Psykisk sygdom slog hende ud. Maiken skriver om sin bristede drøm

Maiken Svendsen var så tæt på at nå målet. Gennem en uddannelse som først skovarbejder, siden teknisk designer og så pædagogisk grunduddannelse, PGU, var hun i 2005 endelig kommet ind på pædagoguddannelsen.

»Jeg har altid villet være pædagog. Min mor er pædagog, så jeg er miljøskadet,« siger hun.

Men den 22. november 2007, et halvt år før hun kunne afslutte uddannelsen, gik det galt i seminariets auditorium.

»Lige pludselig kunne jeg bare ikke finde ud af, hvor jeg var henne. Så væltede det hele. Jeg var slet ikke klar over, hvad der foregik,« siger Maiken Svendsen.

Der havde været forvarsler om, at alt ikke gik helt, som det skulle. Maiken Svendsen havde haft samtaler med både sin læge og studievejleder, fordi det ikke gik så godt.

Maiken Svendsen blev indlagt på den psykiatriske skadestue på Oringe i Vordingborg med en svær depression. Hun blev på skadestuen i seks dage, og allerede der tog hun de første noter.

»Den første dag, jeg var indlagt, havde jeg kun min computer med. Der var ikke noget personale, der opsøgte mig eller ville snakke med mig, og så tænkte jeg, at jeg bare måtte skrive. Så skrev jeg mine tanker ned, og siden har jeg skrevet løbende. Hver gang der har været noget, har jeg skrevet det ned for at få det ud af hovedet,« fortæller Maiken Svendsen.

Nu har hun stykket alle sine erfaringer fra mødet med det psykiatriske system sammen til bogen ’Den forkerte side af bordet’ (Forlaget ­EgoLibris), som bliver udgivet med støtte fra blandt andet BUPL’s solidaritets- og kulturfond. Bogens titel var nærliggende.

»Jeg havde jo regnet med, at jeg skulle være den, der hjalp andre som pædagog. Nu er det mig, der har brug for hjælpen,« siger hun.



Frygtelig stædig. I et år var Maiken Svendsen sygemeldt fra sit studie. I den periode var hun tilknyttet et akutteam i Maribo – og fik hun også diagnosen ’skizofreni’.

Alligevel ville hun ikke opgive drømmen om at blive pædagog. Med hjælp fra Opus team Maribo, som satte en medarbejder af til at følge Maiken tæt, gik hun i gang med uddannelsen igen.

»Det havde været et nederlag at skulle stoppe, når jeg kun manglede et halvt år. Jeg ville det, og jeg er frygtelig stædig. Har jeg først besluttet mig for et eller andet, skal der meget til, før det ikke lykkes. Det er så ikke altid lige hensigtsmæssigt, men det er en del af at have en skizofrenidiagnose,« fortæller Maiken Svendsen.

Det lykkedes hende både at få sin pædagogeksamen og blive raskmeldt.

»Jeg fik et arbejde på en SFO som tilkaldevikar, og det gik også fint nok, men det blev bare for meget. Jeg blev sygemeldt igen,« siger hun.

»Jeg brænder mig selv ud, når jeg arbejder med børn og unge, for jeg går fuldt ind i det,« tilføjer hun.

I 2011 fik hun bevilget et fleksjob, selvom hun blev opfordret til at søge førtidspension.

»Men det ville jeg ikke. Det ville være et nederlag at tage en uddannelse og ikke kunne bruge den til noget. Jeg ville have et fleksjob i håb om, at jeg kunne arbejde som pædagog,« siger hun.

Igen støder drømmen om et ­arbejdsliv som pædagog på grund.

»Jeg prøvede praktik i vuggestuer og børnehaver, men det gik aldrig sådan, som jeg ville,« siger hun.

I november 2014 fik hun tilkendt førtidspension i en alder af 32 år. I dag bor hun på Kommandanthøjen, et botilbud for psykisk syge over 18 år, i Rønne på Bornholm, hvor hun har sin egen lejlighed.

»Jeg har så meget som muligt en almindelig hverdag som alle andre. Men jeg har bare støtte døgnet rundt,« siger Maiken Svendsen, som nu bruger sine kræfter i bestyrelsen for den lokale afdeling af landsforeningen Bedre Psykiatri.

»Jeg kan lige holde til et møde en gang om måneden. Jeg er nødt til at gøre et eller andet. Og der skal fokus på psykiatrien,« siger Maiken Svendsen.