Psykologer scorer kassen på skilsmissebørn

Mens sparekravene spidser til i børnehaver, skoler og andre offentlige institutioner, er der ingen smalhals, når det gælder udgifter til private psykologer, som foretager børnesagkyndige undersøgelser.

Samfundets udgifter til private psykologer er steget markant, siden forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007. Det viser tal, som fagbladet Børn&Unge har indhentet hos de fem statsforvaltninger.

I 2007 var udgifterne til de børnesagkyndige undersøgelser på 1,8 millioner kroner. Men i 2010 var udgifterne steget til 19,5 millioner kroner. Altså mere end en tidobling. Dertil kommer udgifter til psykologer, som er ansat internt i statsforvaltningerne, til tværfaglige møder og børnesamtaler samt til udgifter, som retterne bruger på at få udarbejdet børnesagkyndige undersøgelser.

Mediator og familieretsadvokat Pia Deleuran fra Frederiksberg ryster på hovedet over udviklingen.

"Det er mange penge. Det ville være meget mere hensigtsmæssigt at ændre den lov, der er årsag til de mange alvorlige problemer, ikke mindst for børnene," siger familieretsadvokaten.

Statsforvaltningerne bruger de børnesagkyndige undersøgelser som grundlag for deres afgørelser. Undersøgelserne bliver brugt, når der er alvorlige konflikter mellem forældrene. Det kan være sager, hvor forældrene ikke kan finde ud af at samarbejde om barnet, eller hvor der er mistanke om vold eller seksuelt misbrug. Børnesagkyndige undersøgelser bliver også brugt af retterne, når de skal behandle sager om forældremyndighed eller bopæl. En børnesagkyndig undersøgelse koster i gennemsnit godt 35.000 kroner, viser tal, som Børn&Unge har indhentet hos statsforvaltningerne. Men de kan være meget dyrere. En undersøgelse kan koste godt 120.000 kroner, viser et eksempel fra Statsforvaltningen Hovedstaden.



Staten dækker udgifter. Et af de steder, hvor udgifterne er steget voldsomt, er i Statsforvaltningen Sjælland. Her blev der i 2008 brugt 1,3 millioner kroner på børnesagkyndige undersøgelser. I 2010 var beløbet steget til 5,3 millioner kroner.

Det forklarer kontorchef Hroar Kolmos fra Statsforvaltningen Sjælland med, at undersøgelserne blev brugt for lidt i begyndelsen. Da forældreansvarsloven lige var vedtaget, blev nogle af de svære samværssager afgjort uden en børnesagkyndig undersøgelse, oplyser han.

"Hvorvidt der skal en undersøgelse til eller ej, beror på en konkret vurdering. Vi har været i dialog med Familiestyrelsen, og det har vist sig, at det har været nødvendigt at gå et spadestik dybere i de tunge sager. Vi får dækket vores udgifter til de børnesagkyndige undersøgelser af staten. Vi kan bestille lige så mange, vi vil, så vi holder os ikke tilbage af økonomiske hensyn," siger Hroar Kolmos.



Eget selskab. De private psykologer har oprettet deres eget selskab for børnesagkyndige. Selskabet er voksende og fik i 2010 otte nye medlemmer, så de dermed var oppe på 72, fremgår det af et referat fra selskabets generalforsamling sidste år. Den tendens forventer psykologerne vil fortsætte. I referatet står:

'Det familieretlige område er blevet et meget væsentligt og omfattende fagområde for psykologer, også i fremtiden'.

Formanden for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, er godt tilfreds med forældreansvarsloven, som har fået psykologernes indtjening til at stige betragteligt.

"Vi er generelt tilfredse med loven. Det er rigtigt, at den er blevet kritiseret, men vi mener, at den er god, fordi den har barnets perspektiv," siger han.

Psykologformanden afviser samtidig, at den gode indtjening har en betydning for psykologernes syn på loven.

"Penge må aldrig gå forud for etik. Men vi tjener penge på vores arbejde ligesom andre faggrupper. Pædagoger, lærere og læger tjener også på deres arbejde," siger han.



Tre gange så højt. Psykologernes stigende indtjening hænger sammen med, at flere skilsmisseforældre slås om deres børn, efter at forældreansvarsloven er indført. Som tidligere beskrevet i Børn&Unge er der næsten sket en fordobling i antallet af sager, hvor forældrene ikke kan blive enige om, hvordan de deler barnet imellem sig. Det smitter af på antallet af børnesagkyndige undersøgelser, påpeger Hroar Kolmos fra Statsforvaltningen Sjælland.

"Vi har fået mange flere sager, efter at den nye lovgivning er trådt i kraft. Udgifterne er blevet betydeligt højere, end vi oprindeligt havde forudset," siger han.

Af statsforvaltningernes årsrapport fra 2009 fremgår det da også, at der var afsat 5,1 millioner kroner til børnesagkyndige undersøgelser. Udgiften blev næsten tre gange højere, nemlig 13,5 millioner kroner.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) som blev offentliggjort i juni bekræfter, at forældreansvarsloven giver anledning til problemer. Hver sjette forælder med fælles forældremyndighed har ingen kommunikation med hinanden, og halvdelen taler kun sammen i telefon, fastslår undersøgelsen.

"Lovens udgangspunkt er, at børn har ret til begge forældre, og at de skal kunne samarbejde om forældreskabet. Det er en smuk tanke, men et urealistisk grundlag at basere en lovgivning på. Det er mærkværdigt at tro, at man gennem tvang kan få forældre til at samarbejde om at være bedre forældre. Samarbejdet skal være reelt. Hvis det ikke er reelt, kommer børnene i klemme. Med den nuværende lov ender samfundets ressourcer med at blive brugt meget uhensigtsmæssigt," fastslår Pia Deleuran.

Souchef i Børns Vilkår, Bente Boserup, er enig.

"Loven er ikke god nok. Den siger, at forældre skal samarbejde for enhver pris, men det kan de ikke. Hvis det var muligt at tvinge folk til samarbejde med en lov, kunne man jo gå ud i verden og skabe fred fra i morgen," siger hun.



Uforklarlig forskel. Mens statsforvaltningerne i de fleste regioner har øget deres brug af børnesagkyndige undersøgelser, er situationen nogenlunde status quo i Syddanmark. Det har kontorchef Ida Wille ikke noget entydigt svar på. Men hun siger dog:

"Du kan spørge de andre, hvorfor de har en stigning. Vi bruger de børnesagkyndige undersøgelser til afgørelser i samvær. De kommer kun på tale, hvis ikke det er lykkedes for os at forlige sagen. Så en forklaring kunne være, at vi har højere forligsprocent," siger hun.

De børnesagkyndige undersøgelser bliver udarbejdet af private psykologer frem for fastansatte. Det skyldes, at der er brug for medarbejdere, som kan se sagen udefra, forklarer Ida Wille.

"Vi bruger private psykologer til de børnesagkyndige undersøgelser, fordi det er rart at få nye øjne på. De skal ind i en sag, som vi har bokset med internt i lang tid, og så har det værdi at få nogen udefra," siger Ida Wille, som oplyser at Statsforvaltningen Syddanmark foretager mellem 50-70 undersøgelser på et år.



Dyr lov. Den dyre forældreansvarslov giver som udgangspunkt fælles forældremyndighed og giver mulighed for, at barnet kan være lige længe hos hver forælder i de såkaldte deleordninger. Men ifølge Bente Boserup fra Børns Vilkår er der brug for at bruge endnu flere penge på loven, hvis den skal fungere.

"Hvis man vil have denne lov, må man også bruge penge på at sikre børnene, som man for eksempel gør i Norge. Her har man langt flere tilbud til forældrene, og mange af tilbudene er gratis," siger Bente Boserup, der har beskæftiget sig indgående med skilsmisser i flere år.