Hvorfor kan I lave dit, hvorfor kan I lave dat," fortæller Lars Andersen.

Nu ligger instruktionsbogen klar, og så er det bare at gå i gang, mener Lars Andersen. Men tag et beskedent udgangspunkt, advarer han.

"Start med noget, der virker. Man skal ikke starte med noget, der går i ged. Gå hjem og byg et sværd. Byg to, så kan du."









Rollespilsværkstedet, af Lars Andersen. 212 sider. 269 kroner.



På hjemmesiden

www.rollespilsværkstedet.dk kan du læse mere om bogen.

Der er også et afsnit om, hvor man får fat i de bedste materialer til at bygge rollespilsvåben.