Rekordlav ledighed

Mens mange privatansatte bliver fyret på grund af den økonomiske krise, sidder institutionsledere og sukker dybt over manglen på pædagoger.

Nogle steder er ledighedsprocenten for pædagoger på en halv procent, og begrebet langtidsledighed er foreløbig slettet fra a-kassens ordforråd.

Den positive historie er, at pædagoger aldrig har haft nemmere ved at skifte arbejde, og at nyuddannede kan få job, før deres eksamensbevis er underskrevet. Den negative side af historien er, at lederne må gå på kompromis med fagligheden og tvinges til at ansætte ikke uddannede i pædagogstillinger.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste tal måtte ledere opgive at finde en pædagog til et job i næsten 1200 tilfælde i det sidste halvår af 2008. Det betyder, at pædagogfaget er den branche, som er hårdest ramt af mangel på arbejdskraft.

I december var ledighedsprocenten for pædagoger for hele landet 0,8 procent. Samme tid året før var den 1,5 procent, og året før lå den på 2,7 procent.

Der er en smule sæsonudsving, og i januar sneg ledigheden sig igen op på én procent. Det skal også tilføjes, at fire procent af de Bornholmske pædagoger er ledige, og at Nordjyderne kan klemme ledighedsprocenten op på næsten to.

Det ændrer dog ikke ved den historisk lave ledighed for pædagoger.

"I nogle områder er der ingen arbejdsløse, eller også er nyuddannede ledige i ganske få måneder, inden de kommer i arbejde. Konsekvensen er, at pædagogstillinger bliver besat af uuddannede," siger Lis Pedersen, der er formand for BUPL's a-kasse.

Hun tror på, at ledigheden for pædagoger vil ligge lavt i de kommende år og henviser til, at seminarierne i flere år har haft få ansøgere, samtidig med at store årgange af pædagoger går på efterløn i disse år.



Efterløn og arbejde. Netop de ældste pædagoger, som er gået på efterløn eller overvejer at gøre det, kan ifølge BUPL's a-kasse være en del af løsningen på problemet med mangel på pædagoger. BUPL's a-kasse vil efter sommerferien i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet og fire andre a-kasser lave en stor kampagne for at få flere til at udskyde efterlønnen eller få dem til at kombinere efterløn med et arbejde.

"Vi er tyvstartet med pilotprojekter, for vi kan ikke vente, når der er så stor mangel på pædagoger," siger a-kassechef Gyda Rasmussen.

Ideen med kampagnen er at få medarbejdere til at kombinere efterløn med arbejde eller at få de ældre til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

"Mange er ikke er klar over, at den fleksible efterløn betyder, at de kan arbejde ved siden af efterlønnen. Nu vil vi være helt sikre på, at alle bliver opmærksomme på mulighederne," siger hun.

Kampagnen betyder blandt andet, at medlemmer, som er fyldt 55 år, modtager breve om mulighederne for efterløn. Der vil blive afholdt møder om efterlønnen, og der skal laves annoncer.



Birgit begyndte igen. BUPL-A Midtvestjylland har allerede lavet et lille vikarkorps bestående af efterlønnere. Én af dem er Birgit Rønn, som gik på efterløn, da hun fyldte 62 år, men som for nylig begyndte i et vikariat som støttepædagog i Nørlem SFO i Lemvig.

"Jeg arbejder 25 timer - 10 i SFO'en og 15 i skolen - og det er perfekt for mig. Efter 40 år som pædagog var det svært at vænne sig til livsstilen som efterlønner. Jeg savnede kolleger og børnene," fortæller hun.

Hvor meget mere hun får udbetalt ved siden af efterlønnen, er hun endnu ikke klar over.

"Jeg har ikke fundet ud af det med pengene, men jeg arbejder heller ikke for pengenes skyld. Jeg er i den heldige situation, at jeg kan vælge og vrage og sige nej til et tilbud, hvis det ikke passer mig," siger Birgit Rønn.