Reform slår igennem: Pædagoger bliver længere i job

Det bliver mere almindeligt at møde ældre pædagoger i landets institutioner. Gennemsnitsalderen for, hvornår pædagoger går på pension, er nemlig steget de seneste år, viser nye tal fra PBU, Pædagogernes Pension.

Hvor pædagoger i gennemsnit overgik til pension i en alder af 62,8 år i 2012, var tallet fem år senere steget til 64,4 år.

En væstenlig del af forklaringen er den tilbagetrækningsreform, der trådte i kraft i januar 2012, mener medlemschef i PBU Annie Kristensen. Den betød blandt andet, at efterløns- og pensionsalderen steg for mange pædagoger.

»Reformen har presset på for at få pædagoger til at blive længere i arbejde, og jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt den har slået igennem,« siger Annie Kristensen.

Undersøgelser viser, at mange pædagoger har svært ved at se sig selv arbejde frem til folkepensionsalderen. Og det er også det billede, der ifølge Annie Kristensen tegner sig, når hun og kollegerne 25-30 gange årligt møder medlemmerne til PBU’s pensionsmøder.

»Hver gang møder jeg pædagoger, der er nervøse for, hvor længe de kan blive ved med at arbejde. Det handler både om forholdene på arbejdsmarkedet generelt og om deres eget helbred,« siger Annie Kristensen.



Åbent vindue. Spørgsmålet om, hvor længe man som pædagog ønsker at blive på arbejdsmarkedet, er aktuelt netop nu, hvor Folketinget har genåbnet muligheden for, at man kan få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis man melder sig ud af efterlønsordningen.

Aktuelt betaler omkring 18.500 BUPL-medlemmer til ordningen.

Formand Elisa Bergmann håber, at pædagoger vil tænke sig godt om, før de får de op til 105.000 kroner udbetalt, netop fordi det kan være vanskeligt for dem at blive på jobbet frem til folkepensionsalderen.

»Efterløn er en af de muligheder, man har for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man kommer op i årene. Man skal derfor være forsigtig med at få pengene udbetalt og fraskrive sig den ret,« siger hun.

»Vi ved, at pædagogfaget er hårdt både fysisk og psykisk. Mange pædagoger føler sig pressede, når de bliver ældre. Både i forhold til at nå rundt om alle børn og i forhold til deres egen krop, som blandt andet bliver belastet af mange løft,« fortsætter Elisa Bergmann.



Tillokkende. Sidste gang, det var muligt at få udbetalt efterlønsbidraget, var i 2012. Dengang valgte 17.000 BUPL-medlemmer at træde ud af efterlønsordningen.

Elisa Bergmann forstår godt, at det kan være tillokkende at få pengene ind på kontoen.

»Men man skal også huske på, at efterlønsordningen giver adgang til seniorjob, som er en af de muligheder, man som ældre pædagog har for at kunne blive på arbejdsmarkedet,« siger hun.

»Samtidig får man en skattefri præmie ved at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, hvis man er med i efterlønsordningen. Så for mange kan det godt betale sig at blive i ordningen,« tilføjer Elisa Bergmann.

Når man skal regne ud, om det økonomisk giver mening at få efterlønsbidraget udbetalt nu, er der forskellige faktorer at være opmærksom på. Alderen spiller selvfølgelig en rolle, men det er også vigtigt at tage løn og pensionsopsparinger med i regnestykket – og hvor længe, man vil blive på arbejdsmarkedet.

Derfor lyder anbefalingen fra Elisa Bergmann:

»Med mindre man har en meget god grund til at hæve pengene netop nu, skal man tænke sig godt om og tage en snak med sin a-kasse, som kan hjælpe den enkelte pædagog i den individuelle situation«.