Rejse i et magisk rum

I Bispehøjens Børnegård i Holbæk er pædagogerne vant til at spille teater og være fjollede. Men i det dramaprojekt, som de lavede sammen med Merete Sørensen i fem måneder, blev de kastet ud i helt nye udfordringer. Blandt andet skulle de tale til børnene gennem en dukke, hvis personlighed de selv skulle finde på og spille. Det kunne være, at dukken var fjollet eller sagde alting forkert, så børnene måtte korrigere.

Ifølge pædagog Kirsten Pedersen fandt pædagogerne ret hurtigt ud af, at det var en god metode. De fik godt fat i børnene og deres fantasi og glæde ved at lege. Det sendte både børn og voksne på en fælles oplevelsesrejse ud i et magisk rum.

"Det har været befriende, at vi sammen har været et sted, hvor alt kunne lade sig gøre, og hvor intet var forkert. Og så bliver man som voksen tvunget til at bruge sin fantasi, selvom børnene var mere fantasifulde end os. Men vi blev bedre og bedre, da vi lige havde øvet os lidt," siger hun.

Kommunikationen gennem dukken har skærpet børnenes koncentration og lydhørhed, mener Kirsten Pedesen.

"Igennem den personlighed, vi lagde i dukken, fik vi tilbagemeldinger fra børnene, som dannede grundlag for det, som vi efterfølgende dramatiserede og legede. Dukken var formidleren, og det fungerede meget bedre, end når vi voksne spurgte børnene," forklarer hun.



Godt for selvværdet. En anden fordel ved projektet har ifølge Kirsten Pedersen været, at det har taget udgangspunkt i børnenes egen måde at lege på.

"Når man skal have fat i børnene, er det jo gennem legen. Derfor føles det heller ikke kunstigt, at børnene er med, fordi det er på legens præmisser. Det er de samme elementer, vi har brugt, som børnene selv bruger i deres egne rollelege," siger hun.

Rammerne for dramalegen var de samme hver gang: Sammen med dukken fandt børnene frem til de figurer, som de skulle dramatisere over, de spillede rollerne og byttede, så alle prøvede alle roller. Senere skulle de tegne deres oplevelser, og så var der afslapning. Selv om emnerne og figu­rerne var forskellige fra gang til gang, gjorde de systematiske og ens rammer børnene trygge. De turde mere end normalt, mener Kirsten Pedersen.

"Alle børn fik noget ud af det. Men det var især godt at se, at de børn, der før havde haft svært ved at komme ind i legegrupperne, blev en naturlig del af fællesskabet. De tog det med sig, når de legede i hver­dagen. Deres selvværd fik et løft, som betød, at de i højere grad turde opsøge og deltage i legene," siger hun.



Bedre førskolearbejde. Børnehaven har tidligere lavet projekter for de store børn, inden de skal i skole. Men Kirsten Pedersen mener, at dette projekt har rykket mest ved børnenes modenhed.

"Metoden skærper deres koncentration. De får sat ord på tanker og følelser, og de lærer at lytte og se på hinanden. Vi fik set mere af hvert enkelt barns personlighed, og hvor de var udviklingsmæssigt. Efter min mening kan man godt pakke alt det med tal og bogstaver sammen. For den udvikling, som børnene har gennemgået her, betyder, at det skal de nok lære bagefter. Det, vi har arbejdet med, er forudsætningen for, at børnene vil klare sig bedre, når de kommer i skole," siger Kirsten Pedersen.

Institutionen har planlagt et nyt forløb, hvor de børn, som nu er blevet de store, også skal sendes på en rejse ud i det magiske rum.