Psykolog dømte mor skør

En 30-årig mor og hendes 8-årige datter har fået en hård medfart af en børnesagkyndig psykolog. Moderen har aldrig været syg, men fik at vide af en børnesagkyndig psykolog, at hun har en alvorlig psykisk lidelse.

Dommen blev afsagt i en skilsmisse­sag, hvor psykologen skulle være med til at afdække om det ville være bedst for barnet at bo hos sin mor eller far.

I sin erklæring fra den 27. april 2009 skriver den børnesagkyndige psykolog Lykke Wagner:

'Det er vurderingen, at xxx (anonymiseret af red.) har en alvorlig personlighedsforstyrrelse på borderlineniveau, med narcissistiske træk og begyndende vrangforestillinger. Hendes tænkning er alvorligt forstyrret på en måde, hvor det er svært for hende at se, hvad der fører fra det ene til det andet, og hvordan tingene hænger logisk sammen. Fantasi og virkelig kan glide over i hinanden'.

Moderen, der ønsker at være anonym, har klaget over psykologens afgørelse og fået medhold. Der er ikke hold i psykologens vurdering. I Psykolognævnets afgørelse fra 17. september 2010 hedder det:

'Lykke Wagners udtalelse om deres psykiske tilstande foretaget med udgangspunkt i hendes rapport fremstod meget spinkelt fagligt funderet, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale alvorlig kritik af Lykke Wagners virke efter psykologlovens paragraf 12 og 16'.

Børn&Unge har bedt Lykke Wagner om et interview, men psykologen afbrød interviewet undervejs. Vi ville ellers gerne have spurgt Lykke Wagner, hvordan hun er nået frem til den vidtgående konklusion.



Afgørelse på forkert grundlag. Undersøgelsen og myndighedernes håndtering af hele sagen har fået alvorlige konsekvenser for både moderen og hendes datter. Da sagen skulle for retten i november 2009, kom den fejlagtige undersøgelse til at spille en central rolle. I domsudskriftet er store dele af Lykke Wagners undersøgelse gengivet, og retten fastslog, at den dengang 6-årige pige ikke længere skulle bo hos sin mor. Retten afgjorde, at det vil være bedst for barnet at få bopæl hos faderen.

"Jeg blev meget fortvivlet, da dommen kom. Min datter vil ikke bo hos sin far. Han bor i en helt anden landsdel. Det vil på alle måder splitte hendes verden," fortæller moderen.



Intet belæg. Børn&Unge har fået børnepsykolog Lise Merrild, der er medlem af Børns Vilkårs hovedbestyrelse, til at gennemgå undersøgelsen.

Hun er enig med Psykolognævnet i, at Lykke Wagner mangler fagligt belæg for at dømme moderen psykisk syg.

"Det er en meget vidtgående konklusion, men der er intet i hendes undersøgelse, som underbygger denne vurdering. Hun bruger tre forskellige personlighedstest, men redegør ikke for, hvad hun vil bruge disse test til, eller hvor i testene, hun ser tegn på så alvorlige psykiske vanskeligheder," siger Lise Merrild, som desuden hæfter sig ved, at der er meget lidt fokus på barnet i undersøgelsen.

"Når hun undersøger et forhold hos moderen, redegør hun ikke for, hvad det vil betyde for barnet. Det er jo en børnesagkyndig undersøgelse. Den skulle gerne afdække, hvad moderen betyder for barnet, og hvad faderen betyder for barnet. Men det er der meget lidt fokus på," konstaterer Lise Merrild.



Smagsdommeri. I sin undersøgelse beskriver Lykke Wagner, at moderen bor i en lejlighed, og at faderen bor i et hus i to plan. Hun beskriver, at der hænger et digt på væggen i moderens hjem. Hun skriver om en episode, hvor barnet vil vise sin hamster frem:



'Men moderen tillader det ikke med den begrundelse, at hamsteren sover. Da xxx (barnets navn, anonymiseret af red.) protesterer, lader moderen forstå, at hun da heller ikke tager xxx op, når hun sover bedst. Besøget slutter med, at xxx (anonymiseret af red.) viser skuffelse og vrede. Det er ikke helt forståeligt, at hun ikke må vise sit kæledyr frem'.

Flere af de kilder, Børn&Unge har talt med, og som har kendskab til børne­sagkyndige undersøgelser, peger på, at der er meget smagsdommeri og lidt faglighed i undersøgelserne.

"Hvis jeg var vidne til den samme episode, som psykologen fremhæver med hamsteren, kunne jeg angiveligt komme frem til den modsatte konklusion, nemlig at moderen ved at sætte grænser vil gøre det rigtige i situationen. Hun vil lære sit barn indlevelse og empati. Psykologen bør heller ikke lade male­rier og tegninger på væggene få betydning for undersøgelsens udfald. Psykologen skal se på, om barnet har det godt i det miljø og den kultur, som barnet lever i," siger Lise Merrild.



Alvorlig dom. Når psykologen er færdig med en børnesagkyndig undersøgelse, skal hun fortælle parterne om resultatet. Den 30-årige kvinde fra københavnsområdet husker tydeligt, da hun blev bedt om at møde på psykologens kontor.

"Hun startede med at sige til mig, at jeg måtte forberede mig på, at det blev hårdt. Så kiggede hun på mig ud over sine briller og gjorde en lang pause. Derefter begyndte hun at fortælle mig om, hvor syg jeg var," fortæller moderen.

Dommen, som psykologen kommer med, er i alle henseender meget alvorlig, vurderer psykolog Margrethe Brun Hansen, som også er forfatter til en lang række bøger om børn og forældre.

"Det er ganske forfærdeligt. Hvis moderen ikke har det skidt i forvejen, må hun få det af at få sådan en besked. Det er så alvorligt, at psykologen øjeblikkeligt burde have sørget for, at moderen fik hjælp. Det svarer næsten til at få at vide af sin læge, at man har kræft og er ude af stand til at tage sig af sit barn," siger hun.



Intet hørt. Men sagen ender uventet. Efter at dommen i byretten er afsagt, skal den dengang 6-årige pige flytte fra sin mor på Sjælland til sin far, som bor i en anden landsdel.

Det kommer aldrig til at ske, for faderen skifter pludselig mening.

"Min eksmand siger til mig, at han godt ved, at jeg ikke er skør. Han opgiver også, at vores datter skal have bopæl hos ham. Hun ville heller ikke flytte over til ham, og det tror jeg, at han respekterede til sidst. Jeg tror, han kunne se, at det ville give en masse praktiske problemer, når vi bor så langt væk fra hinanden. Han har også fået to nye børn og bor sammen med sin nye kæreste, " fortæller moderen.



Bestormet af desperate forældre

Børn&Unge har efterlyst forældre, som har erfaringer med børnesagkyndige undersøgelser. Redaktionen fik på få dage mange henvendelser på mail og telefon. På blot to dage fik vi 15 mails fra desperate forældre. Vi bringer et udsnit af nogle af henvendelserne.



"Min 6-årige søn skal ikke længere bo hos mig på grund af en børnesagkyndig, der lagde mere vægt på udsigt over Køge bugt og materielle goder end to større brødre og hans faste hverdag med mig. Jeg har haft en uvildig børnesagkyndig til at gennemgå erklæringen, og hun var chokeret og anbefalede mig straks at klage. Men hvad hjælper det, når der er 7-8 måneders ventetid i Psykolognævnet?"Mor



"Jeg har erfaring med en børnesagkyndig, som anbefalede overvåget samvær. Min datter var to år og bange for sin far. I retten valgte dommeren at gå skridtet videre og dømte til almindeligt samvær. Min eks har smidt rundt med borde og stole i raseri. Det skete på statsforvaltningen. Men det kom ikke til at figurere i notatet."Mor



"Jeg har været igennem flere børnesagkyndige undersøgelser, alle med stort sagligt underskud. Den sidste jeg var igennem, blev ført af en psykolog fra Gentofte. Mine børns mor havde uretmæssigt hængt mig ud som psykisk syg, hvilket psykologen umiddelbart tog for gode varer. Han nægtede at indhente lægeerklæringer, indtil jeg klagede til statsforvaltningen. Da han endelig indhentede dem, påviste de modsat, at børnenes mor havde og har psykiske problemer, som han så ikke synes, jeg havde sympati nok for."Far



"Jeg har været igennem en børnesagkyndig undersøgelse, som skriger af berøringsangst! Fokus er fordrejet. Fortolkningerne er ikke på baggrund af fakta, men udelukkende teorier og gisninger! Undersøgelsen skal bruges i retten!"Mor



"Min eksmand vil ikke acceptere skilsmissen og har sagt, at hvis jeg ville skilles fra ham, skulle jeg også skilles fra vores børn. Han forsvandt med dem til sine forældre. Det tog mig to måneder at komme igennem til statsforvaltningen. Min eksmand har saboteret, at der skulle være samvær. Der har været flere børnesagkyndige undersøgelser. Min eksmand nægtede at udlevere børnene, så den børnesagkyndige kunne se dem sammen med deres mor. Det accepterede den børnesagkyndige, som endte med at fastslå, at børnene ikke ville se deres mor. Det er noget min eksmand har sagt. Ikke børnene. Nu har jeg anket sagen til Landsretten."

Mor