Robotter er en stor hjælp. Nu kan Yusuf også komme med

Da eleverne fra klasserne 1.-5.x fra Skolen ved Nordens Plads for nylig besøgte Experimentarium i Hellerup, var 12-årige Yusuf Warsame også med. Og det var i sig selv et eksperiment, for Yusuf har i et par måneder ikke kunnet komme i skole på grund af en sygdom, der har svækket hans immunforsvar, så det er farligt for ham at være sammen med kammeraterne.

Han er elev på en specialskole, fordi han er født med en genetisk mutation, der blandt andet gør det svært for ham at gå. Men han er en livlig, social knægt, der gerne vil lære noget og være sammen med kammeraterne. Når sygdom forhindrer ham i at være med på den sædvanlige måde, er han med alligevel ved hjælp af en såkaldt telepresence-robot, kaldet Beam.

Han sidder derhjemme foran sin computer og styrer robotten på skolen med piletasterne. Kammeraterne i skolen kan se ham på Beamen, og han kan se dem på sin computer derhjemme.

Det kunne han også den dag i Experimentariet, hvor de havde medbragt robotten, og selvom Yusuf ikke kunne deltage på legebanen Havnen, hvor kammeraterne lærte om logistik og verdenshandel ved at distribuere genstande med et skib, havde han stor fornøjelse af hjemmefra at følge med i, hvad kammeraterne lavede.

»Han kørte også lidt rundt og kiggede på udstillingerne og fulgte som sagt med i, hvad kammeraterne foretog sig,« fortæller pædagog Francis Nørgaard, som understreger, at robotten ikke bare er spændende, men også bidrager med en masse læring og fælles oplevelser.

»Hver gang kammeraterne i fremtiden snakker om turen til Experimentariet, kan Yusuf jo tale med, for han har følelsen af at have deltaget,« siger Francis Nørgaard.



Mod skolevægring. Det var første gang, Yusufs robot var ’med på tur’. Men ikke sidste. Francis Nørgaard har sammen med skolens pædagogiske it-vejleder, Morten Jacobsen, fokus på udviklingspotentialet i telepresence-robotten, sådan at Yusuf også fremover kan have glæde af at komme med på skovtur og andre udflugter.

Robotten bor på skolen, og det er her, Yusuf primært benytter den til at deltage i undervisningen fra sin computer derhjemme.

»I øvrigt var han så interesseret, at han også deltog i frokosten, selvom han altså spiste sin mad hjemme hos sig selv,« understreger Francis Nørgaard.

Indtil videre er Yusuf den eneste, der benytter en telepresence-robot, men Morten Jacobsen har netop lavet en projektplan for, hvordan elever, der lider af angst og skolevægring, kan have glæde af robotten.

Skolen har mange elever med ASF – Autisme Spektrum Forstyrrelser – og et stigende antal af dem lider af skolevægring.

Mange af disse elever har dårlige erfaringer med at gå i skole fra tidligere skoleforløb. De har i mange tilfælde oplevet ensomhed, mobning eller manglende forståelse for deres problematikker og har derved udviklet en decideret angst for at være i skole.

I stedet for at de modtager hjemmeundervisning, indtil de er klar til at komme i skole igen, kan en telepresence-robot være løsningen. Robotten betyder, at eleverne ikke helt mister kontakten til deres kammerater. Samtidig kan skolen tilpasse undervisningen til den enkelte elev, så eleven bliver fortrolig med undervisningssituationen, før han/hun kommer tilbage på lige vilkår med de andre elever.

Selve robotten er iPad på en stang med hjul. Når Yusuf sidder hjemme på sit værelse ved sin computer, kan han med piletasterne styre robotten rundt i skolegården, klasse­værelset eller udstillingerne på Experimentariet og følge med i, hvad der sker. Samtidig kan han snakke med kammeraterne, følge med i lærerens tavleundervisning og selv deltage i gruppearbejde – næsten som hvis han var fysisk til stede. Han kan ikke give et knus eller være med til at spille fodbold, men ellers …

På hans vegne kan robotten også blive vred. Kommer robotten til en lukket dør på skolen, styrer han robotten så hårdt mod døren, at en eller anden somme tider forskrækket åbner den.



Midlertidigt. Francis ­Nørgaard og Morten Jacobsen fremhæver, at brug af telepresence-robotter til børn, der ikke kan eller vil i skole, altid er midlertidige løsninger. Det bedste er naturligvis at være fysisk til stede, men via en computer, som kan fjernstyre robotten, kan eleverne i en periode være med hjemmefra og derfor undgå bogligt og socialt at komme bagud.

For elever med eksempelvis ADHD kan det også være en idé, at de somme tider kan sidde alene i et rum ved siden klassen, hvorfra de kan betjene en telepresence-robot i deres klasse. På den måde vil de kunne være med uden at forstyrre resten af klassen. Skolen ved Nordens Plads satser på robotteknologi, og Morten Jacobsen mener, at det på specialskoler giver ekstra god mening at tænke i de baner – både for at lære børnene at programmere, men også for at bruge ­robotterne som omdrejningspunkt i undervisningen og gøre dem til det fælles tredje.

»For mange af vores elever er det en kæmpe motivationsfaktor, når vi inddrager teknologi i undervisningen, både når det kommer til robotter, iPads og andre gadgets,« fortæller Morten Jacobsen.

De drivende kræfter bag skolens brug af robotter er Morten Jacobsen og Francis Nørgaard. Sammen prioriterer de at udvikle brugen af robotterne, både når det kommer til den tekniske anvendelse i undervisningen, og når der skal planlægges pæda­gogiske forløb, som træner elevernes sociale færdigheder.

Skolen har mange forskellige typer robotter, og flere er på vej. De to ildsjæle lægger selv vægt på samarbejdet, som bringer Francis Nørgaards pædagogiske og Morten Jacobsens tekniske kompetencer i spil.



Jeg hedder zero. En af de andre robotter, som skolen bruger med stor succes, er en såkaldt humanoid robot, der hedder Zeno. Den ligner en stor dukke, der både kan tale, bevæge sig og udtrykke sig med ansigtsmimik.

Zeno indgår i en del af et forløb i socialfag, hvor der også bliver produceret små film og brugt øvelser fra skolens Trin for Trin-kasser. Selvom Zeno virker menneskelig, siger han kun det, han er programmeret til, og han holder sig altid til emnet. Når man arbejder med Zeno, kan eleverne ikke lede samtalen ud på et sidespor, og det er en kæmpestor fordel, når man ar­bejder med elever med opmærksomheds­forstyrrelser. Når emnet er ’Hvordan er man en god ven?’, har Zeno de rigtige spørgsmål og lader sig ikke distrahere.

»Det er sjovere for børnene at høre Zeno sige noget end at høre en voksen sige det samme. Zeno er jo instrueret i alt, hvad han foretager sig,« forklarer Morten Jacobsen og sammenligner med Anna og Lotte fra tv, der også gør som planlagt, men alligevel fremstår med en vis personlighed.



Programmering. Som mange andre lærer eleverne også at programmere ved hjælp af blandt andet Lego Mindstorm, Blue Bots, Dash’n Dot og Sphero. Og der er også social træning i at programmere.

»For eksempel har mange af vores ­elever med ASF rigtig svært ved at honorere krav, når det handler om at lære nyt, og det ­afholder dem ofte fra at deltage. Men med programmering er det nemt at ændre, når noget er forkert,« forklarer Francis Nørgaard.

Han tilføjer, at fejlene er synlige og nemme at rette. Man kan selv i sin programmering læse sig frem til, hvad man skal gøre i stedet. Den måde at prøve sig frem og lære af sine fejl er en yderst struktureret måde at arbejde på. Netop derfor fanger den så mange af skolens elever og gør, at de ikke i samme grad, som når læreren underviser, er kravafvisende.

På skolen arbejder de også med små droner, som skal flyve i bestemte baner. Og med Lego Mindstorm kan eleverne bygge deres egne robotter og få en hjemmebygget bil til at finde en parkeringsplads.

»På det punkt er nogle af vore elever meget dygtige. De store har for eksempel bygget en forlystelsespark ud af Lego Mindstorm, og visse elever blev så opslugt af projektet, at det for eksempel lykkedes dem at bygge et pariserhjul, der kørte så hurtigt, at tandhjulene blev slidt op på ingen tid,« fortæller Morten Jacobsen.



Tænk alternativt. Mange af skolens elever har ofte svært ved den traditionelle undervisning med mange bøger og tungt stof, som skal læses. Netop derfor er det nødvendigt at tænke i alternative baner, når det kommer til at tilrettelægge en relevant og givtig undervisning for eleverne.

»Skal der for eksempel arbejdes med analyse og genrekendskab, rammer vi langt flere elever ved at lade dem analysere computerspil fremfor romaner. Selvfølgelig kan man ikke altid bare bytte stoffet ud med noget sjovere, men et langt stykke hen ad vejen så handler det om at tænke kreativt, og her spiller teknologi bare en kæmpestor rolle,« siger Morten Jacobsen.



3 formål

Brugen af robotten har tre formål på Skolen ved Nordens Plads:

● At understøtte børnene i deres læring

● At hjælpe børnene til at begå sig socialt

● At lære børnene at programmere.



Skolen ved Nordens Plads

Skolen ved Nordens Plads er en specialskole i Frederiksberg Kommune. Skolen har 37 pædagoger, 53 lærere og 174 elever. Klassekvotienten er 8,2. Der er tale om en skole for børn, der ikke kan lære og udvikle sig optimalt i kommunens almene skole- og klubtilbud. Eleverne har primært Autisme Spektrum Forstyrrelser, svære generelle indlæringsvanskeligheder eller socioemotionelle vanskeligheder. Skolen har foruden lærere og pædagoger tilknyttet psykologer og andet fagpersonale.

Skolen er en af de specialskoler, der er længst fremme med at bruge robotter i undervisningen.

En telepresence-robot koster for tiden omkring 15.000 kr., men forventes at falde i pris, efterhånden som den bliver mere udbredt.



Hvis I har brug for hjælp eller inspiration til at bruge robotter i undervisningen, er I velkomne til at kontakte pædagogisk it-vejleder Morten Jacobsen eller pædagog Francis Nørgaard fra Skolen ved Nordens Plads. Kontakt dem på mailadressen: MortenJacobsen@svnp.dk