Rekommunalisering; Krisen kradser hos Sct. Georg

Østre Landsret tilføjede 8. august Sct. Georgs Fonden - en af de større selvejende driftsherrer inden for daginstitutionsområdet - endnu et hårdt slag. Retten afgjorde således, at Nykøbing-Rørvig Kommune kvit og frit kan overtage en børneinstitution, som fonden har drevet siden slutningen af 60'erne.

Til grund for sin afgørelse lagde retten, at Sct. Georgs Fonden havde drevet institutionen så dårligt, at kommunen var berettiget til at opsige driftsoverenskomsten. Derfor var kommunen i sin gode ret til at kommunalisere institutionen, hvad den gjorde i juni 2003.

Af den oprindelige aftale mellem parterne fremgik nemlig - i form af en såkaldt tilbageskødningsklausul - at ejendommen vederlagsfrit skulle overdrages til kommunen, hvis børneinstitutionen efter kommunalbestyrelsens skøn ikke blev drevet på fuld forsvarlig måde. Stadige budgetunderskud og en påstået manglende vilje til at gøre noget ved dem var blandt kommunens anker.

Sct. Georg Fondens påstand i sagen har været, at kommunen skulle fraflytte ejendommen, og at der i perioden fra juni 2003, da institutionen blev kommunaliseret, til fraflytning fandt sted skulle betales husleje i henhold til markedsprisen.



Er levn fra 60'erne. At Sct. Georgs Fonden overhovedet kom til at drive pågældende daginstitution, skyldtes et kommunalt bygge- og anlægsstop, som var i kraft i slutningen af 60'erne. Det forhindrede kommunerne i selv at etablere de fornødne institutioner, men det fandtes der råd for. Bygge- og anlægsstoppet blev i dette tilfælde omgået ved, at Nykøbing-Rørvig Kommune i 1969 stillede et grundstykke gratis til rådighed for Sct. Georgs Fonden, som derefter bebyggede det. Samtlige byggeudgifter blev afholdt af kommunen, som i alle årene siden også har betalt den daglige drift.

De skår i samarbejdet mellem Nykøbing-Rørvig Kommune og Sct. Georgs Fonden, som førte til, at fonden i 2003 blev sat fra bestillingen, startede i 2001, da den daværende leder af institutionen blev fyret. Kommunen modsatte sig med henvisning til institutionens budgetunderskud, at der blev hentet en ny leder ind ude fra, ligesom man udbad sig en plan for, hvordan underskuddet kunne afvikles.

Alligevel valgte institutionens bestyrelse, efter råd fra Sct. Georgs Fonden, at ansætte en ny leder.

Blandt andet på den baggrund, men også fordi fonden forlangte, at alle henvendelser til institutionen - Sct. Georg Gården, Gåsegraven 1 i Rørvig - skulle ske til bestyrelsesformanden eller Sct. Georgs Fondens direktør, konkluderes det i Østre Landsrets dom, at kommunen var berøvet muligheden for uhindret at udøve sin tilsynsret og tilsynspligt. Derfor var det berettiget, at kommunen afbrød samarbejdet.



Lønrod og betalingsstandsning. De seneste år har i det hele taget været hårde ved Sct. Georg Gilderne, en bevægelse af tidligere spejdere, som virker for fremme af socialt og humanitært arbejde.

I 2002 opstod, i forbindelse med indførelse af ny teknologi, et syndigt lønroderi i organisationen. Ansatte fik enten for lidt eller for meget udbetalt i løn. De, der fik for meget, blev i barske vendinger truet med inkasso. Sct. Georgs Fonden, som forestod lønanvisningerne, beklagede og lovede bod og bedring, men problemerne fortsatte.

I 2003 gik fonden, som på det tidspunkt var administrator for en halvt hundrede selvejende daginstitutioner landet over, i betalingsstandsning. Enden på den komedie blev, at Fonden Frie Børnehaver overtog den praktiske administration af Sct. Georgs institutionerne.